Post by Augustin Sylvain Jerreau on Sept 7, 2020 18:52:56 GMT 1
Tankerne ræsede i Augustins hoved. Han havde aldrig hørt om vampyr-til-menneske bloddonation på den måde. Hvordan ville det overhovedet foregå? Med bloodtransfusion gik han ud fra. "Aurelia, jeg vil intet andet end at slå ham ihjel, men..." Han kunne ikke lide tanken om at arbejde sammen med en vampyr. Det var ham unaturligt. Men hvis det ville købe ham tid, tænkte han. Hvis det kunne give ham blot et par måneder mere, til at finde og træne en lille håndfuld inkvisitører specielt til opgaven. Og med viden fra Aurelia ville det måske kunne lykkedes. Så ville både Isobel, Aurelia og ikke mindst Rose være fri fra tilnærmelserne fra den klamme, gamle vampyr. "Hvor meget tid ville du kunne give mig?" spurgte han så kort og kontant.
Post by Aurelia Darklighter on Sept 7, 2020 19:09:18 GMT 1
Hun trak lidt på skuldrene. “Jeg kan ikke lave nogle garantier, Augustin,” sagde hun med et alvorligt blik på ham, “men,” hun studerede hans svage tilstand, “måske er der ikke så meget valg for dig efterhånden,” hun smilede bedrøvet til ham inden hun langsomt kæmpede sig op og stå fra stolen. Hun tog han lidt løst ved hånden så han kunne sætte sig og hun gled ned og sidde på gulvet for hans fødder. “Hvordan har du fundet det her sted?” Spurgte hun og slog armene om sine knæ som hun trak op under hagen mens hun betragtede ham nysgerrigt. Hun kunne lide hans energi. Der var bare noget beroligende ved at vide at manden var klar på at forsvare hende. “Og...” hun rynkede panden lidt, “er Rose virkelig din datter?”
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Sept 7, 2020 19:19:27 GMT 1
"Jeg ledte efter en anden vej til Palæet," sagde han og gestikulerede mod et kæmpe kort over Paris' undergrund, der hang på væggen. Der var tegnet ekstra tunneller og gange på med rød tusch, tydeligvis af en, der ikke havde det store artistiske talent (ham selv). "Men jeg fandt denne bunker og det var egentlig et fint sted at ligge med lav profil, efter I brændte mit hus i Le Havre," Han sagde det ikke vredt eller med nogen form for bebrejdelse. Det var jo sket og der var ikke så meget at gøre ved det. "Jeg har en lejlighed i Paris, men den ved Paris hvor ligger," Han trak på skuldrene, "Så here I am," fortsatte han på broken engelsk.
Post by Aurelia Darklighter on Sept 7, 2020 19:29:21 GMT 1
Hun fnøs lidt ved hendes nu nieces navn. “Ja det før hun vel,” sagde hun med en tvivlsom mine til ham. “Jeg har høt hende snakk-“ hun tav og slog blikket ned. Der var ingen grund til at grave mere i det end højst nødvendigt. Istedet rejste hun sig fra gulvet og gik hen til kortet. Hun gled en hånd kærligt over det, som om hun kunne se gaderne, dufte regnen og danse afsted i friheden. “De her gange er mangelfulde,” sagde hun med en fjern stemme. Hun vendte sig om mod ham og slog armene lidt mere omkring sig. “Jeg kunne finde nogle kort til dig i palæet?” Hun smilede mildt til ham.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Sept 7, 2020 19:34:19 GMT 1
En lille nervøs trækning gik over hans ansigt. Han hadede Matthew, ja. Men det var mere personligt med Paris. Hun havde ydmyget ham på måder, ingen skulle ydmyges. Og så havde hun dræbt Thor. Det ville han aldrig kunne tilgive. "Hvad har du hørt hende snakke om?" spurgte han fast og kiggede efter hende, "Og hvad vil du have igen i vores ... transaktioner?" spurgte han. Snakken om Paris, havde mindet ham om den lille aftale mellem ham og sangerinden, der kun havde været til besvær og svie for ham selv.
Post by Aurelia Darklighter on Sept 7, 2020 19:58:36 GMT 1
Hun trak på skuldrene. “Hun fortalte lidt af hvert,” sagde hun og gik langsomt over til ham. “Noget med et møde på en dæmning, en hund i en lejlighed,” hun sank ned på knæ ved siden af lænestolen og lagde forsigtigt sin hånd over hans på armlænet mens hun så på ham. “Men, Augustin,” hendes blik gled hen til deres hænder og hendes fingre var knap så blege som hans, hvilket var noget af en præstation, “jeg sværger jeg ikke er noget lig... hende,” hun gøs ved tanken om den plastikklædte dame der lignede en succubus mere end en vampyr. “Jeg vil bare have min mand dræbt,” hun så tilbage op på ham og hævede sig op på sine rystende knæ. “Med din hjælp eller ej.” Hun sukkede og så ned på hans armbåndsur. Klokken var langt ud på aftenen. Hun rejste sig langsomt. “Jeg burde komme tilbage,” hun mærkede næsten døsigheden sætte ind bare ved tanken.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Sept 7, 2020 20:03:14 GMT 1
"Jeg lover dig, jeg skal dræbe ham, hvis ikke for din skyld, så for Isobel og Roses," sagde han lidt højtideligt og kiggede ligeså ned på deres hænder. Han hadede hvordan han så ud for tiden og fik ikke meget solskin, som han boede hernede under jorden (og sommeren var ved at gå på hæld). "Om det bliver mig, der dræber ham, er mig ligegyldigt," sagde han så som en eftertanke. Han var ligeglad. Han ville bare have lov til at se liget, så han var sikker på, at Matthews hoved var skilt fra hans krop og ikke begravet samme sted. Intet i verden skulle få den vampyr til at genopstå. "Måske du endda skulle gøre det, efter alt hvad han har gjort imod dig," Han grinede humørløst og klappede hende let på håndryggen med en akavet bevægelse. "Men ja, ingen grund til at gøre ham vred. Men Aurelia..." Han kiggede hende direkte ind i øjnene, "Du kan altid komme her. Jeg vil ikke gøre dig ondt,"
Post by Aurelia Darklighter on Sept 7, 2020 20:38:33 GMT 1
Hun smilte modløst til ham og med en svag hånd strejfede hun hans kind med sine dirrende fingre for at vise sin taknemmelighed, sin glæde over hans tilstedeværelse i hendes liv. “Tak, Augustin,” sagde hun lidt svævende. “Jeg vil læse op på blodtransfusion indtil næste gang. Når vi ses igen,” hendes finger standsede under hans hage, “håber jeg at kunne starte et nyt kapitel af dit liv,” hun slap ham og gik langsomt mod døråbningen. Hun standsede og drejede lidt imod ham som et sørgmodigt spøgelse, hendes bare fødder som en blød kontrast mod betongulvet, lyset spillede i de tunge metal bånd der bandt hende som en slave til sin mand. “Godnat... Augustin,” sagde hun inden hun med bøjet hoved forsvandt bort ud af bunkeren og tilbage mod palæet. //out