Post by Vladimir K.T. Darklighter on Oct 26, 2020 20:12:13 GMT 1
Han holdt om hende og ønskede han kunne holde hende sådan forevigt for at skærme hende fra verdens uretfærdigheder, og ikke mindst fra Matthew. Han skar tænder ved tanken om hvad der kunne vente hende derhjemme. Endnu en tåre gled ned ad hans kind og faldt som en perle i hendes mørke hår. Tanken skar og vred sig i hans hjerte, og han ønskede bittert at han ikke kunne vriste sig fri af Matthews skaberkraft over ham, så han rent faktisk kunne stille noget op imod ham. “Jeg...” han samlede tankerne lidt inden han trak hende ud fra sig og så ned på hende med hænderne om hendes skuldre, “han har allerede noget planlagt,” han kunne lige så godt forberede hende på det. “Du bliver hentet og kørt hjem til palæet når din arbejdsdag her er færdig. Andet ved jeg ikke, men,” hans grå øjne mødte hendes med et fast blik, som om han ønskede at give hende sin styrke til at udstå hvad der end var i vente for hende, “hvis det er nogen trøst, og jeg tvivler det er, men HVIS det er, så har du ikke lang tid tilbage som interessefelt for ham. Du har allerede sikkert bemærket at han har skiftet fokus fordi der er kommet andre ting han kan interessere sig for. Med nogen held kan det være sidste gang,” han sukkede og strøg en hånd over hendes hår. “Jeg havde også tænkt på,” han fugtede sine læber, “jeg ville høre om du var interesseret i at flytte ud af palæet og ind i noget lidt bedre rammer sammen med en anden vampyr. Han hedder Felix og er min yndling,” forklarede han for at skifte emne.
Post by Fleur Ironstone on Oct 26, 2020 20:18:03 GMT 1
Fleur nikkede sørgeligt til hans besked, men var også opmuntret. Måske sidste gang. Det gav hende da en lille smule håb for fremtiden. Hun ville allerhelst flyve langt under hans radar og blive ved med at træne med Vladimir og arbejde hér. "Flytte? Fra palæet?" spurgte hun overrasket. Hun havde ikke mødt Felix, men Vladimir havde fortalt om ham i forbifarten. Trods Matthew havde hun dog nydt godt af at bo på palæet og hun var ikke helt sikker på, om hun var klar til at flytte væk fra biblioteket og alt det indebar. "Felix?" spurgte hun videre og kiggede op på ham, "Er han ligesom dig?"
Post by Vladimir K.T. Darklighter on Oct 26, 2020 20:39:14 GMT 1
Vladimir lo en smule dystert. Måske var det en dum idé. Måske var det den bedste idé i verden. “Nej, han er...” han trak lidt på det, “hvordan skal jeg sige det? Han er lidt anderledes. Måske har du set ham i palæet mens han også boede der. Han kom en del i biblioteket.” Det ville undre ham hvis hun ikke havde set Felix mens han boede i eksil i palæet mens hans hjem stadig var under overvågning af inkvistørerne. “Han var indtil for ikke så længe siden plaget af en skade han havde fået kort inden sin forvandling, men nu er den blevet udbedret,” han nævnte intet om at det faktisk var Matthews fortjeneste at Felix nu var fri for sin skade men var vendt tilbage til sin dårlige vane med at myrde folk. “Han er lidt langt fra mig, men han er en vampyr og du ville kunne bo hos ham og komme lidt væk, du ved,” han trak på skuldrene som for at understrege at det var op tll hende i sidste ende. “Og jeg vil komme på besøg en gang om ugen og kunne træne med dig stadig.”
Post by Fleur Ironstone on Oct 26, 2020 20:46:42 GMT 1
"Ham med håret?" spurgte Fleur og smilede pludselig lidt. Jo, så havde hun set Felix. Og hvis han var god nok til at blive forvandlet af Vladimir, så var han vel også fin nok at bo hos. Gik hun ud fra. "Hvor bor han?" Beslutningen var allerede taget i hendes sind. Hvis altså denne Felix ville have hende boende - det var jo absolut ikke sikkert en vampyr, der sikkert var hundredevis af år gammel gad have en 11-årig med på slæb. Også selvom hun ikke var den typiske 11-årige. "Og kan jeg få mit eget værelse?" Det var faktisk det eneste hun ønskede. At det var ligesom på palæet, hvor hun havde et sted at trække sig til, når tankerne i hendes lille sind blev for meget.
Post by Vladimir K.T. Darklighter on Oct 26, 2020 21:03:34 GMT 1
“Ja ham med håret!” Lo han. “Han bor i et hus for sig selv lige nu, men jeg har skaffet et sted I begge kan bo sammen,” sagde Vladimir en smule taknemmelig for at komme væk fra de mere tunge emner, som han alligevel var glad for, på sin vis, var blevet udvekslet her på hendes fødselsdag, så hun kunne mærke en smule omsorg her i en kold, ensom verden som det måtte være som barnevampyr. “Og selvfølgelig får du dit eget værelse, det skal du da,” han klappede hende smilende på kinden. “Der er ikke så meget på plads endnu om det, men jeg kan sagtens sætte det i bevægelse, hvis både du og Felix er klar på idéen.” Han smilede ned til hende som en forsikring for at hun nok skulle få alt hun pegede på hvis hun bad ham om det, om han så skulle stjæle Matthews platinkort fra skuffen i hovedkontoret.
Post by Fleur Ironstone on Oct 26, 2020 21:10:07 GMT 1
"Tak," sagde hun og krammede ham lynhurtigt igen. Ude på gangen hørtes samtale og skridt fra de andre forskere, der var på vej tilbage fra deres frokostpause. "For alting," afsluttede hun sin sætning og sin krammer, før hun trådte et par skridt tilbage fra ham. Det ville ikke tage lang tid for hende at flytte - hun havde ikke opsamlet ret mange ting. Tøjet fra Mrs DeMuris lille atelier, som Isobel havde bragt hende til, lakantrækket fra Paris' garderobe, hun havde beholdt siden den dag på Unity og nu selvfølgelig hendes kæreste eje: det værdifulde æg, hun netop havde modtaget i fødselsdagsgave.
Post by Vladimir K.T. Darklighter on Oct 26, 2020 21:15:50 GMT 1
Han bøjede sig ned og placerede et ømt kys på hendes pande inden han smilede ned til hende. “Jeg finder dig når jeg har fundet ud af en flyttedato til dig,” sagde han og med det forlod han rummet med en vis forhåbning om, at det at flytte ville gavne Fleur og at hun var kommet langt nok til at det ville hjælpe hende på sin vej frem i livet som vampyr. Han ville tjekke op på hende ofte, og han ville sikre sig at Felix ikke drev hende til vanvid. Drømmen om hans yndlinge der flyttede sammen som et kollektiv var lidt på vej, ud over at det ville betyde at Paris og Shade også skulle flytte ind hos dem, og det ville aldrig ske dog. Han forlod VCS i en opløftet sindsstemning. //out