Post by Darklighter (admin) on Sept 24, 2020 11:48:11 GMT 1
Sengens dyb var som blød kviksand der kunne opsluge én; dyner og puder i et sandt overflødighedshorn. Mørket blev brudt af en lille orange stribe af lys udenfor himmelsengens tunge gardiner der var trukket til og skærmede den indre lille verden fra det store, farlige ydre. Den orange kile strakte sig ind over deres henslængte kroppe og fangede et glimt af isblåt som han lå og kiggede op i den mørke himmel der udgjorde toppen af sengen. Tyngden fra Paris' krop i hans arme var som et snefnug og han holdt hende tæt ind til siden mens han lod tankerne vandre. Forsøgene med Aurelia var gået både godt og skidt. Han havde allerede en del eksemplarer på ganske kort tid som han kunne bruge til det ene og det andet, og de udsving der var i kvaliteten, var interessante for hans videre færd.
Hvor hun end var henne nu vidste han ikke. Nok et eller andet sted i palæet, gemt som en levende manifestation af skyggerne. Hun var med femte barn nu, og han fulgte altid med i spænding om hvordan det ville gå. Isobel var ved at være træt af hele tiden at skulle agere babysitter for den sørgeligt-udseende babymaskine, han havde fået ind i familien, og han kunne generelt mærke en aversion imod hans brug af hende, men han havde ingen intentioner om at stoppe bare af den grund. Han havde også stadig planer med Gabriel i den henseende, men han vidste ikke hvornår han ville implementere dem. Måske når han blev træt af Aurelia og besluttede sig for at holde hende mere indespærret end det allerede var tilfældet.
Men for nu havde han givet sig hen til en rolig aften i selskab med sin niece. Det havde været nogen tid siden de havde været sammen, bare de to, og de delte en del sindelag så det var altid en fornøjelse. De var startet med et bloddyr, som de uheldigvis var kommet til at dræne helt, men de havde forsikring som en del af aftalen, så det gik lige akkurat. De var nu trukket ind i sengen hvor de var faldet hen i hinandens arme ovenpå den blide rus efter indtagelse af blodet.
Hvor hun end var henne nu vidste han ikke. Nok et eller andet sted i palæet, gemt som en levende manifestation af skyggerne. Hun var med femte barn nu, og han fulgte altid med i spænding om hvordan det ville gå. Isobel var ved at være træt af hele tiden at skulle agere babysitter for den sørgeligt-udseende babymaskine, han havde fået ind i familien, og han kunne generelt mærke en aversion imod hans brug af hende, men han havde ingen intentioner om at stoppe bare af den grund. Han havde også stadig planer med Gabriel i den henseende, men han vidste ikke hvornår han ville implementere dem. Måske når han blev træt af Aurelia og besluttede sig for at holde hende mere indespærret end det allerede var tilfældet.
Men for nu havde han givet sig hen til en rolig aften i selskab med sin niece. Det havde været nogen tid siden de havde været sammen, bare de to, og de delte en del sindelag så det var altid en fornøjelse. De var startet med et bloddyr, som de uheldigvis var kommet til at dræne helt, men de havde forsikring som en del af aftalen, så det gik lige akkurat. De var nu trukket ind i sengen hvor de var faldet hen i hinandens arme ovenpå den blide rus efter indtagelse af blodet.
