Udflugt

Elyon fuglte Gabriel som gik med hurtige skridt, næsten lidt for hurtig for hendes korte ben, igennem byen. Hun kom til at stoppe op flere gange og kiggede måbende med store øjne på alt omkring hende, Gabriel havde i flæng fortalt om stederne og var så gået videre, hun havde bare stået stille indtil at hun opdagede at Gabriel var nået ud af hendes rækkevidde og hun måtte skynde sig for at nå op med ham igen.
Hun kom næsten til at løbe ind i ham da han stoppede op og annonceret at de havde nået deres mål. Hun kiggede ham over skulderen og udbrød: “Nøøøøøjj! Det er meget større end jeg troede at det ville være!” Hun stod stille og vinden fangede hendes krøllet hår et kort sekund, selvom der var masser af lyd omkring dem så var det som om verdenen omkring dem stod stille.
“Dumt spørgsmål, Gabriel, men hvorfor er dét her sted.... Stedét for dig?” Spurgte hun stadig fastfrosset af den imponerende udsigt.

Elyon tog hans ord til hende. Det lød som om han havde flere års erfaring end han så ud til. Hun satte sig ned på trappen ved siden af ham. Der sad de, kiggende på byen og lyset. Gabriel pegede steder ud og forklarede lidt om dem. Intet dybt men Elyon kunne helt klart hører at han havde boet her i mange år og var meget kendt.
"Det er heldigt at jeg stødte ind i dig." sagde hun med et stort smil. "Nu kender jeg næsten hele byen, det havde nok taget flere uger før jeg havde fået bare en lille fornemmelse af det hele. Jeg er ikke så godt til at finde rundt." hun grinte oprigtigt af sin egen dårlige stedsans.
"Hvor bor du henne?" spurgte hun, og med det samme fortrød sin bramfrihed. Hun kendte ham ikke, og de havde ikke snakket om noget personligt. Hun vidste bare at han hed Gabriel, var ældre end han så ud og kom fra byen.