Post by Howard Q. Rudelius on Dec 7, 2020 15:44:00 GMT 1
Det var omtrent et århundrede siden at han havde erhvervet denne lille lejlighed under et navn han ikke selv kunne kunne længere. Den stakkels revisor, Montague, var blevet givet en stor håndfuld penge af en fremmed og bedt om at sørge for at lejligheden blev holdt i familiens varetægt. Ligeså havde manden fået at vide, at Howard ikke brød sig om at blive forstyrret og var en yderst privat mand. Lejlighedens fugtige vægge og støvede ydre vidnede om den stakkels rædselslagne og tildels sleske revisors løfte var blevet holdt. Intet var blevet vedligeholdt, men nøglen passede stadig i den gamle messingelås. Howard placerede den skinnende indpakkede tandbørste på træbordet i midten af rummet og gav sig til at forsøge at ligge den perfekt i lige linje med både træbordet og dets årer. Han var iført et business casual jakkesæt, trøjen var hvid og højhalset, jakken var midnatsblå ligesom de tilhørende bukser. I vindueskarmen stod et krystalglas fyldt med en kold, mørkerød væske som lyste i måneskinnet. Det var betalingen, nok til en god effekt men ikke nok til at erstatte hvert eneste af mandens blodlegemer eller slå ham ihjel. Howard tog et skridt tilbage og foldede sine arme som han stirrede kort på bordet som var fyldt med forskellige madvarer og drikke. Da han erklærede sig tilfreds med deres position, satte han sig i en lænestol ved vinduet, armene foldet og betragtede vasketøjet som dansede i vinden på de tarvelige linjer spændt udenfor vinduet. ''Kom ind'', kaldte han sagte.