Post by Ophelia DeMuri on Jul 17, 2020 20:34:35 GMT 1
Atelieret lignede lidt et bombet lokum - hvis lokummet havde været fyldt med blonder, krystaller og andet godt. Det var lige op til modeugen og Ophelia havde fået en runway plads i et yderst gunstigt tidsrum og arbejdede derfor ekstra hårdt på sin nye kollektion. Modellerne var på plads, musikken var på plads, tøjet var ... næsten ... på plads. Hun svedte, trods det kølige vejr udenfor. Det der med at være gravid og arbejde var ikke noget hun havde tænkt sig at gøre til deres næste barn. Christian var på tour (som altid) så hun stod lidt alene med en husholdning og en sparkende baby, der gjorde hende syg og fik hende til at kaste op hele dagen lang.
I dag var ekstra kaotisk fordi hun havde fået en bestilling hjem fra stofdistriktet ved Mont Martre og det hele var ... brunt! Brunt, brunt, brunt. Det var mildest talt grimt! Så den krise skulle hun også lige have afværget, men barnet i maven tog sgu pusten fra hende.
Hun så op idet døren gik op. Hun havde lukket og der var kun få mennesker, der havde en nøgle hertil.
I dag var ekstra kaotisk fordi hun havde fået en bestilling hjem fra stofdistriktet ved Mont Martre og det hele var ... brunt! Brunt, brunt, brunt. Det var mildest talt grimt! Så den krise skulle hun også lige have afværget, men barnet i maven tog sgu pusten fra hende.
Hun så op idet døren gik op. Hun havde lukket og der var kun få mennesker, der havde en nøgle hertil.
