legionarie in shining armor

Hun afviste hans tilbud om en cigaret. Røg sagde hende ikke noget andet end hvis det var smagen af en mands spyt efter han havde drukket whiskey. Hans lunefuldheder var lidt morsomme, og hun nød hans opmærksomhed som hun kunne se han var interesseret i hende, både mentalt men også fysisk. Det var trods alt Isobel der havde lært hende hvordan man tiltrak og forførte mænd, og det var Matthew der havde lært hende at stole på og følge sine lyster.
Hun smilede og gled en hånd om bag lak-bh’en som hun knappede op og lod falde for at afsløre hendes bryster hvor sort tape sad i et par kryds over de mere sensitive områder. Et par vampyrer vende blikket mod hende og hun fjernede ligeledes sine briller for at afsløre de sorte, blanke øjne.
“Jeg kender dit navn?” Spurgte hun med en let panderynke inden hun lod hagen hvile mod sin hånd og lod en finger cirkulere drillende over hendes kavalergang. “Hmm, jeg kan fortælle jeg er sangerinde?” Foreslog hun da hun endelig kom i tanke om hans ansigt. “Ahh, mister Scipio?!” Udbrød hun med et bredt smil. “Selvfølgelig!” Hun lagde en hånd på hans arm. “De må du undskylde, jeg har en hukommelse som en si nogle gange,” sagde hun undskyldende og vinkede til bartenderen for at skænke endnu et glas vodka til dem. Alkoholen blussede blidt i hendes krop allerede.

Hun lo og klappede ham kærligt på låret. “Så er vi to i samme båd,” sagde hun leende og tog sit glas for at glide ned ad barstolen og sætte sig hen i et hjørne hvor det dæmpede lys knap nok kunne trænge igennem. Hun lænede sig tilbage og satte glasset fra sig på bordet mens hun strakte sig som en veltilfreds kat. Miniskørtet gled en smule op og med et skarpt øje kunne man se at hun ikke bar noget undertøj. Hun sippede til sit glas vodka mens hun betragtede ham undersøgende. “Du ejede et sted jeg spillede engang,” sagde hun eftertænksomt. “Det var pænt stort,” hun nikkede lidt imponeret for sig selv ved tanken om at hun sad med en mand med en god slat penge. Ikke st hun behøvede noget, men det gav altid situationen en ekstra snert krydderi. “Så du bor i Paris nu?” Spurgte hun og vendte sig mere imod ham for at sætte sig lidt nærmere og betragtede ham som hun bed sig selv i læben og overvejede hvad der videre skulle ske.

Hun lyttede til hans fortælling og nikkede eftetænksomt. “Ah, selvfølgelig er det da ok,” sagde hun henkastet og slugte sin vodka i ét drag inden hun satte glasset fra sig og satte sig nærmere med en arm langs ryglænet bag dem. “Man kan ikke altid være alle steder,” hun viftede hans ord af sig som om det ikke var noget at spekulere over. Hun bar ikke nag. Hun havde for mange fans til at hun kunne tage sig af deres kvaler. Hans næste ord fik hende dog til at smile lidt bredere og lagde hovedet lidt på skrå mens hun lod blikket glide over ham. Forretningsmand og stor og stærk på samme tid. At han åbnede sine bukser tiltrak sig også hendes opmærksomhed.
“Privat optræden?” Hun grinede og lod hænderne hive ham tættere på ved hans buksekant. “Kan det nu passe?” Hun smilede drillende til ham. Ville han være det værd at tage ind i et af swingerrummene og få ham til at spænde hende fast? Måske turde han mere end de andre mænd hun omgav sig med til daglig, fordi hun var i kontrol.

Paris lo højt og lod sog bære ud af baren mens hun skraldgrinede over hele situationen og lod sig bære gennem perlegardinet ind i en lang gang med døre på hver side.
“Her!” Hun traf fat i en dørkarm ind til et rum der ikke havde et skilt på der sagde “optaget”. Hun var ikke helt sikker på hvad der kunne ske og hvad der var hans planer men hun var altid frisk på noget sjov. Rummet derinde indeholdt et kors og en seng, diverse kæder, reb og andre sjove instrumenter. Hun grinede lidt mens hun vippede med stiletterne som var hun en ung teenager.
“Så det er min skyld st de kom til min koncert?” Spurgte hun forarget over at hun skulle beskyldes for noget udenfor hendes kontrol. Hun surmulede bag hans ryg mens han bar hende ind i rummet. “Meget vil jeg finde mig i, men ikke det,” protesterede hun men med en drillende undertone.

“Oh my god, mennesker, altså!” Sukkede hun opgivende og himlede med øjnene mens hun blev båret ind i værelset. Hun blev smidt på sengen og hun var så let at hun knap nok fik madrassen til at give efter. Hun grinede mens hun så ham tage jakke og skjorte af. “Mennesker er bare så ulidelige nogle gange,” sagde hun og skænkede Augustin en kort tanke da hun havde voldtaget ham alle de gange førhen. Hun lænede sig op på albuerne og spredte benene uden at sige yderligere. Han var i det mindste en praktisk anlagt mand der tog affære. Hvor længe skulle de være herinde? Hun havde før brugt en hel weekend i de her rum uden søvn og kun med morskab og sex og drikkevarer i form af bloddyr som de voldtog og drænede. “Kan du lide hvad du ser?” Spurgte hun spindende som en kat.

Hun grinede ved hans spørgsmål som svar på hendes spørgsmål. “Urgh, knep mig nu bare, ellers falder jeg i SØVN sf kedsomhed!” Næsten kommanderede hun ham og hev ham ned til sig i sengen så hun kunne slynge benene om hans hofter, men han måtte selv gøre arbejdet. Hun gad ikke være den der skulle gøre det hele og han måtte da have en form for idé om hvad han ville med hende nu hvor de endelig var i sengen sammen. Hun vidste at de sltid kunne mødes igen. Hey, måske kunne han blive forelsket i hende og de kunne få et helt forhold til at køre?? Hmmm.