Post by Alois Bonnefoy on Dec 10, 2020 16:24:23 GMT 1
Kunne natten havde været meget længere? Det var det spørgsmål som Alois stillede sig selv idet han lukkede døren bag sig i den lille etværelses lejlighed. Han kunne havde fået større, meget større, men hvad nyttede størrelsen af ens hjem når man kant var hjemme og havde et landsted på størrelse med en 1/4 del af Paris? Han hængte sin gamle tildels mølædte jakke op ved indgangspartiet og stred direkte til det lille badeværelse hvor knapt badekaret fik plads. Han tændte for vandet og satte sig på det gamle toilet som ikke havde været brugt i knapt et århundrede. Han stirrede på vandet der langsom fyldte karet, imens han overvejede om der skulle olier eller sæbe i vandet. Hans krop ville alligevel regenerere og han vil ikke lugte, men tanken om de mange vampyrers behandling af hans krop tidligere på aftenen havde fået ham til at kræve et rengørende karbad. Han følte sig beskidt. Mere beskidt end når han havde tomatsuppe boblende op og ned af de hvide kokkeklæder. Han rystede kort over hele kroppen som han gav sig til at klæde sig af.
Post by Cleopatra Amalienna on Jan 13, 2021 9:43:56 GMT 1
Cleopatra havde haft en forholdsvis afslappende dag for en gangs skyld. Hun fulgte Isobels anvisninger efter alle kunstens regler og man kunne allerede nu efter en lille måneds tid ane en bule på hendes mave hvor ulivet spirede i hende. Under hendes støvede lavendelsfarvede frakke voksede hendes og Marcus' barn, og hvilket barn det ville blive, deres genetik var perfekt trods alt. Hun strøg sig fraværende over frakkens liv idet hun trådte ind i boligkomplekset og satte kurs mod den velkendte lejlighed. Hun havde andre tanker at gøre med og hun valgte at kaste sine fremtidsplaner en smule til siden for at indtage sin plads som herskerinde over en andens liv. Hun trådte op til døren og ringede på ringklokken, så dens sagtmodige skrig kunne høres fra den anden side af den tunge hoveddør. Hendes lilla negl skrabede den brugte knap som hun slap den og hun kastede håret over skulderen mens hun ventede på svar derindefra. Han var vel hjemme nu, ikke?