Post by Gabriel Darklighter on Jul 15, 2020 15:36:21 GMT 1
Gabriel havde taget den mest direkte linje igennem byen med kurs mod Mont Martre. Natten summede af liv som altid. Paris sov aldrig, omtrent ligesom alle andre storbyer i verden var der en konstant summen af lyd, om det var stemmer, fodslag eller trafikstøj; alting blandede sig til en cocktail af en højere enhed. De gled gennem gaderne under gadelygternes tågeblege skær mens Gabriel fortalte lidt om de steder de passerede såsom Triumfbuen og Place de la Concorde. De nåede Mont Martre hvor nattelivet var i fuld sving. Folk gik ude på gaden og dansede, hænderne fastklamret om diverse alkoholiske drikke, og de to turister nåede toppen af det gamle kvarter, for foden af Sacre Coeur, hvorfra man havde en storslået udsigt over hele Paris.
"Så nåede vi så langt," sagde han og slog ud med armene for at vise udsigten over den fabelagtige storby.
Post by Elyon Cadessa on Jul 15, 2020 19:32:52 GMT 1
Elyon fuglte Gabriel som gik med hurtige skridt, næsten lidt for hurtig for hendes korte ben, igennem byen. Hun kom til at stoppe op flere gange og kiggede måbende med store øjne på alt omkring hende, Gabriel havde i flæng fortalt om stederne og var så gået videre, hun havde bare stået stille indtil at hun opdagede at Gabriel var nået ud af hendes rækkevidde og hun måtte skynde sig for at nå op med ham igen. Hun kom næsten til at løbe ind i ham da han stoppede op og annonceret at de havde nået deres mål. Hun kiggede ham over skulderen og udbrød: “Nøøøøøjj! Det er meget større end jeg troede at det ville være!” Hun stod stille og vinden fangede hendes krøllet hår et kort sekund, selvom der var masser af lyd omkring dem så var det som om verdenen omkring dem stod stille. “Dumt spørgsmål, Gabriel, men hvorfor er dét her sted.... Stedét for dig?” Spurgte hun stadig fastfrosset af den imponerende udsigt.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 18, 2020 22:11:07 GMT 1
Gabriel trak på skuldrene mens han så rundt. Ja, hvad gjorde det egentlig til stedet? "Jeg tror..." han begyndte tøvende inden han vendte sig imod hende med et smalt smil. "Du kan se stort set hele Paris herfra. Alle er så små, og man kan mærke hvor lille og ubetydelig man er når man får tingene sat lidt i perspektiv, du ved," han trak på skuldrene inden han fandt et trappetrin lidt afsides de kunne sætte sig på.
Post by Elyon Cadessa on Jul 20, 2020 13:23:11 GMT 1
Elyon tog hans ord til hende. Det lød som om han havde flere års erfaring end han så ud til. Hun satte sig ned på trappen ved siden af ham. Der sad de, kiggende på byen og lyset. Gabriel pegede steder ud og forklarede lidt om dem. Intet dybt men Elyon kunne helt klart hører at han havde boet her i mange år og var meget kendt. "Det er heldigt at jeg stødte ind i dig." sagde hun med et stort smil. "Nu kender jeg næsten hele byen, det havde nok taget flere uger før jeg havde fået bare en lille fornemmelse af det hele. Jeg er ikke så godt til at finde rundt." hun grinte oprigtigt af sin egen dårlige stedsans. "Hvor bor du henne?" spurgte hun, og med det samme fortrød sin bramfrihed. Hun kendte ham ikke, og de havde ikke snakket om noget personligt. Hun vidste bare at han hed Gabriel, var ældre end han så ud og kom fra byen.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 20, 2020 13:48:02 GMT 1
"Jeg bor mellem Versailles og Boulogne-Billancourt," svarede han og pegede mod sydvest. "Det er et ret pænt område af byen, men jeg foretrækker at være herinde i midtbyen. Der er flere sjove mennesker at se på og færdes sammen med." Han smilede til hende ved hendes ord om hendes manglende evne til at finde rundt. "Du skal ikke være bange for Paris. Det er bedre nogle gange at fare vild og komme lidt på eventyr," han trak på skuldrene. "Det giver den bedste oplevelse af en by, synes jeg." Himlen ovenover dem var langsomt blånende og der var færre og færre mennesker på trappen. Han rejste sig og børstede sine bukser af for støv. "Hvor skal du tilbringe natten?" spurgte han. "Har du et værelse på et hotel eller hos nogen du kender?"