Han kunne ikke lade være med at smile lidt da hun fik hendes første rigtige ord ud af sig siden de havde mødtes og han sagde ”du behøver ikke at takke mig” og han klappede hende let på ryggen i et forsøg på at berolige hende og da elevatorens dør åbnede førte han hende så hurtigt han troede hun kunne klare for han kunne se at hun havde behov for et bad og en god blød seng heldigvis havde hans rum begge ting heldigvis var der ikke så langt til den og han åbnede døren til et ret stort og luksus rum med en lille stue med en kæmpe sofa som skilte stuen fra hvad der var soveværelset som var en kæmpe stor seng som havde mere end rigeligt plads til dem begge to op til flere gange og han førte hende ind på badeværelset som havde et kæmpe stort badekar som kunne bruges som et boblebad og han hjalp hende ned i den og sagde ”vent lige med at starte badet jeg vil lige prøve at finde noget tøj som du kan have på efterfølgende” og han gik ud at badeværelset for at se om han havde noget tøj som hun kunne bruge uden det ville falde af hende han var sikker på han var ret sikker på han havde intet som faktisk passede hende
Post by Aurelia Darklighter on Oct 4, 2020 18:42:26 GMT 1
Hun smilede genert og fulgte ham ind i værelset. Der var luksuriøst og pænt, og hun kunne med det samme mærke hårene lægge sig på armene, som de gjorde ved rovdyr når de slappede af efter at have været i en stressfuld eller farlig situation. Hun gled jakken af sig og så rundt med store øjne imens hun blev ført ud på badeværelset. Hun kravlede op og sidde i det store badekar. Hun mindedes ikke hvornår hun sidst havde fået et bad. Der måtte være gået ihvertfald en uge hvis ikke mere, og i den tid havde hun født et barn og skullet udholde minimum et overgreb om dagen, hvis ikke mere. Det ville ikke undre hende hvis hun var blevet gravid inden hun var blevet smidt på porten og nu skulle hun måske tage sig af et vampyrbarn? Hun var ikke sikker på at hun ville lade det overleve hvis det var tilfældet. Hun trak benene op så hendes hage hvilede mod hendes knæ og så efter ham som han forlod badeværelset. Hun sad lidt og ventede mens hun overvejede hvad der nu skulle ske men endte med at trække kjolen af sig og tænde for vandet. Det varmede dejligt og hendes krop hvor knoglerne stak uhyggeligt frem under den blege hud og de sorte blodårer kunne ses tydeligt. Hun blev siddende i sin stilling med armene om sig inden hun mærkede musklerne slappe mere af og hun langsomt kunne læne sig tilbage uden at bekymre sig om sin blufærdighed længere. Hun var blevet for følelsesløs overfor den slags efter at have været sine strabadser igennem. Vandet tog lang tid om at fylde karret men det var hun også ligeglad med. Hun var jo ikke køn at se på alligevel, tænkte hun for sig selv. Alt hun var, var en krop der kunne bruges af andre. Hun forsøgte at skubbe de tanker fra sig. Nej, hun skulle overleve. Hun skulle videre. Hun sukkede og betragtede vandet forme sig op omkring hendes blå og gule hofter og liv og endelig de mærkede bryster og skuldre.
Det tog ham lidt tid før han kunne finde et par bukser hvor han kunne have et bælte om den så den kunne blive holdt oppe selvom den var stadig en smule for stor for hende og en skjorte som kunne dække hendes overkrop selvom den også ville være for stor men det var det bedste han kunne lige finde og han gik ind på badeværelset og han blev ret overrasket at hun havde taget tøjet at så han smed tøjet ned på gulvet i nærheden af badekarret så hun kunne uden problemer nå dem og lukkede døren og sagde ”det må de undskylde når de er færdige bare hammer noget så kommer jeg” det var ikke fordi han selv var blufærdig hvis det ikke var fordi at folk ville stiger på ham eller det var fordi det var for koldt ville han ikke have nogen problemer med at gå nøgen rundt og han havde ingen problemer med at se på nøgne kvinder men han fandt det bare forkert at se på hende nøgen når hun havde været igennem så meget og selvom hun tydeligvis havde været igennem meget kunne han godt se at hun var køn under alle de skader hun havde fået og kunne ikke lade være med at slå på væggen over for døren til badeværelset i vrede for dem som havde gjort det mod hende det var ikke fordi han var meget bedre men i det mindste ville han bare sætte dem ud af deres lidelser og lavede et relativt dybt hul i væggen og hvis det ikke var fordi det var en hårdt materiale væggen var lavet af vilde han nok have slået helt igennem til den næste rum og han gik over til stuen og tog en cigaret frem og sagde tydeligt irriteret ”hvorfor har jeg ingen ild” og han kastede cigaretten væk
Post by Aurelia Darklighter on Oct 4, 2020 19:38:29 GMT 1
Hun smilede og vaskede snavs og skidt af sig. Det var en langsom proces men vandet og den varme damp hjalp med at fugte hendes slimhinder i luftvejene og resten af kroppen. Man kunne se det tydeligt på vandet og hun måtte skifte vandet et par gange da det var for grumset ellers til at vaske hende ren. Hun havde tid til at undersøge sin krop for skader og se hvor medtaget hun var efter de mange fødsler og overgreb. Matthew havde åbenbart måttet sy hende et par gange efter hendes krop var blevet så afkræftet at den ikke kunne heale længere. Hun prøvede med en finger at mærke sig selv indeni men det gjorde ondt og stak smertefuldt i mellemgulvet, så hun lod det ligge til en anden gang. Hun fik gjort sig færdig, fandt et tykt frotté håndklæde så hun kunne tørre sig og trække i det overdimensionerede tøj. Hun mindedes sin barndom da hun havde stjålet en af sin fars store skjorter og var faldet i søvn i den. Der var lidt af den samme følelse. Hun fik skyllet munden med vand flere gange og mærkede slimhinderne leve op igen. Hun trådte ud i stuen der var lidt køligere end det varme badeværelse og hun gik hen lidt forsigtigt og satte sig på kanten af sofaen med hænderne i skødet og så på ham med et lille smil inden hun så sig om efter en blok papir og en kuglepen ved telefonen som hun rakte ud efter og skrev ned på. “Har du dyreblod?” Skrev hun og rakte ham papiret fra blokken. Det var vel den eneste måde hun kunne få næring nu, så hun måtte få noget snart efter hun havde kastet den smule op hun havde fået i metrotunnelen.
Han var heldigvis faldet til ro igen da hun kom ud af badeværelset men han kunne ikke lade være med at smile til hende da hun kom ud af badeværelset hun var begyndt at ligne et menneske selvom det var ret tydeligt at hun var stadig ret såret og han tog imod papiret og læste det hurtigt og sagde ”ja jeg har” og han gik over til køleskabet hvor han åbnede den den var fuld helt op med pakker af blod han vidste af rengøringen ikke ville kigge ind i dem for han havde indgået i en aftale med dem at han ville betale dem en hel måneds løn til dem for vær dag at han havde denne rum og tog et pakke af oxe blod og puttet et sugerør og tog en anden pakket menneske blod det var A+ typen og puttet også et sugerør og han gik over til sofaen og rakte hende pakken med oxe blod og sagde venlig ”har kun oxe blod for dyre blod og hvis du har brug for mere er der mere i køleskabet og det står på pakken hvad for slags blod det er og når du er klar til at gå i seng går du bare i seng” og han tog en tår af menneske blodet
Post by Aurelia Darklighter on Oct 4, 2020 21:03:55 GMT 1
Hun tog imod posen og tog forsigtigt et sip gennem sugerøret som en capri-sun. Oplevelsen i metroen med menneskeblodet havde gjort hend elidt varsom med hvad hun indtog, men okseblodet lod til at have en god nok reaktion på hende, så hun tog hvad hun kunne og tømte posen for indhold. Hun sank det sidste og lagde den tømte pose fra sig på bordet foran sofaen og lænede sig tilbage for at trække benene lidt op under sig mens hun så nærmere på omgivelserne. Hendes blik endte på ham og hun smilede lidt småakavet. Hun kunne mærke hvor træt hun var og hun tog blokken med papir og skrev: “Har du et sted jeg kan sove?” Hun rakte ham papiret og prøvede at rejse sig fra sofaen, men hendes ben bukkede under for hendes vægt. Måske var hendes muskler blevet lige en tand for afslappede af badet.
Han tog imod papiret men han nåede ikke at læse den eftersom hun faldt så han rejste sig så hurtigt han kunne nå og nåede lige at gribe hende og sagde venlig ”på vej i seng jeg skal nok bære dig der hen” og bar hende over til sengen og med den ene fod fik flyttet dynen så han kunne lægge hende forsigtigt ned på sengen og hev dynen over hende og pegede på en kontakt i en armslængde fra sengen og sagde ”den tænder og slukker lyset” og gik tilbage til sofaen og tog blokken og kuglepennen og lagde den på det lille natbord ved siden af hende og han tog den anden dyne og gik over til sofaen han havde bestemt ingen planer om at sove i samme seng som hende så han lagde sig ned på sofaen med dynen over sig og løftede armen op og vinkede godnat og sagde ”sov godt”
Post by Aurelia Darklighter on Oct 4, 2020 21:51:00 GMT 1
Hun fnisede lidt af at han atter bar hende over til sengen og trak dynen mere omkring sig. Det var svært for hende at mindes hvornår hun sidst havde følt sig så sikker. Hun var der nu men hun skulle også overveje hvad der skulle ske nu. Hun vinkede godnat til ham og kastede et sidste blik på notesblokken. Den var hendes kort til omverdenen nu. Hun lukkede øjnene men en panderynke formede sig med det samme. Så snart hendes omgivelser forsvandt var det eneste hun så for sig sengens dyb, den kvælende varme og de mareridtsagtige rædsler hun var blevet trukket igennem de sidste par måneder, hvad der føltes som mange århundreder. Hun faldt endelig i søvn, uroligt og besværligt. //out