Dorian Gray's Apprentice

Vladimir så på Matthew, der stadig hjalp Aurelia med at få sit glas. Han ænsede ikke rigtig maleren, hvilket for Vladimir var et tegn til at han var fritstillet. Han vendte sig mod Felix med et nik og en alvorlig mine.
“Du kan gå,” sagde han kortfattet. Han var selv udmattet efter de mange stive timer. Han gav Felix et klem om skulderen for atter at fortælle ham at han havde arbejdet godt.
“Jeg ser frem til det færdige portræt og kopien du laver,” sagde Matthew fra lænestolen hvor han stod med ryggen til. “Jeg regner med at sende Shade for at hente de færdige værker om 5 dage.”
Vladimir sank en klump. 5 dage? Det var ikke længe. Han så fra Matthew og til Felix som han blot sendte et overbærende smil.
“Du vil ikke blive skuffet, det er jeg sikker på,” sagde Vladimir forsikrende på Felix’ vegne.