Post by Cleopatra Amalienna on Nov 11, 2020 14:38:19 GMT 1
Natten var ung men grå, en trist skøge i en baggyde, træt af livet men uden mulighed for at standse tiden, der galloperede afsted mod afgrunden, der for langt de fleste betød døden, men for vampyrerne betød endnu en nat, endnu et liv at tage.
Det var en uges tid siden at Quintin havde besøgt hende i hendes lejlighed. Han var allerede tilbage i Rom, og de første par bloddyr der havde besøgt hende havde hun ikke rørt til at starte med. De var tarvelige forretningsfyre fra den lokale bank, der regnede med at være sammen med en sexet vampyrkvinde og få en hed romance. Hun havde endt med at lege med dem istedet indtil hun havde drænet dem helt, noget som bloddyrsfirmaet plejede at kræve kompensation fra kunden for, og dermed noget som Quintin måtte betale. Han skulle ikke tro at hun var tilfreds med hans valg.
I aften havde hun dog andre planer, og havde taget bloddyret uden at gøre for stort et nummer ud af det, da hun havde planer ud i byen. En kontakt via Sverige havde sendt hende en email med informationer, hun måtte undersøge nærmere. Derfor havde hun fundet vej til Pont Neuf, en typisk bro for mange at vandre fra en del af byen til en anden om natten, når festerne flyttede lokation eller sluttede.
Hun var i en lang sort frakke der gemte en smuk, lavendelfarvet kjole med passende nedringet udskæring, sølvsmykker fra hendes egen kollektion og stilethæle der klikkede mod fortovets fliser som hun gik med langsomme skridt langs rækværket og så ud over Seinen mens hun ventede tålmodigt. Hendes ene kontakt havde fortalt hende hvor hun kunne forvente at støde på ham. Så hun stod og iagttog verden. Og ventede.
Det var en uges tid siden at Quintin havde besøgt hende i hendes lejlighed. Han var allerede tilbage i Rom, og de første par bloddyr der havde besøgt hende havde hun ikke rørt til at starte med. De var tarvelige forretningsfyre fra den lokale bank, der regnede med at være sammen med en sexet vampyrkvinde og få en hed romance. Hun havde endt med at lege med dem istedet indtil hun havde drænet dem helt, noget som bloddyrsfirmaet plejede at kræve kompensation fra kunden for, og dermed noget som Quintin måtte betale. Han skulle ikke tro at hun var tilfreds med hans valg.
I aften havde hun dog andre planer, og havde taget bloddyret uden at gøre for stort et nummer ud af det, da hun havde planer ud i byen. En kontakt via Sverige havde sendt hende en email med informationer, hun måtte undersøge nærmere. Derfor havde hun fundet vej til Pont Neuf, en typisk bro for mange at vandre fra en del af byen til en anden om natten, når festerne flyttede lokation eller sluttede.
Hun var i en lang sort frakke der gemte en smuk, lavendelfarvet kjole med passende nedringet udskæring, sølvsmykker fra hendes egen kollektion og stilethæle der klikkede mod fortovets fliser som hun gik med langsomme skridt langs rækværket og så ud over Seinen mens hun ventede tålmodigt. Hendes ene kontakt havde fortalt hende hvor hun kunne forvente at støde på ham. Så hun stod og iagttog verden. Og ventede.
