Post by Lucia Tesoro on Sept 27, 2020 18:14:25 GMT 1
Hun havde hvilet i palæet en uges tid. På den tid havde hun på magisk vis fået sin telefon igen (eller også havde Paris bare sendt Carl ud for at hente hendes ting) og havde fået kontakt til Armando. Det var stadig som om noget var specielt ved ham og hun havde derfor gjort det klart for ham, at de måtte mødes igen. Det var så det de havde gang i her. På en diskret, meget high-end restaurant i en privat bås. Hendes negle klikkede mod glasset med vin, som hun ventede på manden, der havde skabt en lille flamme i hende.
Sladderbladene havde ikke været stille overhovedet de sidste uger og hun havde med et stort, smørret grin læst tilbage. Hun vidste slet ikke hvordan det var at være i rampelyset, for hun var vant til at bevæge sig i skyggerne sammen med Dante. Rige og berygtede, men aldrig berømte. Det føltes godt.
Endelig åbnedes den lille låge ind til båsen og hun kiggede op. Der var han jo. Hendes nyeste diamant.
Sladderbladene havde ikke været stille overhovedet de sidste uger og hun havde med et stort, smørret grin læst tilbage. Hun vidste slet ikke hvordan det var at være i rampelyset, for hun var vant til at bevæge sig i skyggerne sammen med Dante. Rige og berygtede, men aldrig berømte. Det føltes godt.
Endelig åbnedes den lille låge ind til båsen og hun kiggede op. Der var han jo. Hendes nyeste diamant.
