Post by Elyon Cadessa on Jul 13, 2020 17:20:06 GMT 1
De siger at Eiffeltårnet er en af de ting, som man SKAL se, når man besøger Paris. Elyon havde aldrig været i Paris før, og hun kunne mærke på folkene omkring hende at hun kom fra en hel anden tidsalder. Jo hun var født i 1997, men hendes mor var meget meget ældre end hende selv og havde ikke følt behovet for at følge med tiden og teknologien omkring dem. Det var som om at deres skov og dertil liggende landsby, havde været i en tidsboble. Elyon var blevet mødt af, noget af et kultur chok da hun bevægede sig udenfor de trygge rammer, der hed hendes hjem. Hun havde fået en ven som fortalte hende om Paris og teknologi og som havde skaffet hende en såkaldt "smartphone" Den smartphone var hun nu rigtig glad for, da den ledte vejen til Eiffeltårnet med dens GPS. Endelig nåede Elyon parken hvor tårnet stod. Hun fandt sig en bænk og fandt sin madpakke frem. Det var en skotskternet termo flaske med en rød suppeligende substans i. Hun kiggede op på det lysende tårn i nattehimlen og sukkede dybt. Det første stop på hendes rejse var nu nået.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 13, 2020 18:53:59 GMT 1
Aftenen var kommet væsentligt hurtigere end han havde regnet med, og byen havde trukket i ham. Rastløshed blandet med utålmodighed havde i sidste ende fået overtaget og han havde begivet sig fra palæet og ud i den pulserende by hvor der var liv og glade dage. Parken under Eiffeltårnet emmede af liv selvom solen var gået ned, og gadesælgerne havde skiftet tåbelige souvenirs ud med flasker med vand og alkohol til de selskabsglade turister. Natten var lun og ung endnu. Han standsede lidt udenfor lyskeglen og stod og betragtede det spektakulære syn da hans sanser blev vækket af en kendt duft. En fure fandt vej til den ellers glatte pande og han scannede området da hans blik faldt på en skikkelse der sad alene på en bænk. Et smalt smil formede sig i hans mundvig og han gik nærmere. "Er det ikke en lidt kedelig metode?" spurgte han og standsede ved siden af bænken med hænderne i lommerne mens han betragtede hende. Hun var helt klart vampyr, men hvem hun var, var han ikke helt sikker på.
Post by Elyon Cadessa on Jul 13, 2020 19:12:23 GMT 1
“Er det ikke en lidt kedelig metode?” Spurgte en stemme. Elyon havde været lidt for opslugt af at kigge på lysene så det pludselige spørgsmål gav et sæt i hende. Hun kiggede op på skiggelsen, det var en ung fyr, måske lidt ældre end hende selv. Men spørgsmålet hentydede tydeligvis til hendes madpakke. Så han måtte være en vampyr. Hun havde ikke mødt mange andre vampyre så hans direkte spørgsmål var lettere spøjst, synes hun. Hun trak på skulderen “Efter en lang rejse så er mors hjemmelavet basilikum blod bedre end at skulle finde en at drikke fra... det er stadig varmt” hun trak på skulderen og gav et skævt smil. “Er du fra byen?” Spurgte hun i det hun klappede bænken ved siden af sig.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 13, 2020 19:35:52 GMT 1
Tanken om at krydre blod fik rynken i panden til at blive yderligere dybere, men to each their own, tænkte han og trak på skuldrene inden han nonchalant smed sig på bænken og betragtede hende. "Born and raised," sagde han og gestikulerede til omgivelserne, in effect resten af byen. Han trak en smøg ud af lommen og tændte den afslappet mens han betragtede røgen brede sig som et hvidt spøgelse og stige til vejrs og forsvinde ud i natten. Han skævede til hende. "Lang rejse siger du? Så du er ikke herfra," han lagde hovedet lidt på skrå mens han fortsat observerede hende. "Hvor monstro er du så fra? Og hvad er dit navn?" spurgte han.
Post by Elyon Cadessa on Jul 13, 2020 19:54:36 GMT 1
Selvom han virkede spøjs så var det nok sådan byfolkene var. Hun grinte for sig selv over situationen. “Ja, jeg kommer nord fra- har rejst et par nætter for at komme til Paris, men det var nu ikke fordi jeg skyndte mig. Man kan vel kalde mig en turist” hun vendte sig imod ham og stak hånden frem “Elyon er navnet. Og dit er?”
Post by Gabriel Darklighter on Jul 13, 2020 20:05:01 GMT 1
Han skævede lidt til hendes hånd inden han tog den i et fast greb og gav den et klem. "Gabriel," introducerede han sig som. Når hun ikke gav sit efternavn gav han heller ikke sit, og han tænkte hun måske ikke nødvendigvis behøvede at vide at hun sad med vampyrfyrstens søn. "Jamen man kan da sige du er kommet i mål," sagde han med et træk på skuldrene. "Godt sted at starte, her," han nikkede mod tårnet. "Men når man ser det hver dag blegner det lidt synes jeg." Han rettede sig op på bænken og tog et sug af sin smøg. "Jeg kan anbefale Mont Martre," han nikkede i retning af det nordlige område. "Det er lidt sjovere dér."
Post by Elyon Cadessa on Jul 13, 2020 20:14:41 GMT 1
“Jeg valgte Eiffeltårnet, fordi jeg ikke ved så meget om Paris og det der...” hun kiggede hen på tårnet og lysende ramte hendes øjne som en difus diskokugle, hun rødmede. “... har allerede været turen værd.” De sad i stilhed i nogle sekunder. Hun kiggede hen på Gabriel igen “Mont Martre?? Hvad er det? Og hvad sker der der?? Fortæl fortæl!” Hendes nysgerrighed om nye steder og nye folk havde kvikket hende op igen.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 13, 2020 20:44:28 GMT 1
Han smilede lidt af hendes ublu attitude og istedet for at svare hende med det samme rejste han sig og skoddede smøgen under skosnuden. "Hvorfor fortælle dig det når jeg kan vise det?" spurgte han med et skævt smil og rakte hånden ned til hende for at hjælpe hende på fødderne. "Jeg kender en ret hurtig vej derhen. Så kan du selv se hvad der sker i byen du har rejst så langt for at komme til." han blinkede sigende til hende.
Post by Elyon Cadessa on Jul 14, 2020 15:47:49 GMT 1
Hun tog hans hånd og kom op på benene. "Lead the way sir!" sagde hun energisk og satte hånden til panden som en soldat der gør honor. Hun kiggede en sidste gang på det lysende tårn inden hun vendte ryggen til det og hankede op i sin rygsæk. Endnu et eventyr venter hende - Nu med den mystiske og sjove vampyr.