let's break the rules

Det var måske ikke det bedste valg at tage ud til katakomberne alene på denne tid af dagen, hun huskede godt de fortællinger hendes far havde givet hende når de var der ude sammen for at træne sammen. Men hun huskede hvordan hendes far havde fortalt at man ofte kunne finde afkræftede vampyrer herude, særligt dem som ingen status havde og virkelig måtte kæmpe for at overleve. Og var der noget hun havde lysten til i dag var det at slagte en vampyr eller to og når hun var alene gjorde det hende bestemt ikke noget det var en af de afkræftede så havde hun nok en større chance.

Tøjet hun var iført i hendes sorte kampbukser, hun havde sin kniv i bæltet i venstre side og sin pistol placerede på en holder på låret i venstre side. Derudover var hun iført en sort hættetrøje der hverken var for stor eller for lille, den passede perfekt og ville ikke være i vejen. Som altid var hendes hår opsat i en stram hestehale. Ved første øje syn var der rimelig tomt her ude, men hun skulle være på vagt og hele tiden være fokuserede mistede hun fokus kunne det ende fatalt.

Chloe stoppede op, hun kunne høre noget larm eller i hvert fald lyde, kunne det være? Det måtte det være! Hun valgte at sætte i løb mens hun stadigvæk var opmærksom, heldigvis var hun en god løber men ikke hurtig nok til at løbe fra en vampyr, hvis det skulle henne at blive nødvendigt.
Hun nåede stedet hvor hun kunne høre lydene komme fra, der var flere ikke kun en eller to det var hun ret sikker på. Hun vidste ikke om hun turde forsætte og sætte sit liv endnu mere på spil eller om hun skulle vente der hvor hun stod lige nu, hun vidste at de ville kunne høre hende og ikke mindst lugte hende på god afstand.

Følelsen af at være for tæt på for mange vampyrer og måske have gået for langt frem når hun nu var alene kom op i hende, normalt ville hun ikke tage flugten, men lige nu vidste hun at hun måtte trække sig tilbage og komme på god afstand, for hun kunne godt høre flere komme løbende mod hende.

Hun vendte rundt og satte i løb, heldigvis var hun god til at løbe hurtigt og på ujævne overflader, dog ville hun nok aldrig kunne løbe fra en vampyr, de kunne tros alt bevæge sig noget hurtigere end hende selv! Hun løb alt hun kunne samtidig med at hun holde øje med hvor hun løb så hun ikke kom til skade trak hun sin pistol frem og afsikrede den for at kunne gøre klar til at forsvare sig selv hvis det blev nødvendigt. Et sted fortryd hun virkelig at hun var gået her ned.

Chloe var ikke bange, måske lidt nervøs hvem var ikke det når man var ene om lidt flere vampyr end forventet? Men hun måtte holde roen og fokuset for ellers ville hun gå i panik og gøre dumme ting som, i værste tilfælde ville ende hendes liv hårdt og brutalt! Hvilket aldrig måtte ske!

Hun hørte ordene og forstod ikke hvorfor en fyr var der inde og ikke kæmpede mod vampyrerne? Var det en vampyr der forsøgte at hjælpe hende? Aldrig! Det ville en vampyr ikke gøre og hun skulle ikke være venner med vampyrer eller noget som helst andet, det skulle ikke andet end lade livet foran hendes fødder! Hun vente sig og hurtigt rettede pistolen mod vampyren og trykkede på aftrækkeren flere gange, for at vinde mere tid. Hun satte hurtigt i løb igen og nåede helt uden for og håbede et sted at der var nogen af de andre i nærheden, for hun vidste ikke hvor mange hun kunne holde hen alene og om hun kunne dræbe dem alle sammen selv! Gid hun kunne!

Da hun var nåede udenfor og havde nogle flere muligheder for at flygte, hørte hun hvordan vampyrerne trak sig tilbage og ikke kom frem mod hende, hun havde lysten til at skrige efter dem men lod være men i stedet fik styr på sig selv.