Taught by a child, are you kidding me?

En hvis utålmodighed spredte sig i Melanie's krop, hun havde ikke lyst til at sidde her og glo. Hun trængte til at komme ud og gå eller løbe eller gøre noget andet! Hun måtte bare ikke gå nogen steder om dagen og skulle holde sig inde på hendes værelse indtil det blev mørkt! Det var kedeligt! Hun brændte inde med en masse energi mente hun selv om man kunne det når man var vampyr anede hun ikke, men hun skulle vidst nok snart få lært noget om at være vampyr?

Det var jo også lige præcis derfor hun sad der i lokalet, fordi hun skulle tilbage på skole bænken og lære om at være vampyr. Melanie blev dog afbrudt af at en lille pige trådte ind i lokalet og talte til hende med en sødlig børne stemme, hun måtte bide sig hårdt i underlæben for at ikke at komme med et grin. Seriøst? Hun skulle undervises af en lille pige? Blikket med hastigt vendt ned i bordet for vitterligt at holde et grin tilbage. "Flot kjole" sagde hun og vendte først nu blikket op efter at have fået lidt mere styr på sig selv. "Altså hvis man var fra det forrige århundrede" mumlede hun. "Men ja jeg er Melanie" tilføjede hun. "Sikker på du ikke er gået forkert? Altså undervise mig? Mon ikke det er en anden Melanie du taler om? "Spurgte hun og prøvede lige at undgå at ramme punktet at pigebarnet var et lille barn og Melanie var voksen.

Melanie prøvede ihærdigt at tage sig sammen og ikke være alt får hård ved den lille pige, men måden hun kiggede ned sig en smule forvirret virkede det til. ”Jo det havde hun, men i det mindste havde min mor råd til ordentligt tøj og ikke noget fra det forrige århundrede” kom det en anelse for kækt fra hende, det skulle ikke have været kommet så kækt ud af hende, men hun havde ikke nået at stoppe sig selv.

Dog lænede hun sig tilbage på stolen, og studerede hende nøje, men hun gjorde det virkelig ikke nemt for Melanie. Særligt ikke da skamlen blev fundet frem og skubbet til tavlen. ”uhm, ja det ved jeg” Sagde hun og huskede godt at have fået det fortalt, men det var jo kun en god ting, evig smuk og lækker. Dog som hun trådte op på skamlen kunne ikke hun holde sit grin tilbage som kom ud som en sprutten. ”Skal du låne en stol? Måske den passer bedre i højden?” kommer det fra hende som hun bed sig i læben for ikke at bryde endnu mere ud i grin. ”Kan du alfabetet? Ellers kan jeg lære dig det?” spurgte hun og rettede sig op på stolen for at prøve at mande sig op og tage det bare lidt seriøst, men det var svært.

Melanie kunne tydeligt fornemme at hendes ord ramte hende, og særligt som hun så hende stoppe helt op. Hun satte hånden for munden for ikke at sige noget forkert, men det var altså en anelse nuttet dette her. Dog som hun kom gående mod hende og strakte sig over bordet og hendes hånd kom flyvende og ramte hendes kind noget så hårdt! Hun nåede ikke at reagere eller gøre noget før hun røg en tur ned på gulvet og henad gulvet, med et ømt støn. Hendes hånd gled op på hendes kind, den sad! og den havde siddet godt og den gjorde ondt! Det kunne ses på hende, og stille ja det blev hun for nu da.

Hun rejste sig og så på hende, lysten til at gå direkte over til hende og stikke hende en lige højre var bestemt tiltalende, men det kunne være hun måske liiiige skulle vente lidt med den, den kunne jo komme senere. "Ja" Svarede hun på om hun havde forstået hendes ord. Hun Satte sig tilbage på stolen efter at have rejst den op igen og lænede sig tilbage med en hånd på hendes kind.

Melanie så på hende, var hun flov? Ja bestemt at få sådan en flad fra en lille pige var ikke lige frem noget hun havde lysten til at andre skulle vide! Men hun forstod nu heller ikke hvorfor det var et barn der skulle undervise hende? Det gav ingen mening? Hvordan kunne hun vide mere om livet end Melanie? Hun var jo tydeligt ældre end hende! Altså hvis man kiggede på deres fysiske krop. Men som hun begyndte at forsætte med at forklare og tanken om at vampyrer jo ikke ældres, gik det op for hende at hun måtte være blevet forvandlet som barn? "Jeg er ikke dum" mumlede hun for sig selv.

Som Angelique vendte sig mod hende og lagde armene over kors, og hun fortalte at hun skulle spille skuespil hvis hun mødte et menneske. "Hvorfor?, altså jeg mener ved de ingen ting?" spurgte hun og følte sig pænt dum, hun havde jo heller ikke vidst det. Altså Matthew? Matthew var vampyr men hun havde ikke vidst det før hun blev forvandlet. Hun følte en knude i maven og så ned i bordet, det var så underligt og hun forstod det stadigvæk ikke. Lysten til at gøre grin af den lille pige var der ikke rigtigt mere, ikke at hun ikke synes det var til grin og håneligt at blive undervist af en lille pige, men mere fordi hun nok burde vide alt dette. Altså vide hvad hun fortalte, for hvis hun ikke kom til at få denne viden ville hun så ende med at lave store fejl? Måske skabe kaos måske endda bryde de kodeks der var?

Tankerne for rundt og hun var vitterligt forvirrede over dette. "Hvorfor blev du forvandlet? Er alle vampyrer mennesker der er blevet forvandlet?" Spurgte hun og så på hende, hun ville ønske at hun havde sørgede for at have bare lidt skrive redskaber med så hun rent faktisk kunne skrive det her ned og huske det.

Tros for den syngende lussing, var det ikke lige frem et venskabsbånd der var ved at danne sig imellem den lille pige og Melanie selv det var sikkert og vist! Måden hun nedværdigede mennesker, måden hun nedværdigede Melanie! Ja måske var hun ikke længere menneske, men hun havde været det! Og med et syn på mennesker som denne lille tøs havde, gjorde hende vred. ”Eller måske du rent faktisk mener at vampyrer ikke kan klare sig uden mennesker, er du bange for sandheden? Hvad skal vampyrer have for at overleve..” Sagde hun og tav kort, hun havde så svært ved at indrømme og sige til sig selv at hun levede at blod nu! Intet andet end blod! ”blod” sagde hun og så på hende.

Melanies blik ramte Angeliques blik og hun nåede at registrere hendes sørgmodige blik, hun fnøs af hende ”Værdig? De ligner ikke ligefrem en der selv ser dig som værdig” Sagde hun og så på hende, ”Du havde ikke noget valg havde du?” Spurgte hun forsigtigt og en anelse usikkert. ”jeg havde ikke” kom det stille fra hende. ”Du var kun et barn var du ikke? Altså den gang, du siger selv vi ikke ældres. Du fik ikke lov til selv at bestemme gjorde du?” Spurgte hun roligt men tydeligt med en skarp tone. ”Det jo lidt svært at vide det, hvis man ikke må spørge om det” sagde hun og viste at når hun gik ud af dette lokale havde hun nok glemte halvdelen, netop fordi hun ikke skrev tingene ned, men hun havde ikke tænkt over at tage noget skrive med og på. ”Jeg ved ikke hvordan jeg ser på det, jeg stadigvæk forvirrede og så mange spørgsmål” Sagde hun og trak på skulderne.

Melanie’s ord ramte tøsen det kunne hun se, hvilket et sted ikke var helt meningen og alligevel lidt. Hun ville jo nok bare ramme hende inde i hjertet, men det virkede ikke til at hun havde sådan et. Hvordan den lille pige kom ned til hende og hendes ord, fik hende til at smile kækt, lige indtil hendes hoved blev banket ned i bordet, før hun nåede at sige ”vampyr”. Det knald der hørtes kunne sammenlignes med et kanonslag der sprang og det gjorde ondt på hende! Men det var dråben, det var anden gang den lille tøs fik ramt på hende og var der noget hun ikke tillod så var det en lille møg unge skulle vinde en fysisk kamp! Hvor gammel var hun 4? 5? måske højst, det var flovt og det ikke var noget hun ønskede at have på samvittigheden, dog blev hun siddende lige til der spyttet i bordet.

Det var med en fart der nok overraskede Melanie mere end det ville overraske den lille pige at hun fik rejst sig. ”Det var anden gang og sidste gang du gjorde det lille tøs” snærrede hun ud før i en hurtig bevægelse knyttede hånden og sendte den mod pigens ansigt, ligeglad med om det var et barn og hendes hånd var knyttet og der var knald på. Hun havde endnu ikke helt styr på hendes egen styrke efter hun var blevet forvandlet. ”Jeg finder mig ikke i noget fra en lille tøs, der sikkert stadigvæk pisser i sengen om natten” Røg det ud af hende i vrede og frustration, der kom ikke et eneste svar på det den lille pige havde sagt til hende, for hun fokuserede ikke på det mere lige nu!