Post by Armando Bellamont on Sept 28, 2020 17:19:10 GMT 1
En latter forlod ham. ''Du kan få dit eget walk-in closet mon cherie'', han slog ud med armene som ville han vise hende præcis hvor stort det var. ''Vi har massere plads. Der findes sågar rum hvis du ønsker din familie skal komme på besøg'', fortalte han venligt, han kendte ikke til hende som sådan men han gik ud fra at hun som italiener burde have en relativ stor familie. ''Og så har du plads til at være natteravn imens jeg får min skønhedssøvn'', han blinkede til hende og hævede sit glas. ''Skål for os og hvad fremtiden må bringe!''.
Post by Lucia Tesoro on Sept 28, 2020 17:24:27 GMT 1
Hun lo let ved benævnelsen af hendes familie. Skulle hun invitere plejehjemsmutter hjem i en high-end lejlighed i Paris? Vise hende, at trods alt den modstand hun havde givet dem, så var lille Lucia altså endt med at være mere succesfuld end hun nogensinde kunne tænke sig. Hun lod sit ben glide op ad hans under bordet og hævede sit vinglas i en skål, mens hun betragtede ham inderligt. Han var virkelig en babe uden lige. Hvordan hun havde fanget ham, vidste hun ikke, men hun ville næsten ikke have noget imod at blive madame Bellamont i virkeligheden. Endelig kom tjeneren med deres mad. Midt i skålen. Hun kiggede ned på hans tallerken og så at pinjekernerne helt sikkert var ristet i noget, hvilket gav hende anledning til et lille fnys. Manden havde jo tydeligt forklaret hvordan han ville have det.
Post by Armando Bellamont on Sept 28, 2020 17:29:15 GMT 1
Armando noterede knapt maden da han istedet fokuserede på hvordan han blev kærtegnet under dugens gemmere. Det var først da hun fnøs at han fulgte hendes blik. Han himlede åbenlyst med øjnene. ''Hvad fanden er det her for et sted du har valgt?'', spurgte han som han med en gaffel gav sig til at prikke til hans 'palæo'ret. Efter en intens undersøgelse måtte han indse at dette absolut ikke kunne kategoriseres som palæo og lagde gaflen ved siden som var den beskidt. ''Skal vi skride?'', spurgte han, han var langt mere interesseret i benet under bordet end retten frem for sig. Desuden var det ikke første gang at han havde skippet et måltid. ''Kom, jeg kører. Vi kan hente dine ting?''.
Post by Lucia Tesoro on Sept 28, 2020 17:37:22 GMT 1
Hun rejste sig med det samme han foreslog det. Det var for nemt at undgå at spise på denne her måde. "Lad os tage afsted!" sagde hun på gebrokkent fransk for at vise ham at hun altså havde øvet. Ikke kun for hans skyld, men også for sin egen. Hun tog hans hænder og dansede ud på gaden hvor paparazzierne stod klar.