Fix me

Aurelia lod sig berolige af hans ord. Det gjorde hende glad at tænke på at det ikke var ham i det mindste, der skulle ud og slås med vampyrer.
“Er de også mennesker?” Spurgte hun så og rejste sig fra stolen, igen en kende langsommeligt for at undertrykke så mange smerter som muligt. Sandheden var vel at hun en dag blev nød til at opsøge en læge og/eller gynækolog for at finde ud af hvad der var sket med hende down there. Hun havde endnu ikke haft tid eller overskud eller lyst til at prøve at stifte bekendtskab med sin krop siden hun var blevet sat fri. Badene i fitnesscenteret var sent om aftenen med ingen andre omkring hende men det var det eneste tidspunkt hun overvejede at være nøgen, og alligevel havde hun underbukser på når hun stod under bruseren fordi hun var for traumatiseret.
Hun gik over til det lille tekøkken som var blevet sat op siden sidst hun havde været der, og vaskede hænderne med lidt vand fra vandkøleren der dog var velkendt interiør, inden hun tog en kop og fyldte den og gik hen til ham med den som om hun bare gled naturligt ind i tjenesterollen.
“Jeg vil gerne blive,” svarede hun, hendes stemme efterhånden mere tydelig. “Men jeg vil også være fri,” det var den bedste måde hun kunne beskrive at hun stadig ville have lov til at komme og gå som hun ville.