Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 23, 2020 20:27:15 GMT 1
Det havde naget ham lidt med det Raoul-navn og da hun nævnte at hun hed 'Mortem' til mellemnavn nagede det ham endnu mere. Han ville gerne tro på alt andet end, at hver eneste kvinde han rendte ind i og havde en behagelig samtale med, var vampyr. Han kendte ikke lige så meget til Mortem-slægten som han kendte til Darklighterne. Måske fordi Mortem-slægten var lidt mere ... undercover. Og måske også fordi han selv havde en personlig stake i Darklighterslægten i form af Isobel og hans datter. "Mortem?" spurgte han lidt dumt, "Raoul Mortem er din mand?" Han måtte være sikker. Han havde helt glemt hendes fornavn og han havde heller ikke meget chance for at udtale det rigtigt. Han var så forvirret i hjernen, at han ikke engang ænsede hendes lidt mærkelige gestus med at kysse ham tilbage på hånden.
Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 24, 2020 0:37:38 GMT 1
“Årh du kender ham måske?”, spurgte hun idet han nævnte hendes mand ved navn. Hun nikkede blot og rakte op efter en anden gul kjole med flæser. “Hvad med den her så? Årh hun vil være så sød”, hun kunne ikke lade være med at le ved tanken om en lille pige i en sådan kjole. Mon hun vil få Raouls brune krøllede hår? Eller hendes? Begge farver vil ihvertfald passe til den gule som hun smed den over i kurven Augustin holdt. Hun tog en dyb indånding og så på ham med et venligt smil. “Jeg håber ikke at han har været strid ved dig, ind imellem er han lidt kukkuk”, hun hævede hånden og drejede pegefingeren mod tindingen som for at understrege det.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 24, 2020 21:30:57 GMT 1
"Nej, han har skam ikke været strid ved mig," sagde Augustin forsigtigt og efterlignede hendes ordvalg, fordi han ikke helt vidste, hvad han skulle gøre ved situationen. Han kunne jo ikke gøre noget ved hende på åben gade. "Hvor bor I?" spurgte han så, "Altså... Til ... legeaftale?" Han synes selv det var snedigt nok. Hvis han kunne få at vide hvor Raoul Mortem befandt sig, ville det være et skridt fremad i en total anden retning end den han havde gået i tidligere. Men hans efterkommere kunne nok godt bruge infoen til noget. Der var intet galt i at vide en masse. "Rose, min baby, ville elske at få ... internationale venner," pyntede han lidt med til sidst.
Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 24, 2020 21:43:46 GMT 1
Aisling sukkede lettet og lod hånden gå fra sit bryst imens et varmt smil bredte sig. ''Det er også bedst at lære flere sprog som barn! Charles kan dog nok mere fransk end keltisk men... You give and you take'', hun trak på skulderen imens hendes glædesfyldte øjne betragtede ham. Hvordan kunne hun dog være så heldig? Selvom manden foran hende var menneske, kunne Mortem'erne jo godt styre sig. Raoul havde trods alt mennesker ansat i teateret. Aisling rakte da ud efter noget mere babykluns hun ikke rigtig kiggede på men nærmere gav til Augustin for at han skulle kigge. ''Vi bor lidt udenfor Paris. Men jeg synes du skal komme og møde os ved vores townhouse. Måske jeg kunne få dit nummer? Så kan jeg sms'e adressen. Jeg ved bare ikke om Raoul er hjemme, er I venner?'', spurgte hun som hun trak sin mobil ud af lommen.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 24, 2020 21:48:26 GMT 1
Augustin fandt en dyr kuglepen frem fra lommen og en lille notesblok som ligeledes havde befundet sig i inderlommen. Han skrev hurtigt sit nummer ned, før han blev overfaldet af babytøj igen. Han udpegede dem han kunne lide. Han kunne jo lige så godt være ærlig om det. Han vidste desuden heller ikke 100% om hun var vampyr. Ikke at han kunne forestille sig den gamle Mortem slægt at lukke en dødelig ind i deres midte. Hun virkede bare så ... menneskelig. "Jeg kender kun monsieur Mortem af navn," indrømmede han, for han havde aldrig været lige så tæt på Mortem familien som han havde været på eksempelvis Matthew Darklighter.
Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 24, 2020 21:58:09 GMT 1
''Oldschool'', kommenterede Aisling som hun hævede papirslappen hun havde fået af Augustin som hun ikke rigtig troede på det. Alligevel fik hun den foldet og bakset ned i sin håndtaske, noget gammel juks hun havde beholdt fra før sin tid som vampyr. ''Han er en meget venlig og generøs mand'', svarede hun med et smil. Det mente hun også. Streng og gammel, men meget flink. I menneskelige år så det måske mindre mærkeligt ud, selvom han nok egentlig mest lignede en i slut trediverne og hun i starten af de tyve. Men sådan havde skæbnen udformet sig for hende. ''Tror du ikke der er nok tøj nu? Da Charles var nyfødt nåede han knapt i halvdelen af tøjet'', hun tog nu kurven fra Augustin og begav sig mod kassen.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 24, 2020 22:07:36 GMT 1
"Jo, du har rigeligt," sagde Augustin og kiggede ned i den overfyldte kurv, "Hun kan jo kun have en trøje på af gangen," pointerede han og rystede lidt på hovedet over sin egen dumme joke. Hun var en behagelig person. Ærgerligt, at hun var blevet forvandlet - og så endda så tidligt. Eller måske var hun som Gabriel: Født ind i vampyrernes rækker og havde kun nået modenhed til denne alder. "Hvornår kommer baby?" spurgte han da de gik op mod kassen. Han ville i hvert fald ikke sætte nogen på hendes hale mens hun var gravid, det var han alligevel for god til. Og bagefter? Et vampyrbarn var jo stadig bare et barn. Han tænkte på Rose. Kunne hun nogensinde lære at være menneske, når hun var født til at være monster?
Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 24, 2020 22:46:55 GMT 1
''Tror du også at det bliver en pige? Hun skal hedde Tierney, men Raoul vil gerne at det skal være noget fransk eller mere Mortem agtigt'', hun rullede med øjnene og strøg blidt hånden over sin mave inden hun gav sig til at ligge tøjet på disken. Joken, havde hun ikke engang opfattet. ''Baby burde komme om 3 måneder, helst ikke før, vil hellere gå i overtid end undertid'', hun smilede til Augustin, han var sikkert også en sød og behagelig far, hvis hun nu lige skulle forestille sig det. ''Jeg kan nemlig godt lide at være gravid, det kunne min mor også... Jeg har 5 brødre'', pointerede hun som hun kørte Raouls kort igennem maskinen og fik pakket det absurd dyre babytøj sammen. Det var da det gik op for hende og hun lagde en hånd over sine læber. ''Årh gud, undskyld, du er vel også her fordi du skulle købe noget til Rose? ikke?''.