Fear of the dark

Quintin stod med ryggen vendt mod rummet. Hans blik dvælede mod gaden fornede hvor unge såvel som gamle nød Paris' beskidte natteluft. Han undlod at snakke, for han vidste ikke hvad han skulle sige, eller hvordan han skulle belemre denne fremmede med sin datters utogter. Han var iført en hvid striktrøje med hvide chinos tilhørende. I dagens anledning havde han taget sine røde sko af, og var istedet iført et par mørkerøde kashmir strømper. ''Judas'', hans stemme slangede sig om hans navn som undersøgte de hver en konsonant og hver en tone. Langsomt drejede han sig mod ham og gik med bestemte skridt hen for at tage hans hovede mellem sine hænder. ''Judas'', gentog han som han placerede et kys på mandens pande. ''Lyt til mig, jeg ber dig'', bad han inderligt som han så ham i øjnene og da slap ham for selv at kravle op i sengen.

For første gang i lang tid, tillod Quintin sig at udvise en form for affektion. Han lod sin arm langsomt glide om den unge mands figur som han bragte ham ind i sin omfavnelse. Han sukkede dybt og hævede sit blik mod de malede lofter. ''Min datter'', begyndte han forsigtigt. Aldrig havde han forestillet sig at skulle dele sin privatsfære med en gemen luder. Alligevel, virkede Judas som det sikreste valg. ''Min datter er forelsket i en tåbe. Ikke destomindre en tåbe som kommer fra en... Svær familie'', forsøgte han sig som hans øjne blev smallere og han så ned på Judas, da det gik op for ham at den skarpe lugt som normalt fulgte ham ikke hang over ham denne gang. ''Du fik min gave?'', spurgte han idet han lænede sig ned for at dufte til mandens hovedbund, Chanel, der var ingen tvivl.

Quintin begravede sit ansigt i hans hår og indsnusede den søde duft. Hans kone ville have elsket den, det var sådan hun duftede. Oliventræer og roser, søde roser i gul og lyserød flor. Han kyssede toppen af den unge mands hovede ved hans foreslag. ''Jeg overvejer at slå ham ihjel'', fortalte han uden ændring af hverken tone eller udtryk. Han mente det, og det var let. At leje en vampyrjæger eller sågar selv skyde den unge fyr med en riffel. Eventuelt futte ham af ved første lejlighed. ''Min datter er snu, hvis der er noget hun vil have så skal hun nok få det'', han rettede sig til og så nu ned på den unge mands ansigt som for at tage ham i betragtning. Var han chokeret over hans bramfrie forslag? ''Det er bedre hvis han dør, er ude af hendes liv så at hun kan fokusere på det som er vigtigt. Han er desuden alt for gammel til hende''.

Ved Judas spørgsmål hævede Quintin blikket og så frem for sig ud i rummet. Var det værd at blive uvenner med Darklighterne over en lille bastard? Hvis der overhovedet var noget at blive uvenner over. Knægten var jo ikke Matthews yngling men nærmere Vladimirs. Ifølge Quintin havde Vladimir altid været for blødsøden omkring mennesker. De var mad, føde, energi. Det var vampyrerne som burde lede. Han sænkede sig blik på Judas endnu engnag og mærkede hvordan hans klamme hænder forgreb sig på ham. ''Jeg kan ikke forestille mig at familien har nogen nytte af ham'', svarede han så idet han klappede på sine lommer for da at fremdrage en pakke cigaretter. Han tilbød en til Judas i stilhed, han var vel storryger som ham selv. ''Enhver som rør min lille pige skal dø, specielt de uværdige'', mumlede han som han tændte sin cigaret for da at afhjælpe Judas. ''Børn skal styres med hård hånd''.

En stilhed omfavnede dem ved Judas spørgsmål. Quintin hævede det ene øjenbryn som han vendte sit blik mod ham, med cigaretten hængende i sin ene hånd. Det var som en gammel film hvor dele af billedet var gået i stykker. ''Hvad der gør ham uværdig?'', spurgte han med en silkeblød stemme som kunne han ikke forstå mandens frækhed i at spørge. Det var vel en selvfølge at manden de talte om ikke blot var en kujon men også en tåbe? Hånden som lå bag Judas, sneglede sig langsomt op og greb hårdt fat i hans hestehale. ''Han er uværdig, fordi jeg siger at han er uværdig, forstået?'', spurgte han idet han gled Judas hår en gang rundt om hans hånd og strammede til. Han behøvede ikke forklare sig for nogen så gemen som en hore. Ligeså hurtigt som han havde grebet fat i den unge mand lod han gå og tog et sug af sin cigaret. ''Har du nogle børn? En yngling måske?'', spurgte han som var de på ligefod, selvom dette knapt var tilfældet.

Quintin betragtede ham, hvordan frygten blev til opstemthed. Han hævede et øjenbryn inden han med en kærlig bevægelse gav sig til at stryge ham over det forpinte hår. ''Du skal ikke være bange'', bad han med sin venlige bløde stemme, den selvsamme stemme han brugte når han fortalte at gud havde tilgivet dem eller gud var med dem. Det var et politisk trick, og et udemærket et af slagsen. ''Jeg vil aldrig skade dig, Judas. For jeg elsker dig, ligesom jeg elsker alle guds børn'', noget mere pavevås, men det plejede at virke. Quintin vendte sig nu på siden og lod forsigtigt sin hånd som få minutter inden havde forudsaget smerte, glide over den yngres krop. Cigaretten hang i mundvigen og røgen dansede omkring dem. ''Så er det måske derfor du ikke forstå mig, Judas. At være far er ligesom at.... Eje en kattekilling som aldrig bliver voksen. Du elsker måske killingen af hele dit hjerte, men ved også at den er lidt for dum til at begå sig i den virkelige verden, så'', han satte sig nu op og blæste røgen ud. ''Hvad gør man med sådan en killing, Judas?'', spurgte han imens hans ildblå øjne hang på ham.

Quintin undslap en latter ved Judas' pragmatiske søde svar. Han kiggede på i loftet og strøg aende en hånd over mandekroppen ved siden side. ''Man aer en kattekilling'', gentog han morende som den dybe klukken undslap ham endnu engang. Måske var det netop derfor at han havde kastet sin kærlighed på Judas. Han var herlig, sød, mild.. Medgørlig, ligesom en kattekilling. ''Vil du gerne have en kattekilling, Judas?'', spurgte han så, og det var med den dybeste alvor, for han kunne let sende ham en. En lille hvid en med guldhalsbånd. Hvorfor ikke? Han slukkede cigaretten i askebærget ved siden af sengen og vendte sig nu mod Judas som en høg over sit bytte. ''Du ka få lige det du vil have, så fortæl mig, hvad ønsker du?''.