1771 - When I was Born

Der var gået 3 år. 3 år siden han havde samlet hende op fra krybben, en skæbnessvanger nat som han selv havde regnet for et yderst vigtigt vendepunkt, ihvertfald i følge Vladimirs beregninger af de politiske spændinger i Frankrig. Desværre var det ikke helt forløbet efter planen - hvilket Vladimir også havde fået læst og påskrevet for - og han stod nu med et legesygt, smukt barn der ikke kunne andet end at imponere sine omgivelser.
Vladimir bakkede bort fra hendes vej da hun kom løbende gennem palæet, hvor gulvtæpper just var blevet en ting for at være på forkant med det næste århundredes mode. Matthew fulgte hende tavst og guidede hende til det pompøse legeværelse, hvor porcelænsdukker stirrede tomt ud i luften og træklodser og andre ting lå hulter til bulter omkring den store himmelseng som han havde fået konstrueret specielt til hende, men på sin vis også til ham. Hun var stadig ren, ren som et snefnug, ren som en nymfe, og han vidste i aften ville være vendepunktet for hende. Han klappede toppen af sengen hvor den bløde edderdunsdyne lå pænt foldet.
"Angelaaa," hans mørke stemme svang sig ud som en tonedans på nodepapirets linjer i retning af hende. "Kom her, min kære," bad han hende stille. Hun havde fået alt hun ville have og mere til mens hun havde været i hans varetægt. Intet fortalte hende om hans grusomheder og planer. Endnu.

Det var svært ikke at synes om det lille bedårende væsen i legerummet. Vladimir var også kommet nærmere og stod i døråbningen med armene over kors mens han betragtede hende legesygt komme nærmere løven i hulen. Matthew smilede og lod hende komme ham nærmere mens han blidt samlede hende ind til sig i sin favn, et greb han normalt ville kalde "dødsgrebet" for det var her hvor armene var presset sammen foran brystet og ude af stand til at give plads eller bevæge sig mens hans greb holdt hende ind imod sig. Dog var ingen styrke nødvendig da hun var så ungsindet at hun stadig havde svært ved at forbinde hvordan hendes rigtige fader og moder egentlig havde set ud i forhold til de omgivelser hun var i nu. Tiden var fløjet og hun var blevet sat ud af spil da hendes mor var død, og Matthew havde overvejet længe hvad han skulle stille op. Hun havde potentiale, havde Vladimir sagt, men hvilket var svært endnu at bedømme. Derfor havde han gjort sig selv det klart at hun ville være bedst i hans herredømme som hun var nu, smuk, tilgængelig men også lydig og nærværende. En dræbermaskine af dimensioner. Reglerne for hvor unge vampyrer måtte være var kun for får år siden trådt i kræft, og ingen havde brug for at vide hvor gammel hun egentlig var, så han kunne snildt sige hun var forvandlet før det var ulovligt.
Han strøg hende blidt over håret mens han smilede ned til hende. Alle nerver i hans krop sitrede for at gøre sig tilnærmelser men han var mester i at kontrollere sig selv og lod hende derfor blot komme ind til sig i sin favn mens han vuggede hende stille og roligt frem og tilbage som han lå på siden i sengen med hende ved siden af i sine arme.
"Har min prinsesse fundet sit yndlingslegetøj?" spurgte han med et let hævet øjenbryn til hendes kanin mens han hvilede sin hage og ansigt mod toppen af hendes lille hoved. Han indsnusede duften af hende og det blev tusind gange værre at skulle holde sig selv på måtten, men for meget action ville skræmme hende bort denne aften. I aften var forbeholdt dåben. Han vidste Vladimir fulgte med, men ville være ude af stand til at træde ind grundet sit skaber-yngling forhold.

Han tog silkebåndet og spandt det så fint om én af hendes lokker at det næsten kunne ligne en krølle i sig selv. Han måtte tage sig selv i at bide sig i læben og undertrykke al den sødme og irationelle længsel efter hende som han mærkede bundfælde sig i ham. Istedet hankede han lidt op i hende, placerede et flygtigt kys på kaninens pande og smilede istedet ned til hende.
"Hvad med hende her? Vil prinsessen ikke også have kys fra papa?" spurgte han og smilet blev bredt som en løve der skal til at fortære en ung gazelle, uskyldig og uvidende om sin skæbne. Han sank sit hoved ned over hendes ansigt og placerede et varmt kys mod hendes små, buttede pigelæber inden hans mund fortsatte over hendes kind og ned til hendes hals. Han hørte en kort rømmen bag sig og måtte hastigt kigge op til at se Vladimir stå med et strengt blik, stadig ung men med et sigende ansigtsudtryk
"Du har da vel ikke tænkt dig at..." hans stemme døde lidt hen i pigens glædessstrålende klukken.
"Jo," svarede Matthew køligt. "Selvfølgelig skal hun da være en del af familien," han så ned på Angela igen, lidt mere hævet over hende og hans hånd mod hendes runde kind. "Du er da min prinsesse, ikke sandt?" sagde han, og de isblå øjne glimtede som istapper der var klar til at hugge i hende, som en slanges bid.

Vladimir kom tættere på, ikke nok til at nå sengen men nok til at være indenfor rækkevidde hvis noget gik for vidt. Desværre vidste han at han ikke kunne stoppe eller standse hvad end Matthew havde af planer og måtte derfor kun tavst se til fra sidelinjen mens der blev begået overgreb og hvad end han måtte have været vidne til igennem tiderne.
"Du kan da ikke..." hans ansigt var forvredent af oprør. Det var ikke sundt, ikke godt, ikke rart for en vampyr at være så ung. Så hjælpeløs.
"Shhhyyy," Matthew smilede med en finger for læberne til Vladimir inden han vendte sig imod Angela og drog en hånd gennem hendes blonde lokker så hendes hals blottede sig. "Jeg skal nok lade være med at kilde dig, men lad mig så kysse dig godnat, ikke?" sagde han med et let hævet øjenbryn. Han holdt hende tæt til sig og kyssede hendes pande, en sidste gestus mod hendes menneskelighed.

Vladimir tog sig ikke af hendes ord, han vinkede stille til hende fra kanten af sengen, øjnene smalle som små sprækker der gled fra hende til Matthew med et sigende blik om at hun ville blive hans undergang inden han vendte sig om og forlod barneværelset. Dørene klappede i bag ham og Matthew frydede sig indeni over hans resignation. Han så tilbage ned på Angela med et mildt smil for at forsikre hende om at der ikke var noget i vejen.
"Det er godnat-tid nu, cherie," sagde han med et smil og strøg hende over kinden mens han holdt hende ind imod sig. "Det er i aften du sover den dybeste søvn nogensinde," hans ord spandt sig omkring hende og han lagde en hånd blidt bag hendes ryg og nakke for at vende hende mere op imod sig. "Godnat."
Og med det lod han sine tænder blottes så de to sylespidse hugtænder kom til syne og gled som barberblade ned i hendes hals. Det ville være svært for nogen at registrere overhovedet at blive bidt når tænderne var så skarpe og kødet så blødt, så han tog sig tid inden han drak af hendes krop, heldigvis en kortere mundfuld end hvad der normalt var at hente i en voksen person. Han holdt hendes døende krop tæt ind til sig, hans opstemthed på ingen måde mindsket af hendes svindende liv og han mærkede euforien brede sig i sin krop mens han tog hende fra levende til død. Til slut placerede han sit håndled med en lille rift over hendes læber så hun fik blot en enkelt dråbe af hans blod, men nok til at hvad der end gjorde dem til vampyrer, genskabte blodet ti-fold, tusindfold og mange gange over i hendes krop og lod hende genopstå på ny, hans lille prinsesse Angela.

Matthew greb over og trak i en snor der kaldte på en tjener. Denne tjener var dog denne gang forfulgt af Vladimir, der, på trods af at have forladt rummet, var blevet i nærheden for at se hvad der skulle foregå. Han fulgte tjeneren ind og da han vidste at der ikke var andre i farvandet, lukkede han døren bag dem.
"Min kære," sagde Matthew og kantede pigebarnet hen til sengekanten så hun kunne sidde med fødderne ud over kanten men ham bag sig. "Tag for dig," beordrede han. Vladimir måtte se til og hjælpe som tjeneren fattede mistanke og begyndte at stritte imod. Med en skarp kant af en negl kunne han flænse halsen op og tjeneren kollapsede ind over sengen hvor Matthew guidede Angela ned til den røde væske der flød ud over de hvide lagener.
"Her, drik min kære," beordrede han og vidste hun ikke havde noget andet valg. Hans hænder flugtede op og ned ad hendes barnekrop mens han nød sine fingres berøring mod hendes.

Vladimir stod ved kanten af sengen og fulgte med i scenen med et stramt ansigtsudtryk. Hans blik gled fra den lille dræbermaskine til Matthew og hans øjne var formørket.
"Du vil fortryde det," sagde han sammenbidt og med hænderne knyttet i vrede langs siden, både over den ulovlige forvandling men også Matthews vedvarende kærtegn mod pigen. Det var modbydeligt at være vidne til. Matthew smilede smalt uden at ænse ham. Hans hænder holdt om Angela inden han langsomt måtte trække hende bort fra den døde tjener da der ikke var mere blod at komme efter.
"Så, cherie, se? Det var lige det der skulle til," sagde han mens han guidede hende væk fra tjeneren og greb hende om livet for at hjælpe hende ned fra sengen. "Og sikke et rod, det må vi hellere få gjort rent, så du bliver nød til at sove inde hos mig aften," han strøg en blid hånd over hendes hoved og satte kurs ud af rummet med sit nye legetøj. Vladimir knurrede af vrede og vidste det var ham der skulle stå for at gøre rent efter drabet.
"Nu er du næsten rigtigt en del af familien," sagde Matthew ned til Angela som de gik gennem palæet i retning af hans gemakker.