Under heaven

“Finder du hvad du søger?” Hans stemme brød stilheden som en mørk guirlande, en snor der rakte ud og snørklede sig omkring hende. Han vidste hvilken effekt han havde på hende, og hendes blussende kinder kunne hun ikke skjule for ham; han kunne se hun havde brugt sin charme til at få katedralens præst på sin side og gør som hun ville, og han beundrede hendes dedikation. Alligevel blev han skindsyg. Han kunne mærke det indeni, et ulmende pres i brystet og mellemgulvet. Ingen skulle røre hende, ingen!
Han trådte ud fra en søjle og ind i det flakkende lys fra en lysekrone der hang under det hvælvede loft, og gik med rolige skridt imod hende. Han var klædt uformelt, sorte bukser, sort skjorte og en lang læderjakke. Det lange sorte hår flød om hans skuldre og de isblå øjne skar igennem det dæmpede lys og deres blik hvilede på hendes guddommelige skikkelse. Hans gudinde.

“Ah, diskutere,” sagde Matthew idet han kom helt op på siden af Isobel, hans hænder foldet bag hans ryg som en far der lytter til sin datters forsøg på at bortforklare en hændelse med en løgn. “Selvfølgelig,” han nikkede kort som for at vise at han forstod hvad hun mente uden at ville uddybe. Hvis hun ville bruge sin krop som middel til at få hvad hun ville have, havde han ikke noget imod det, i det lange løb, men tanken gjorde ham altid vred. Det fik ham til at mærke lysten til at ruske i hende, slå hende og nedgøre hende, men ikke her, ikke endnu. Han kunne få hende ind i sin favn uden tvang og vende på en tallerken senere når de var ude af offentlighedens syn. “Fik I styr på dem så?” Spurgte han og rakte en bleg, slank hånd ud for blidt at stryge en lok af hendes hår bort fra hendes ansigt

“Det kan der selvfølgelig være noget om,” sagde han mens han nød blikket af hendes næsten instinktive opsøgen af yderligere kærtegn fra ham. Et sted i ham tændte det ham at vide at hun var så veltrænet til hans berøringer, at hun selv opsøgte dem når de endelig blev delt. “Jeg satser på at dine overtalelsesevner virkede så vi ikke skal bruge mere energi på dem,” sagde han og strøg sin hånd gennem hendes hår og lod den glide hele vejen om hendes skuldre så han langsomt kunne føre hende med sig ned ad katedralens midtergang i retning mod udgangen. “Kan du bruge en drink inden vi tager hjem? Eller har du spist for i aften?” Spurgte han.

Han brød ud i en mørk latter ved hendes forslag men samtidig var han ikke totalt afvisende overfor idéen. Unity var dog mest for de unge neovampyrer der manglede et sted at være vampyre og ikke gemme sig som mennesker i mængden. Han kunne godt lide Unity, men det var i små bidder. Han elskede opmærksomheden fra de unge vampyrer omkring sig, og det var nemt at få en eller to villige vampyrer med sig op i VIP-loungen, hvor stort set alle aktiviteter var tilladt.
“Det kunne vi vel godt gøre,” sagde han som svar til hendes forslag og åbnede døren. Efterårets støvregn prikkede på huden og natten havde foldet sine vinger over byen for længe siden selvom klokken kun var omkring otte om aftenen. Udenfor Sacre Coeur var pladsen øde og den lange trappe med udsigt over byen var affolket. Her sad der ellers turister i hobevis om sommeren og drak og sang eller friede til hinanden. “Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var på Unity, kan du?” Spurgte han med et blik ned på hende. Han skiftede sit greb om hende og tog istedet hendes arm i sin.

“Så har det nok været samtidig jeg var der,” sagde Matthew istemmende mens de gik gennem gaderne og rundede hjørnet til gaden hvor Unity lå isoleret for sig selv men alligevel med en lille kø udenfor. De kunne dog gå ind med det samme på grund af deres VIP status i baren, og en mur af lyd og støj ramte dem så snart de kom ind. Der var en god mængde folk derinde og musikken var høj og bankende, som drøn der rungede i gulvet og samtlige møbler. Gæsterne var hovedsageligt unge, men der var også enkelte ældre vampyrer i selskab med de væsentligt yngre. Matthews blik scannede omgivelserne men der var ikke noget der umiddelbart tiltalte ham, så han tog Isobel med sig op til loungen hvor der var udsigt til dansegulv og de to hovedbarer, men der var væsentligt lavere lydniveau deroppe, og der var også en personlig tjener og vagt, der kunne lukke folk ind og ud hvis der kom nogen derop som ville hilse på loungens indehavere. De satte sig til rette i den rotunde bås af højryggede, sorte lædersofaer med det runde bord i midten og lænede sig tilbage efter at jakkerne var blevet taget fra dem. Hans blik gled over Isobel. En rød, sart rose men tydeligvis i krigsudstyr, som han kaldte det, når hun ville bruge sin krop til at få sin vilje. Tanken om hendes ophidselse fra en anden mand ramte ham atter, og lysten til hende og til at vise hende hvem der bestemt blussede op i ham men han skød det hen da den personlige tjener nu nærmede sig deres bord for at tage deres bestilling.
“En flaske vin og et gravidt bloddyr,” bad han. Tjeneren skrev ned på en blok og gik bort med et buk. Matthew smilede til Isobel. “Kun det bedste til min yndlingssøster.”

“Skulle jeg da have sagt yndlingsluder istedet?” Spurgte han fuldstændig bramfrit og så sigende på hende. Det havde godt nok været en lille gåtur fra Sacre Coeur og til Unity, men idéen om at hun stadig var våd efter sit møde med den velkendt liderlige præst i katedralen, irriterede ham på en eller anden enerverende måde, der gjorde at han ikke bare kunne lade det ligge. Samtidig var han også bevidst om at hans ord kunne ramme hende så hun kendte hans holdning til hendes handlinger. Ikke at han ikke billigede det, da hun potentielt kunne holde en skandale hen hvis credo’erne viste sig at være mere standhaftige og vandaliserende end de hidtil havde været.

Matthew ænsede knap nok tjeneren men gav ham blot tegn til at sætte tingene på bordet og lade dem være. Han holdt sit blik på Isobel som han rakte ud mod karaflen og hældte blodet op i deres glas inden han blandede vinen i og lænede sig tilbage. Ikke i et sekund fjernede løsnede han hendes blik fra sit.
“Kan du lide det?” Spurgte han med en smal panderynke synlig på den ellers glatte pande. “Bruge din krop til at få hvad du vil have?” Han greb om sit glas og slyngede drikken lidt rundt i glasset inden han drak en slurk og satte glasset fra sig på bordet igen. “Du kan ikke afvise at mænd vil have dig, så er det en del af legen, at du kan lide at være et værktøj for din egen og ultimativt, i sidste ende, min succes?” Han havde løftet et let øjenbryn mens han betragtede hende indgående. Hendes berøring virkede ikke på ham. Hendes charme var bedårende og han ville til hver en tid have givet efter, men ikke i denne omgang.