Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Sept 25, 2020 15:00:28 GMT 1
Der var gået cirka 5 dage, hvor Paris havde været i vildrede og havde gennemsøgt byen fra elitens ormåder til slumkvarteret, hvor hun havde måttet indse at de ikke havde noget at gøre med Lucias forsvinden. Alligevel havde hun på fornemmelsen at at hendes mest hadede menneske Augustin stod bag, men han var ikke en del af deres retinue længere, så hvor fanden skulle hun finde ham henne? Alle spor endte blindt eller også koldt, og det fik hun ikke meget ud af. Hun var endt hjemme igen, frustreret og grådfærdig da hun hørte Isobel og Aurelia have en af de sjældne samtaler hvor Aurelia rent faktisk var i stand til at følge med. De snakkede om en tunnel under palæet og hvordan Augustin apparently havde adgang. Paris havde konfronteret dem begge med deres viden, og Isobel så blankt på hende som om hun ikke vidste hvad hun snakkede om. Men Paris vidste bedre, og hun var stormet afsted for at komme ned til kælderen. Hun ledte i en del tid inden hun fandt en gang der lod til at sno sig mere nordpå og den begyndte at ændre karakter til at minde mere om katakomberne under byen, og hun tog sin tid for at finde spor af duften fra menneske. Hun tilbagelagde en god distance og det tog sin tid med hendes stiletter, indtil hun endelig fandt frem til bunkerkomplekset som lignede en blanding mellem en ungdomshybel og squatterlejlighed. Der var stank af sygdom og menneske, men vigtigst af alt kunne hun mærke sin yndling, som tråde der trak hende igennem komplekset. Hun tog sig ikke så meget af omgivelserne og om der var ting der var vigtige at få med væk fra bunkeren. Hun var forblændet af sin længsel og frygt for sin yndlings tilstand og hun endte foran en stor jerndør som hun åbnede ved at dreje en tung låsemekanisme op og skubbede døren op ind til et koldt, gråt værelse og så Lucia ligge på sengen, bundet til jernrammen og med en nål i armen der gav adgang til hendes blod, som var dryppet ned på gulvet. Der var mærker af glas på gulvet som om de havde tappet hendes blod.
"Lucia!" udbrød hun og kastede sig hen til hende i en omfavnelse om hendes hals inden hun begyndte at løsne rebene.
