Post by Darklighter (admin) on Jan 20, 2021 16:20:59 GMT 1
Angelique Bourbon
Julemorgen
Sneen dalede ned i store snefnug udenfor , som var det taget ud af et glansbillede fra en Hallmark julefilm, og solen var endnu ikke oppe men i horisonten kunne man ane skæret bag de blygrå skyer. Indenfor var palæet pyntet op under Isobels kyndige overvågning. Rachel havde stået for at gro de grønne julegraner, der stod i næsten hvert rum beklædt med lys, røde glaskugler og gyldne stjerner, kunstig sne beklædte granrankerne langs gelændre og rundt om søjler og mistelten hang i diverse døråbninger. For hyggens skyld, sagde Isobel.
Som altid havde juleaftensdag gået med afslapning i palæets forskellige stuer og natten med fest og farver der som altid endte om morgenen i den store festsal på stueetagen i østfløjen. Salen var højere og mere pompøs end entrésalen, og i centrum var det måske højeste juletræ, pynt på hver en gren og med mange, for sikkerhedens skyld, elektriske lys spredt ud så det stod som den eneste lyskilde i salen med lysekronerne slukkede.
Under træet lå bunke på bunke af gaver og de unge Darklightere i familien havde kastet sig over dem hver især, leende og fulde af det varme blod der er blevet skænket i løbet af aftenen samt alkoholen som der har været tilgængelig i rigelige mængder. Rachel sad og flettede Roses hår og Vladimir havde trukket en lænestol ned hele vejen fra biblioteket og sat den i et hjørne hvor han sad og klukkede over en ny udskåret pibe i elfenben og en dyr flaske vodka fra 1748.
Matthew havde holdt sig på afstand af festlighederne, men stadig været en form for centrum. Hans tanker havde kredset om politik og byens tilstand på det seneste, en smule trivielle ting, men alligevel nok til at han havde virket fraværende. En sidste ting havde også været i hans baghoved hele aftenen. Den mindste af pakkerne, rund som et lille rør og det indeholdt et pergament rullet sammen og forseglet med rød lak fæstnet med Darklighteremblemet. Normalt var Angelique en del af festlighederne men gaverne var som regel petitesser og af mindre værdi. Men i år havde tonen fået en anden lyd. Efter både at have fået hende tilbage og mistet hende igen og atter fået hende tilbage til palæet (med en træls tjenerinde på slæb), var han kommet til den afgørelse at det var tid.
Da de fleste gaver var blevet udleveret havde han sat sig i en lænestol ikke langt fra det grandiøse juletræ og så sig om inden han kaldte:
"Angela?" hans mørke stemme brød gennem den lavmælte snakken og latter, der næsten forstummede ved hans kald. Darklighterne vendte sig og så mod ham med forventning om hvad der skulle ske.
Julemorgen
Sneen dalede ned i store snefnug udenfor , som var det taget ud af et glansbillede fra en Hallmark julefilm, og solen var endnu ikke oppe men i horisonten kunne man ane skæret bag de blygrå skyer. Indenfor var palæet pyntet op under Isobels kyndige overvågning. Rachel havde stået for at gro de grønne julegraner, der stod i næsten hvert rum beklædt med lys, røde glaskugler og gyldne stjerner, kunstig sne beklædte granrankerne langs gelændre og rundt om søjler og mistelten hang i diverse døråbninger. For hyggens skyld, sagde Isobel.
Som altid havde juleaftensdag gået med afslapning i palæets forskellige stuer og natten med fest og farver der som altid endte om morgenen i den store festsal på stueetagen i østfløjen. Salen var højere og mere pompøs end entrésalen, og i centrum var det måske højeste juletræ, pynt på hver en gren og med mange, for sikkerhedens skyld, elektriske lys spredt ud så det stod som den eneste lyskilde i salen med lysekronerne slukkede.
Under træet lå bunke på bunke af gaver og de unge Darklightere i familien havde kastet sig over dem hver især, leende og fulde af det varme blod der er blevet skænket i løbet af aftenen samt alkoholen som der har været tilgængelig i rigelige mængder. Rachel sad og flettede Roses hår og Vladimir havde trukket en lænestol ned hele vejen fra biblioteket og sat den i et hjørne hvor han sad og klukkede over en ny udskåret pibe i elfenben og en dyr flaske vodka fra 1748.
Matthew havde holdt sig på afstand af festlighederne, men stadig været en form for centrum. Hans tanker havde kredset om politik og byens tilstand på det seneste, en smule trivielle ting, men alligevel nok til at han havde virket fraværende. En sidste ting havde også været i hans baghoved hele aftenen. Den mindste af pakkerne, rund som et lille rør og det indeholdt et pergament rullet sammen og forseglet med rød lak fæstnet med Darklighteremblemet. Normalt var Angelique en del af festlighederne men gaverne var som regel petitesser og af mindre værdi. Men i år havde tonen fået en anden lyd. Efter både at have fået hende tilbage og mistet hende igen og atter fået hende tilbage til palæet (med en træls tjenerinde på slæb), var han kommet til den afgørelse at det var tid.
Da de fleste gaver var blevet udleveret havde han sat sig i en lænestol ikke langt fra det grandiøse juletræ og så sig om inden han kaldte:
"Angela?" hans mørke stemme brød gennem den lavmælte snakken og latter, der næsten forstummede ved hans kald. Darklighterne vendte sig og så mod ham med forventning om hvad der skulle ske.
