Born to be wild

Hun løsnede den trofaste bullwhip fra hendes bælte og foldede den ud og med et hårdt slag over hans krop for at opnå den ønskede respons. “SVAR MIG NÅR JEG TALER TIL DIG, KØTER!” Snerrede hun vredt og hendes stemme skar igennem luften ligeså skarpt som hendes pisk havde gjort det. Hun gik hen og trak ham op ved håret om han ville det eller ej og hev ham ned på det kolde betongulv.
“Hvad er det for en måde at behandle sine ejere på?” Hun sendte den spidse snude af sine lakstøvler ind i siden på ham og stillede sig så hun kunne træde på ham med skoen mod hans ansigt så hendes stilethæl borede sig ind i hans kind. “Man siger godmorgen når der bliver hilst på én, køter!” Hun sendte endnu et slag med pisken ned over ham.

“Seeee? Det var jo ikke så slemt,” sagde hun smilende mens hun med et sidste tryk mod hans kind fra hælen, fjernede hun skoen og hev ham op ved håret så han lå på knæ foran hende. “Det er godt du har sovet, vi har nemlig en lang dag foran os,” hun bed sig i læben med et lumsk smil og tog hundesnoren og satte i hans halsbånd. “Jeg tænkte vi kunne gå en tur rundt i palæet og så skal vi have trænet dig i kommandoer. Det kommer nok til at tage nogle uger men når det er ovre så er Vladimir klar til at sende dig ud på din første opgave for ham,” forklarede hun inden hun trak ham med sig ud ad døren. “Jeg har gjort klar til dig i mit legeværelse,” hun smilede strålende ned til ham som var han en hundehvalp hun fortalte om sit legetøj som hun glædede til at vise ham. Det var ikke helt ved siden af selvom den konventionelle idé om legetøj måske ikke just var det man normalt ville forbinde med ordet “lege”.

“Årh du ved, du har jo vist dig at være så god til at snige dig ind hist og her, så jeg tænker min far vil bruge dine evner,” sagde Paris med et skuldertræk mens de gik. “Jeg skal ærlig talt ikke kunne sige det, jeg synes min yngling Lucia ville være et bedre valg,” kommenterede hun tørt men samtidig vidste hun at hun havde et par ugers hygge at se frem til med Dmitry mens hun og Vladimir formede ham. “Værelset du har sovet i i nat vil fremover være der du sover, og når du færdes udenfor værelset vil du altid være på alle fire og med både halsbånd med snor i og dit lille bur om din ynkelige pik,” hun rakte ned og med et ublidt greb trak en enkelt gang i stålburet der sad fast om hans kønsdele. Hun hørte han mave og smilede da de kom til hendes legeværelse. “Jeg har lavet morgenmad til dig,” sagde hun med et stolt smil, ikke at hun havde lavet mad de sidste 900 år. Hun låste døren op og trak ham ind i et rum der bestod mest af møbler der blev brugt til intime aktiviteter, heriblandt en lædergynge der hang fra loftet, et kors der stop op ad væggen, en bænk og en seng med stålramme. Alle aggregater havde kæder og manchetter til rådighed så man kunne spændes fast. Til højre var hjørnet af rummet belagt med fliser med et bruserhoved fæstnet og en håndvask ved siden af. Rene håndklæder hang klar og indenfor døren stod to hundeskåle, den ene med vand i, den anden med hvad der lignede hundemad. Hun låste døren og smøg nøglen i sin lomme inden hun løsnede snoren fra hans halsbånd og puffede ham med skosnuden over til hundeskålene.
“Se! Morgenmad!” Sagde hun glædesstrålende inden hun gik ind i rummet til en stor maskine med to lange jernpinde der stak frem over sengen med hvad der lignede kæmpemæssige dildoer formet som dyregenitalier for enden. Hun tændte og slukkede for maskinen et par gange for at tjekke at jernpindene kørte frem og tilbage som de skulle.

Hans ord var som en irriterende summen og hun fiskede remoten frem fra lommen og aktiverede stødfunktionen i halsbåndet mens han spiste og drak. Hun var ikke jaloux, faktisk var hun ret ligeglad. Hun havde fået en opgave og tog den til sig som var han en baby der skulle opdrages. Det var kun kortvarigt hun lod den virke, men en reminder om at hun kunne få ham til at gøre hvad hun ville uden meget besvær.
"Spis godt til," sagde hun formandende imens hun riggede maskinen til og vendte sig om imod ham igen. Hvor så han ynkelig ud. Når hun var færdig med ham ville han aldrig være den samme. Hun gik hen til et skab der stod i hjørnet og åbnede det. Der hang slagsredskaber i alle former og formater, og hun trak ud i nogle skuffer for at finde hvad der mest af alt mindede om et virtual reality headset men med en skærm på indersiden der kunne tændes og ord der kunne indstilles så de blinkede stærkt nok, så selvom man lukkede øjnene lyste de op på indersiden af øjenlågene. En gammel MP3-afspiller hørte med og hun scrollede lidt gennem noget trance techno inden hun fandt noget som hun kunne sætte på repeat. Hun lagde tingene klar på sengen og gik tilbage imod ham med pisken klar i hånden så hun kunne svinge den mod hans hænder som han holdt beskyttende for sin bagdel.
"Skal jeg tvinge dine hænder væk eller kan du selv fjerne dem?" spurgte hun og vendte remoten imellem fingrene mens hun holdt pisken klar i højre hånd.