Let it trickle

Det havde været en rum tid siden Vladimir havde set noget til sin yndling og han havde denne aften sat kurs mod boghandlen der lå ud til Place du Tertre. Der var støvregn i luften der lagde sig i hans sølv-grå manke og han trak den lange frakke mere omkring sig for at undgå at for meget fugt nåede ind under dens beskyttende uld. Der var få mennesker på pladsen nu hvor højsæsonen for turister var gået på held, men efterårets pynt af tarvelige flagermus og græskar var blevet sat op i barernes vinduer og butikkernes displays. Han havde ikke hørt meget fra Gabriel om turen til Firenze. Hans hjemkomst var blevet overskygget af modtagelsen af Judas' afhuggede hoved og efterfølgende næsten krigsstemning i palæet mellem Gabriel og Matthew, hvor den unge vampyr var på nippet til at tage direkte til Rom og give pave Quintin samme behandling, og Matthew havde måttet bruge dage og uger på at berolige ham igen og forsikre ham om at den behandling Quintins datter var nok straf for manden. Vladimir havde holdt sig til biblioteket med Fleur, eller givet sig tid til at oplære Rose.
Men i aften var turen gået til Felix, og tankerne ligeså. Han var glad ved tanken om at mandens intellekt var vendt tilbage og der var forhåbentlig gode udsigter i vente for hans fremtid, så han havde planlagt et uanmeldt besøg i hans boghandel.
Klokken bimlede som han åbnede døren og trådte ind. Han nåede at smile ved synet af Felix men standsede brat efterhånden som scenen for ham tog form.
"Felix..." en rynke formede sig på hans pande som han så fra den døde mand og til sin yndling. "Har du... er du igang igen?" spurgte han med henvisning til antikvarens tidligere moderiske tendenser der var gledet i baggrunden efterhånden som hans skade havde sat sig mere permanent i ham med tiden.

Med et par fingerspidser om den krogede næseryg forsøgte Vladimir at simulere hvordan han skulle undgå at blive alt for oprevet over den unge vampyrs handling. Han havde forsøgt sig med hans adfærd før i tiden, og takket være skaden havde han ikke haft brug for at gøre noget større indhug i hans tilværelse efterhånden som de moderiske tendenser var falmet. Men nu var sagen en anden. Kedsomhed var helt klart en grund til at Felix gjorde som han gjorde, og det var måske det mest smertelige ved dette: hans yndlings rastløshed der udmundede i meningsløse mord.
"Hvis du nu bare drak blodet så det ikke gik til spilde i det mindste," forsøgte han til en start men valgte at lade det ligge. "Nej, glem det," sukkede han inden han tog sine læderhandsker af og så sig lidt rundt i den rodede boghandel. Det var som om der ikke var blevet ryddet op i flere århundreder, hvilket nok ikke var langt fra sandheden. "Jeg kom blot for at se hvordan det stod til med dig," endte han til sidst og gik hen til en stol hvor han nænsomt fjernede en stabel bøger og lagde til side på et bord inden han satte sig med stokken placeret foran sig og begge hænder på dens bjørnehovedknob. "Gik turen til Firenze godt?" spurgte han.

Vladimir rakte ud og tog kuverten der lå i virvaret. Han trak postkortene ud og betragtede de maleriske motiver, som var blevet skrubbet rene i Photoshop for alle de grimme moderne bygninger og skilte, der sikkert nu fyldte gadebilledet dernede. Han ville have fortalt Felix det inden de tog afsted men han havde haft for meget at se til med Aurelia i palæet og holde Angela og Rose fra Fleur, så han havde aldrig haft mulighed for at snakke med ham. Han smilede mildt og puttede postkortene næsten kærligt tilbage ind i deres konvolut inden han tog dem ind i sin inderlomme.
"Det var sødt af dig at tænke på mig, moy syn," sagde han og så tilbage på Felix ved hans fortælling om byen og Gabriels festlige humør. "Jeg skulle mene Gabriel altid ser en mulighed for at feste, ikke sandt?" spurgte han spøgefuldt inden han rejste sig. Endnu en bunke bøger valgte at skride ved siden af ham ved den minimale skælven hans bevægelse gjorde ved gulvet.
"Felix, jeg ved du værdsætter dit hjem men..." han så sig omkring, det var næsten svært at komme nogen steder nu for bøger der lå på gulvet omkring hans vinterstøvler. "Har du overvejet at flytte i noget nyt og større og måske mere... organiseret?" spurgte han.

Vladimir ville ikke begynde en diskussion om Gabriels festlige tilbøjeligheder. Heldigvis var vampyrer ikke lige så mærket af stoffer og alkohol som mennesker, de "skader" der opstod var så kortvarige fordi kroppen gendannede sig selv så hurtigt, at det var uden grund at være nervøs for. Men det moralske kompas var anderledes måske.
Han trådte hen over en bunke bøger og smilede til Felix. "Jo jeg styrer dine finanser, men jeg ved ikke hvad vi skal stille op med dine bøger så hvis du gerne vil noget andet," sagde han eftertænksomt som han så rundt i boghandlen. "Hvad har du af planer?" spurgte han. "Er der noget andet du vil lave eller vil du bare have et hjem der ikke også er en butik?" han prikkede forsigtigt med stokken til en bog der så ud til at være ved at falde fra hinanden allerede.

Vladimir krydsede endnu en bunke bøger og lod Felix overtage bunken der var ved at falde. Han nikkede sigende til ham mens han fortalte om hans idéer og planer. Det var ikke helt dårligt ihvertfald.
"Jeg skal se om vi har nogle matrikler vi kan udstede til dig," sagde han med et forsikrende smil til ham. "Måske det kan gøre en ende på din kedsomhed, hm?" han placerede en tung hånd på Felix skulder, en faderlig gestus for at vise at han ville ham det bedste, men han vidste også det ville blive svært når den unge vampyr var faldet tilbage i sine usunde mønstre. "Men, Felix, kan vi blive enige om at der ikke foregår-" han pegede med stokken til liget, "-den slags ting i dit nye hjem? Og at du får begrænset det så det max går ud over én eller to? Ligesom jeg fortalte dig i Firenze," han klappede ham på skulderen nu, et par tunge slag der var ment til at understrege alvoren af hans ord. "Jeg kan ikke hjælpe dig hvis du bliver opdaget, og disse moderne tiders efterforskning er langt bedre end den var førhen. Så vær varsom, tag alle dine forholdsregler og gør det kun i aller yderste nødvendighed, ikke?" han mønstrede et mildt men bekymret smil og lagde sin hånd mod Felix' kind.

"De skulle gerne kunne tage imod alle sager," sagde Vladimir og skævede til liget. Han sukkede og strøg en hånd gennem den stadig fugtige manke efter hans tur i støvregnen udenfor. "Hvis du blot forklarer dem at de skal hente nogle lig så er de som regel ligeglade med hvad der sker med dem," han tænkte ufrivilligt på nogle af de døde der blev hentet fra palæet i ny og næ, når Matthew ikke længere kunne bruge kroppene til sine forsøg og eksperimenter. På det seneste vidste han at der var røget et par nyfødte i svinget fordi Aurelia var ved at være så afkræftet at de ikke altid overlevede. "Men VCS har en diskretionsprotokol, så det kan du bare minde dem om når du snakker med dem, så holder de ikke noget imod dig," han smilede forsikrende til ham. "Hvad angår valg af hus skal jeg se hvad der er, jeg kan ikke love at alle krav bliver opfyldt, og det vil selvfølgelig kræve at jeg kigger på din formue," forklarede han. Han havde investeret Felix' finanser godt, så hvad der var startet småt var faktisk vokset til en betragtelig formue i en schweizisk bank.

Vladimir kløede sig i nakken og sukkede lidt inden han satte efter Felix. Han havde ikke haft et indtryk af Felix var gået så meget tilbage til sine gamle mønstre, men det lod til at det stod værre til end han havde regnet med. Han fulgte med op ad den snævre trappe til det mere beboelige område i det lille faldefærdige hus, der stod som et klenodie til fortiden i midten af Paris. Det var svært for ham at forestille sig hvad der ventede ham men han stålsatte sig selv for ikke at fare fuldstændig ud af skindet. Det var sådan Felix var, og han betalte med sit bragende talent, så det var nogenlunde muligt at argumentere for at det var en fair deal.
"Så længe du får det gjort," brummede han som de kom op til de øvre etager.