Wonderful tonight | Parisianvampires

Vampyr

Posts: 216

Wonderful tonight Oct 2, 2020 15:17:15 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Oct 2, 2020 15:17:15 GMT 1

Møllen var affolket efter aftenens forestilling netop var overstået. Paris havde lidt håbet at møde Gabriel her men han havde åbenbart ikke været så meget på Møllen på det seneste, og Paris lavede en mental note om at snakke mere dybt med hendes kære fætter næste gang de var sammen i palæet. Så hun havde indfundet sig i en lille bås for sig selv og en flaske vodka. Hun fordøjede stadig den sidste tids hændelser og overvejede hvordan hun og Isobel kunne få has på deres lille fling med hjælp fra Matthew, men aftenen i aften var dedikeret til hendes vidunderlige yndling, som havde bedt om at mødes udenfor palæet. Paris blev altid opfyldt af en dyb kærlighed når hun tænkte på Lucia. Det var en sær følelse når hun sædvanligvis ikke rigtig følte så meget ud over når hun var sammen med enten Vladimir eller Matthew. Hun glædede sig til at se hende igen, der var gået alt for længe.

Lucia Tesoro

Vampyr

Posts: 87

Wonderful tonight Oct 2, 2020 15:24:06 GMT 1

Quote

Post by Lucia Tesoro on Oct 2, 2020 15:24:06 GMT 1

Nervøsiteten havde bredt sig i hende, men hun vidste at hun måtte fortælle sin skaber om hendes omstændigheder. Hun var blot bange for at Paris ville tænke det sløset og impulsivt af hende at beholde dem, men Lucia kunne ikke se anden mulighed, for hun var allerede knyttet. Både til gløderne i maven og Armando, som havde taget sin nye rolle meget seriøst. Det var allerede rimelig tydeligt, hvad der var ved at ske med hendes krop og hun ville ikke kunne skjule det for omverdenen ret meget længere med løst tøj og store sweatre.
"Paris," sagde hun da hun endelig fandt sin skaber i den private bås. Hun huskede sidst hun havde været på Møllen. Der havde Dante og hende festet hele natten på dyr champagne, fejret at de endelig var kommet til Paris.
"Lang tid siden!"

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

Wonderful tonight Oct 2, 2020 15:39:32 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Oct 2, 2020 15:39:32 GMT 1

Lucias stemme sendte et sødt kuldegys ned ad hendes ryg og hun rejste sig i fuldt flor for at tage imod hende med smil og kindkys. “Lucias!” Næsten sang hun og trak hende med sig ned og sidde i båsen. “Hvordan har du det?” Spurgte hun ivrigt og holdt begge hendes hænder imens hendes blik gled over hende og endelig så hun den glød som selv gravide vampyrkvinder oplevede når de var gravide, samt den bule der var dukket op. Hun åbnede munden et par gange, måbende inden hun mærkede emotionelle, stolte tårer forme sig i hendes øjenkroge.
“Er... du... gravid?!” Udbrød hun næsten lidt perpleks men hun smilede over hele ansigtet som var hun selv den stolte mor. “Hvem?! Hvor længe? Hvor mange?” Hun så på hendes mave. Der måtte være mere end én. “Ved du hvordan vampyrgraviditet fungerer?” Spurgte hun til sidst mens hun selv spekulerede over det. Hun vidste kun det hun havde fået at vide af Isobel, og det var begrænset hvor meget hun havde gidet sætte sig ind i det.

Lucia Tesoro

Vampyr

Posts: 87

Wonderful tonight Oct 2, 2020 15:47:26 GMT 1

Quote

Post by Lucia Tesoro on Oct 2, 2020 15:47:26 GMT 1

Lucia sagde først ikke noget. Hun havde lyst til at tude over hvor dumt hun havde tænkt. Selvfølgelig ville Paris ikke smide hende ud af familien, bare på grund af dette. Men det havde stadig føltes som en forløsning at skaberen selv havde opdaget det og, at hun ikke skulle sige ordene.
"Ja," fik hun så endelig fremstammet, "Armando og jeg... Der er to," sagde hun stille, uden at matche Paris' begejstring, men dog med et fortrøstningsfuldt smil.
"Jeg elsker ham virkelig, Paris," sagde hun så, som om det skulle være en undskyldning. Og nej, hun anede intet om vampyrgraviditet, men hun følte ikke at de små ville være ligesom hende. Hun håbede de ville være som Armando. Det ville give hende meget mere ro i sjælen.

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

Wonderful tonight Oct 3, 2020 16:58:45 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Oct 3, 2020 16:58:45 GMT 1

Paris smilede ømt til Lucia, et meget atypisk smil for hende og omfavnede hende med tårer i øjnene, rørt over tanken. Hun strøg hende over kinden og sukkede lidt inden hun sippede til sin vodka.
“I har godt nok fart på,” sagde hun med et lille, smørret smil. “Hvordan går det med at bo sammen med ham? Ved han stadig ikke at du er vampyr?” Spurgte hun med blikket rettet mod Lucia hen over kanten af hendes glas og hun satte det fra sig med en lidt eftertænksom mine. “Du kan godt fortsætte med at leve med ham uden at han ved noget, men jeg ved, fra pålidelige kilder,” hun så sigende på hende, “at det kan være svært i det lange løb.” Hun lænede sig lidt tilbage med en myndig mine. “Så længe I tænker jer om og ikke gør noget overilet.” Paris havde på fornemmelsen af at det måske var præcis det de IKKE gjorde, men hun ville heller ikke svinge pisken eller slå i bordet. Hun ville være mentor, bistå Lucia gennem tykt og tyndt, men aldrig træffe hendes beslutninger for hende.

Lucia Tesoro

Vampyr

Posts: 87

Wonderful tonight Oct 3, 2020 17:23:34 GMT 1

Quote

Post by Lucia Tesoro on Oct 3, 2020 17:23:34 GMT 1

"Han er skøn," startede Lucia sin sætning, hvorefter hun i stride strømme fortalte om hvor dejlig og hensynsfuld Armando var, trods stofferne. Og om hvordan han havde reageret da hun havde fortalt ham om de to små tilføjelser til deres lille familie. Hvordan han havde svinget hende rundt af ren glæde og øjeblikkeligt var begyndt at bekymre sig om at babysikre lejligheden.
"Men hvad med dig?" fik hun så ud til sidst som en eftertanke. Hun havde fået sin forløsning. Nu ville hun gerne vide, hvad hendes skaber havde lavet, "Hvad har du lavet?"

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

Wonderful tonight Oct 3, 2020 19:32:55 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Oct 3, 2020 19:32:55 GMT 1

Paris lyttede med et varmt, fjoget smil over Lucias glæde. Det var som om det smittede af på hende og blev til en del af hende. Hell, det var lige før hun selv kunne mærke hvordan det var at skulle være mor og skabe liv, som hun havde skabt Lucia i sin tid, men denne gang på et mere dybt, intimt område. En del af hende ville fysisk være optaget af at give liv til en ny skabning. Hvor underligt og forunderligt på samme tid. En tanke strejfede hende om hvad der mon ville ske hvis det viste sig at hun blev gravid en dag. De to faste seksuelle partner hun havde var hendes bror og hendes onkel. Det kunne vel kun være en god måde at kombinere gener på. Hun måtte se om hun kunne få Shade med på ideen. Ellers var hun sikker på at Matthew ville være med på den ihvertfald.
Hun mærkede smilet forstumme lidt da Lucia spurgte ind til hendes tid siden de havde set hinanden sidst. “Well,” begyndte hun, “min onkel tror jeg er nymfoman og min faster og jeg har en høne at plukke med en vampyr der udnyttede os seksuelt,” forklarede hun. “Hvordan ved jeg ikke endnu men vi skal på en eller anden måde have fået ham til at forstå at kvinder ikke bare er genstande han kan bruge som han vil.” Hun mønstrede et smil igen. “Og det er vidst mit problem, jeg er lidt for glad for den slags action til at kunne se hvornår det er godt eller skidt,” hun skubbede en lok af det vilde, røde hår bort fra ansigtet og så på Lucia med et skuldertræk. “Guess that’s just my weakness,” tilføjede hun med et lille smil og glimt i øjet.