Post by Darklighter (admin) on Jul 13, 2020 0:07:33 GMT 1
RACER
Der findes 6 forskellige vampyrracer og 9 racer i alt:
- Nosferatu
- Sacre Sang vampyr
- Credo vampyr
- Neo vampyr
- Bruta Vampyr
- Undergrundsvampyr
- Inkvisitør
- Vampyrjæger
- Menneske
Hvilken vampyr er din karakter:
Der forskellige faktorer der gør sig gældende for hvilken race man falder ind under. Ikke alle vampyrer falder 100% ind under én kategori.
Hovedfaktorerne for ens race er:
1. Alder og sindelag hos skaberen
2. Alder og sindelag hos ynglingen (den der forvandles)
Der forskellige faktorer der gør sig gældende for hvilken race man falder ind under. Ikke alle vampyrer falder 100% ind under én kategori.
Hovedfaktorerne for ens race er:
1. Alder og sindelag hos skaberen
2. Alder og sindelag hos ynglingen (den der forvandles)
F.eks. kan en Sacre Sangs yngling godt blive Neo, hvis de har en meget livlig, festlig personlighed inden forvandlingen.
Læs mere om vampyrteori her.
Nosferatu:
Ordet "nosferatu" stammer fra det græske "nosophoros", der betyder "pest-bærer" og kommer via rumænsk ind i moderne engelsk, hvor det får betydningen vampyr.
Disse vampyrer er blandt de første vampyrer der blev forvandlet af alle vampyrernes herre. De er mere dyr end vampyrer, drevet af deres dyriske instinkter og drifter. Det er de færreste der ved hvordan man skal begå sig i et samfund. De er enspændere og holder sig for sig selv udenfor civilisationens rækkevidde hvor de kan dræbe og drikke blod som de selv lyster. Deres historie går på at de blev forvandlet som nogle af de første og sidenhen blev efterladt på egen hånd. De fleste som er fulgt med deres herre er gået bort fra nosferatuernes vildskab og har videreført vampyrismen til de kommende racer.
De har nu hørt om Mørkets Råd og søger mod Paris, en kærkommen mulighed for dem til at komme i kontakt med deres brødre og søstre, som de ikke engang er sikre på eksisterer. Nogen af dem nærer et inderligt had til deres herre for at have efterladt dem i stikken for selv at finde deres evner, andre er opfyldt af håbet om at komme til at indgå i vampyrernes kredse og måske blive mere normale. Den mest fanatiske del af nosferatuerne er stolte af hvem de er, De Ældste og mest rene ud over deres herre. De hader at forvandle mennesker, fordi de betragter deres evner som specielle og særskilte. De kan være utrolig nedladende overfor andre vampyrer, trods alder og status. Deres lange adskillelse fra de andre vampyrer har gjort dem umådeligt blege og uhumske at se på. Deres hud er ligbleg og gusten, læberne er røde af alt det blod de har drukket uhæmmet gennem deres lange liv, de skal have blod hver aften og dør af sollys, ild, fjernelse af hjerte via pæl eller halshuggelse (uden undtagelser). De er tvunget til at sove i kister om dagen for at undgå så meget lys som muligt og i sommerhalvåret går de decideret i dvale.
De benytter sig i denne periode af tjenere eller hjælpere, der kan bringe deres legme frisk blod hver aften så de ikke sygner hen ude af stand til at vågne igen. De reagerer ikke som sådan på de gamle myters overtro om hvidløg, kors eller lignende, men de kan ikke gennembryde en barriere af godhed, det vil sige, et menneske med hjertet på rette sted vil med det samme vække afsky i en nosferatu, fordi vampyren er så opfyldt og opslugt af mørke og ondskab. De kan som de eneste forvandle sig til andre væsner, en gave de har fået fra deres herre i sin tid. De er i større kontakt med de overnaturlige evner som vampyrerne besidder. Deres mørke magi er stærkere end de flestes, de kan forvandle sig til mørke væsner fx katte, ulvehunde, flagermuse og rotter. De kan ikke indtage menneskeføde eller væske, og de er ikke i stand til at formere sig via befrugtning. De besidder mørk magi i højere grad end de andre vampyrracer, da de er nogle af de ældste.
(Hvis du vælger at blive nosferatu skal du have en godkendelse fra en admin. Det kan du få ved at sende din foreløbige profil via pm og derefter få tilladelse eller afslag)
Sacre Sang vampyr:
Sacre Sang vampyrerne er vampyrernes overklasse. Deres afkom er som regel Neo vampyrer, der søger det vilde festliv, selvom mange unge Sacre Sang vampyrer også dyrker den vilde livsstil. Sacre Sang vampyrerne er kendetegnet ved lobbyisme, politik, forretninger og verdensomspændende handel. De bor i store palæer, kører med chauffører i limousiner og des lige. En del af Sacre Sang vampyrerne er af den ældre generation. Mange unge Sacre Sang finder et oprør mod deres oprindelse i at blive enten Neovampyr eller Undergrundsvampyr. De ældste besidder mørk magi. Færdes i sollys men undgår det helst.
Credo vampyrer:
Credo vampyrerne er de næsthøjeste i vampyrsamfundets klassesystem, og de er kendt for deres viden og intelligens, og mange har oprindelse fra renæssancen og frem til og med oplysningstiden. En del af dem agerer en form for præster. De oplærer unge vampyrer i Mørkets Veje, lærdommen om hvem vampyrer er og hvad de burde være, verdensherskere. De tøver aldrig i at påstå dette, som der i følge deres skrifter er fremtiden. Når mennesket har ødelagt jorden, er det vampyrernes lod at genoprette civilisationen. De har interesse i at finde et stof der kan erstatte menneskeblod, når menneskene er udryddet enten af deres egen krig eller af vampyrerne. Mange Credo vampyrer er mange hundrede år gamle og udgør en stor del af den ældre vampyrgeneration. Besidder mørk magi. Færdes yderst sjældent i sollys da det skader dem mere end andre vampyrer af en eller anden årsag.
Neo vampyrer:
Neo vampyrer er kendt for deres vilde, ungdommelige sind. En let måde at kende Neo-vampyren på er at se på det meget moderne tøj de går i og deres dyre livsstil. De er til techno-raids, vilde fester med alkohol, stoffer og sex i uanede mængder. De forarger den ældre generation af vampyrer ved at mænge sig med mennesker uden at ville jage. Neovampyrerne er opdelt af dem, der søger et menneskeligt liv og dem som bruger deres evner til at manipulere og udnytte menneskets svage sjæle. Kan færdes i sollys.
Bruta vampyrer:
Bruta vampyrer er ikke til at kimse med. De er kendt som eliten af vampyrerne, krigerne så at sige. De er kloge, udspekulerede og fysisk stærkere end de fleste. De skiller sig ud af en mængde med deres bodybuilder udseende. De er tro tjenere af vampyrerne, er tilhængere af en enrådig dominans over menneskene og ser sig selv som vejen frem for alle vampyrer. Enkelte skiller sig dog også ud fra denne opfattelse og vil gerne forsøge at ændre verden, da de nu ved (tror) de er i den bedste position til at ændre verdens skæbne. Kan færdes i sollys.
Undergrundsvampyrer:
Disse sølle eksistenser lever i Paris' undergrund hvor de holder sig ude af sollys og søger kun op til overfladen ved nattetid. De holder sig meget fra de andre klaner og for sig selv, selvom de har en stærk social natur i hinandens selskab. Undergrundsvampyrer er en blandet landhandel. Oftest er det udstødte eller oprørske vampyrer der har søgt væk fra deres oprindelse for at leve en spartansk tilværelse i Paris' undergrund. De er delt i spørgsmålet om hvorvidt menneskene skal underlægges vampyrernes dominans, og de benytter sig meget sjældent af deres kræfter undtagen når de jager. Deres alder varierer i stor grad, da de kan komme fra alle lag af vampyrsamfundet og ende som undergrundsvampyr. En del af dem er regelrettige efter vampyrernes kodeks, mens andre ikke retter ind. Dette er noget som ofte er et problem og de ulydige undergrundsvampyrer - ligesom andre undergrundsvampyrer - bliver elimineret af vampyrfyrstens agenter. Kan ikke tåle sollys.
Inkvisitør:
Inkvisitørerne er professionelle vampyrjægere der har organiseret sig og færdes i skyggerne ligesom deres bytte. Det er mennesker, men en del af dem vier deres liv til benhård træning og kondition og helbred for at kunne måle sig med vampyrerne de jager. Nogle ganske få Inkvisitører bruger blodtransfusion med vampyrblod for at opnå deres niveau af styrke, syn og hastighed og også leve længere, men det har negative konsekvenser fysisk i form af følgesygdomme og de bliver også afhængige af at få blodtransfusionen oftere og oftere, da de ellers er svækket. Det er altid kun en lille mængde men det kan gribe om sig og slå dem ihjel til sidst.
Vampyrjæger:
Uautoriserede vampyrjægere færdes på amatøragtig vis i Paris' gader i håb om at kunne tilintetgøre vampyrerne med en pæl i hjertet.
Menneske:
Mennesker er de væsner vi bedst kender som homo homo sapiens. De fleste er lykkeligt uvidende om at der findes andet i universet end dem selv og ser derfor sig selv som toppen af fødekæden, hvilket ikke kan være mere forkert.