Fresh Blood | Parisianvampires

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 9, 2020 21:16:45 GMT 1

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 9, 2020 21:16:45 GMT 1

Det lugtede af forrådnelse, kødædere og nyt blod i arenaen. Folk stod stimlet sammen, nogle råbte, nogle skreg. Adrenalinen fra de hvis kroppe knapt var vampyriske endnu var overdøvende og lullede de omkringstående i en kraftfuld døs. Angelique stod selv med blikket rettet stift ud mod kampen foran sig. Det var en fascination uden lige som ramte hende, at se 'jævnaldrene' kæmpe og slås for døden. Selv var hun iført det mest moderne børnetøj som kunne købes, og alle vidste hvem hun var på afstand. Hendes lange slangekrøllede hår var redt i en pæn frisure og hendes blege ansigt viste en følelsesforladthed ulig noget levende menneske. Hun egede rotten der kæmpede ligenu, og hun vidste han skulle dø. Men hvilken kamp, var usikkert.

Mathieu Nathaniel

Vampyr

Posts: 19

Fresh Blood Nov 9, 2020 21:23:19 GMT 1

Quote

Post by Mathieu Nathaniel on Nov 9, 2020 21:23:19 GMT 1

Nathaniel skubbede sig gennem mængden. Han var kommet for sent ud ad døren til dagens show og der var lige en flaske whiskey eller tre, der havde spændt ben for, at han nåede arenaen til tiden. Alligevel fik han på mirakuløs vis sig mast frem til kanten af arenaen, hvor hans nyeste væddemål sloges for sit liv.
Han kom ikke med tilråb ligesom de mange andre, der var her, men kiggede bare stumt på blodbadet. Egentlig var det jo ikke lovligt, men det var der jo så mange ting, der ikke var nu om dage. Hans blik blev fanget af en anden lille pige, der bestemt ikke var en del af den grove masse af folk, der normalt var her. Han smilede skævt som han genkendte hende med det samme. Angelique. Den lille noget-så-fine dukke, her? Han elskede og hadede det på samme tid.
Han tog en slurk whiskey og gav sig til at betragte hende for at se om hun ville genkende ham.

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 9, 2020 21:38:13 GMT 1 via mobile

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 9, 2020 21:38:13 GMT 1

Det var umuligt ikke at fornemme det vedvarende blik. Hun vidste at hun blev observeret, og i et kort øjeblik tiltænkte hun den strålende stirren sin bror. Hun blottede sine rovdyrstænder idet hun vendte sig mod blikket, men ejeren overraskede hende. Med eét slappede hendes ansigt af, men et ondt grin spredte sig istedet. Perfekt. Hun kunne dele dette med Matthew, endnu en skuffelse til at irriterer ham. Hun gik nu mod ham, ligeglad ned sit produkt på tribunen. “Natheee”, hvinede hun som hun slog armene ud som vil hun omfavnes som en tumling.

Mathieu Nathaniel

Vampyr

Posts: 19

Fresh Blood Nov 9, 2020 21:47:07 GMT 1

Quote

Post by Mathieu Nathaniel on Nov 9, 2020 21:47:07 GMT 1

Hendes arme ville han gøre meget for at undgå. Han skulle ikke nyde noget af at tiltrække sig opmærksomhed et sted som her, men hendes skingrende hvin havde allerede sendt et par blikke i hans retning.
"Angelique," sagde han afmålt og skubbede hendes arme ned, så han ikke behøvedes kramme hende, "Så det er her du går og gemmer dig?" spurgte han henkastet og lod en hånd flyve op i en gestus mod stedet omkring dem. "Er du så en lille rotte-dronning?"
Han vidste egentlig ikke hvorfor det interesserede ham, men på det seneste havde han følt sig fjernt fra sin skaber, der havde travlt med alt muligt andet. Måske hun følte det samme? De var trods alt blod-søskende.

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:00:17 GMT 1 via mobile

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 9, 2020 22:00:17 GMT 1

Angelique opstillede straks et surmulende ansigt da manden skubbede hendes arme bort. “Kooom nu, ligesom sa jeg var lille”, tiggede hun drillende, ligeglad med hvor mange hun tiltrak opmærksomhed fra. Ingen vidste at netop hun var hans eje, men alle vidste hvem han var. Det frydede Angelique at kunne få ham i fedtefadet. Hun hævede derfor sine arme på ny. “Jeg skriger hvis ikke du samler mig op”, hvislede hun i sin sødeste stemme. Det bedste var at han vil ligne en med en rotte, ihvertfald for de som ikke kendte hende. “Blot for i aften, jeg har ikke set dig her før”, svarede hun, hendes hovedet var krænkt tilbage imens hun betragtede den høje mand fremfor sig.

Mathieu Nathaniel

Vampyr

Posts: 19

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:03:58 GMT 1

Quote

Post by Mathieu Nathaniel on Nov 9, 2020 22:03:58 GMT 1

Nathaniel lukkede øjnene kort og overvejede sine muligheder på et lille sekund, før han lagde armene om hende og løftede hende op uden besvær. Han havde aldrig haft noget med hende at gøre før, men hans skaber havde tit fortalt om hende. Et lille eksperiment, der var løbet løbsk og havde fået egen vilje og meninger.
"Du har slet ikke set mig her," formanede han og prøvede afværgende at smile til den lille rand af tilskuere, der havde samlet sig om dem, "Jeg har aldrig været her og du har aldrig været her - er vi enige? Hvad laver du i det hele taget udenfor palæet?" spurgte han

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:13:05 GMT 1 via mobile

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 9, 2020 22:13:05 GMT 1

Hun holdt sit løfte og forholdt sig stille idet han løftede hende på armen. Hun slog sine hænder om hans hals og lod blidt sin hånd lege med hans silkebløde lokker. “Hvorfor ikke?”, spurgte hun selvom at svaret var tydeligt. Selv havde hun intet at miste. “Jeg er ligeglad med hvad han ved. Jeg er stukket af, holder mig borte fra ham i nogle måneder, måske år”, svarede hun som hun lænede sit hovede mod mandens bryst. Han lugtede stærkt sf sprit, støv og lidt af palæet. Hun dykkede næsen mod hans bryst nu inden hun hævede sit blik mod ham. “Du er fuld, er du ikke? Hvem har du satset på?”, hun pegede på den lille arena.

Mathieu Nathaniel

Vampyr

Posts: 19

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:19:01 GMT 1

Quote

Post by Mathieu Nathaniel on Nov 9, 2020 22:19:01 GMT 1

Han fnøs let. Selvfølgelig var han fuld. Alkoholen gjorde hans allerede frosne følelser endnu koldere og det tiltalte ham meget for tiden.
"Den lille," sagde han og nikkede imod den mindste, men også hurtigste af 'deltagerne' i arenaen. Der var altid mest at vinde på de små. Oddsene var imod dem i ren råstyrke.
"Er det en af dine?" spurgte han og hankede op i hende, så hun bedre kunne se. Tilskuerne omkring dem var begyndt at kede sig over deres udramatiske sammenstød og nu var det, der skete i arenaen alligevel mere spændende.

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:28:23 GMT 1 via mobile

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 9, 2020 22:28:23 GMT 1

Angelique’s fingre foldede sig om hans tøj som hun nu betragtede den lille. “Stjal hende fra hendes seng. Single mor, jeg drak hende inden. Hun har intet at leve for end overlevelsen selv”, fortalte hun imens hun betragtede den4 årige slås mod den 7 årige. Hun lænede nu sit hovede mod mandens hals. “De er så søde og de dør så hurtigt”, hviskede hun idet den lille brutalt blev myrdet af bare næver fremfor deres øjne. “Mistede du mange af min fars penge?”, spurgte hun da, hendes spørgsmål var køligt og beregnende, for informationen var selvfølgelig noget hun vil huske. “Eller det er vel lidt i forhold til det du drikker”, ordene var sødladne og hviskende som hun puttede sig ind i hans favn. Den var hjemmelig men ikke for meget.

Mathieu Nathaniel

Vampyr

Posts: 19

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:34:57 GMT 1

Quote

Post by Mathieu Nathaniel on Nov 9, 2020 22:34:57 GMT 1

Han kunne ikke helt skjule sin skuffelse da det lille barn blev splittet fra hinanden på grusomste vis. Han sukkede.
"I modsætning til dig - så tjener jeg faktisk mine penge på en fair og ærlig måde. Du får vel bare i hoved og røv," antog han - ikke at han ikke selv fik rigeligt, men han arbejdede også for pengene som Matthews bodyguard og agent.
"Har du nogensinde selv prøvet at kæmpe?" spurgte han halvinteresseret og nikkede mod arenaen. Det virkede som om det var lidt for smudset til hende at overhovedet være her, så efter han havde fundet hende her, ville det ikke undre ham, at hun måske havde klædt sig som rotte for at få sine frustrationer ud .

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 9, 2020 22:48:34 GMT 1 via mobile

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 9, 2020 22:48:34 GMT 1

Angelique rynkede på næsen og kunne ikke lade være med at undslippe en lille latter. “Meget vel, Mathieu”, hvislede hun. “Men i det mindste er jeg ikke en gemen dranker som ødsler gaven bort’”, ordene var ment for at skulle være ondskabsfulde. Det var ingen hemmelighed at hun så sin vampyrisme som en gave såvel som en ondskabsfuld vittighed. “En enkel gang”, svarede hun. “Men det er længe siden, nok til at de blev bange for mig”, hun trak på skulderen inden hun faktisk vendte sit ansigt mod ham. “Hvad med dig? Har du nogensinde skabt en? En rotte?”, spurgte hun, genuint interesseret i at samle så meget smuds’ som muligt på sin blodbroder.

Mathieu Nathaniel

Vampyr

Posts: 19

Fresh Blood Nov 10, 2020 15:57:57 GMT 1

Quote

Post by Mathieu Nathaniel on Nov 10, 2020 15:57:57 GMT 1

Han rystede opgivende på hovedet og holdt hende lidt fastere, så hun kunne mærke at han kunne kvase hende, hvis han ønskede det.
"Angie, Angie, Angie," hviskede han, "Du skulle nødig snakke om at ødsle gaven væk - Du laver disse børn om til monstre og ser dem dø,"
Endelig gav han hende et sidste klem, før han satte hende ned.
"Hvor bor du henne? Når du ikke er her?" spurgte han. Han var ikke interesseret i at sladre til deres skaber, som velsagtens også var rimelig ligeglad for tiden. Han havde sine eksperimenter.

Angelique Bourbon

Administrator

Posts: 235

Fresh Blood Nov 10, 2020 16:11:42 GMT 1 via mobile

Quote

Post by Angelique Bourbon on Nov 10, 2020 16:11:42 GMT 1

Er gisp forlod hendes læber idet hun mærkede hans styrke om sin krop. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om hans styrke. Alligevel vidste hun at hun havde den øvre hånd. Han ville være trist foruden hende, måske endda banlyse Nathaniel. “Gør det”, hviskede hun, ligeglad med hans foregående påstand. De vidste at gaven var gavmild men kun de med stærkt hjerte og sind kunne modtage den. Det var derfor at rotter døde så hurtigt. Hvis ikke de blev slagtet i arenaen så dræbte blodet dem. Til sin egen misfornøjelse mærkede hun hvordan hun blev placeret på gulvet med et bump. Hun så op med et hævet blik, inden hun rystede på hovedet. “Det rager ikke dig”, svarede hun, for det var sandt. Hendes gemmested var hendes men det byttede også ofte, specielt nu hvor Gabriels ‘kæreste’ havde overtager hendes lejlighed. “Du keder mig, Nathaniel. Du er kedelig når du er fuld, det synes Judas sikkert også”, hun puffede ham nu hårdt med skulderen inden hun begav sig ud af Rottehullet.