Post by Howard Q. Rudelius on Sept 5, 2020 15:38:36 GMT 1
Quintin vidste i det øjeblik at der ikke var mere han kunne gøre. Han stolede hverken på Matthews gøren eller laden, men vidste også at han ikke længere havde noget valg. Han datter var udenfor hans egen formåen nu da selveste vampyrfyrsten havde bestemt sig for at ville vige hende. Quintin sukkede mærkbart som den bekymrede faderrynke sneg sig over hans pande. Han undrede sig over hvor længe Matthew havde drømt om dette øjeblik hvor han fik fuld magt ikke bare over ham, men også hans herredømme. Med fast greb, tog han fast i Matthews hånd. ''Jeg kan selv klare det. Jeg agter selv at se over dette ægteskab'', svarede han som han slap Matthews hånd og rettede på korset foran sig. Det skulle være et kirkeligt bryllup, trods et mere ceremonielt og mindre et af slagsen. ''Jeg forestiller mig en sen aften i Sacre Coeur, måske allerede næste uge? Jeg ringer til dig'', han nikkede ærbødigt og vendte da ryggen til de to for at forlade kontoret. Angelique betragtede Matthew i dette øjeblik som paven forlod rummet, og rynkede tvært på næsen. ''Hvad skal du bruge hende til, papa?'', spurgte hun, hun vidste at funktion var over følelser i denne forening men hvad han egentlig vil med den generte pige hun havde hjulpet til at redde ud af Augustins klør var udenfor hendes rækkevidde.
