Post by Deleted on Aug 29, 2020 22:06:48 GMT 1
TID: Frokosttid
STED: Louvré
OMGIVELSER: Mange mennesker i pænere tøj, som kigger på kunsten.
VEJR: Høj sol uden en sky på himlen.
TAG: Meena Draculara
Elena så sig om, som hun trådte ind på Muséet. Det var ikke tit hun kom der, både fordi hun ikke var typen, og så gik hun kinda forkert klædt også. Hun faldt nemt ud af sammenhæng med de andre gæster med sin læderjakke og jeans.
Men i dagens anledning havde hun en blomstret kjole på som LANGT FRA var hende, men som hjalp hende væsentligt med at blende ind og gå i et med tapetet. Det var klart en fordel, når man var her af en grund, og dette krævede altså, at man passede lidt bedre ind i mængden. Den grund var, at hun skulle modtage stoffer til videresalg, og dette virkede som et godt sted - hvis man vel og mærke var rigtigt klædt - og det var Elena så i dag: Heldigvis.
Så hun stod altså og lod som om, at hun så på et maleri - en kedelig dame i kedelige farver med et kedeligt smil - mens hun ventede på, at hendes leverandør dukkede op. Eller ja, det var vel leverandør man kaldte Jaque, for han var ikke hendes dealer. Det var jo ikke hende der sniffede hvad-end-det-var-for-noget, men hende der solgte det videre - under disken - på baren hvor hun arbejdede.
Det var et slags sidejob, fordi bartender-jobbet ikke ligefrem gjorde, at hun sejlede i penge. Eller svømmede i dem for den sags skyld. Og eftersom en lejlighed inde i selve Paris var ret dyrt, så måtte hun jo lave noget under bordet også. Og hun havde altså ikke tænkt sig at gå rundt og have sex med kunderne, eller noget andet lige så dumt. Nej tak, det var ikke hende! Men misforstå det ikke: Hun ville da gerne have sex med kunderne. Det var slet ikke det, men hun ville altså gerne have sex med folk hun havde lyst til at have sex med, og ikke bare for simpel mammon. Nej du!
Som hun stod og ventede - og ønskede hun havde lommer, så hun havde et sted at stikke sine hænder i -, så hun noget hun ikke lige havde forventet: En smuk kvinde. Jo der var vel flere smukke kvinder her, men det var sjældent hun så en kvinde og tænkte: 'Wow! Lige min type!'. Nej, det skete altså ikke så tit. Hun vinkede af hende, for at fange hendes opmærksomhed, og sendte hende et skævt smil. Stilen var, well... speciel at best, men hun så godt ud i det gotisk inspirerede tøj. Det var ikke noget Elena kunne finde på at have på, men det så godt ud på hende. Hun huskede en tid, hvor tøj i den retning var det mest populære, og Elena rent faktisk var nødt til at have kjole på. Sikke en tid!
Men i dagens anledning havde hun en blomstret kjole på som LANGT FRA var hende, men som hjalp hende væsentligt med at blende ind og gå i et med tapetet. Det var klart en fordel, når man var her af en grund, og dette krævede altså, at man passede lidt bedre ind i mængden. Den grund var, at hun skulle modtage stoffer til videresalg, og dette virkede som et godt sted - hvis man vel og mærke var rigtigt klædt - og det var Elena så i dag: Heldigvis.
Så hun stod altså og lod som om, at hun så på et maleri - en kedelig dame i kedelige farver med et kedeligt smil - mens hun ventede på, at hendes leverandør dukkede op. Eller ja, det var vel leverandør man kaldte Jaque, for han var ikke hendes dealer. Det var jo ikke hende der sniffede hvad-end-det-var-for-noget, men hende der solgte det videre - under disken - på baren hvor hun arbejdede.
Det var et slags sidejob, fordi bartender-jobbet ikke ligefrem gjorde, at hun sejlede i penge. Eller svømmede i dem for den sags skyld. Og eftersom en lejlighed inde i selve Paris var ret dyrt, så måtte hun jo lave noget under bordet også. Og hun havde altså ikke tænkt sig at gå rundt og have sex med kunderne, eller noget andet lige så dumt. Nej tak, det var ikke hende! Men misforstå det ikke: Hun ville da gerne have sex med kunderne. Det var slet ikke det, men hun ville altså gerne have sex med folk hun havde lyst til at have sex med, og ikke bare for simpel mammon. Nej du!
Som hun stod og ventede - og ønskede hun havde lommer, så hun havde et sted at stikke sine hænder i -, så hun noget hun ikke lige havde forventet: En smuk kvinde. Jo der var vel flere smukke kvinder her, men det var sjældent hun så en kvinde og tænkte: 'Wow! Lige min type!'. Nej, det skete altså ikke så tit. Hun vinkede af hende, for at fange hendes opmærksomhed, og sendte hende et skævt smil. Stilen var, well... speciel at best, men hun så godt ud i det gotisk inspirerede tøj. Det var ikke noget Elena kunne finde på at have på, men det så godt ud på hende. Hun huskede en tid, hvor tøj i den retning var det mest populære, og Elena rent faktisk var nødt til at have kjole på. Sikke en tid!
