Post by Lucia Tesoro on Aug 22, 2020 21:27:45 GMT 1
Møllen bugnede af liv, dans og glade dage. De gik arm i arm og lignede virkelig Mr and Mrs Smith, som de enterede etablissementet. Taxamanden, der havde fået dem derhen havde også gået i forvejen for at fortælle dørmanden, at de var her og at de gav gode drikkepenge. Derfor kunne de gå direkte forbi køen og ind, storsmilende og vigtige. Lucia elskede det, elskede følelsen af at være noget, for der havde været så meget af deres liv, hvor de ikke havde været noget. Børnehjemmet, deres tidlige år i Firenze, hvor ingen vidste hvem de var. Sure, der var stadig ingen, der vidste hvem de var nu, men de lignede i det mindste nogen. "Ååårh, vi skal have champagne," foreslog Lucia henover larmen i Møllen, "God! Champagne!"
Post by Dante Tesoro on Aug 22, 2020 21:40:07 GMT 1
Dante elskede følelsen af at føre sin søster frem, de var perfekte i deres gang og de havde haft rigeligt med tid til at øve sig sammen. Moulin Rouge var vild, dansere, larm, musik og glæde, lounge områder omkring små catwalk scener med dansere der gned sig op ad stålstænger, og lys i forskellige dæmpede farver. Han fik med et simpelt knips fat i en tjener, der hurtigt tog deres bestilling og de landede en plads i en ledig bås med godt udsigt til en af catwalks'ene. Der var apparently skifte i hvem der skulle ud og danse. Han smilede til tjeneren da de kom tilbage med en flaske dyr champagne. Han fik gode drikkepenge og takkede og bukkede og efterlod dem til møllens underholdning. Der bare både kvinder og mænd der dansede. Dante lænede sig tilbage og smilede. Selv hvis de scorede en fyr var han ikke bleg for at have en trekant med sin søster - så længe det gjorde hende glad, hell, ALT der gjorde hende glad ville han gøre. Han skålede til hende med et smil og blinkede til hende. "Salut!" skålede han med en arm om hende og drak næsten det hele af den tørre, boblende væske.
Post by Lucia Tesoro on Aug 22, 2020 22:25:41 GMT 1
Lucia hævede sit glas. Det var ikke ofte de sådan drak sig stive, for de havde ofte brug for deres forstand dagen efter, og så gik det altså ikke at være død af tømmermænd. Men en enkelt lille champagne i festens rus røg der vel engang i mellem. Hun kiggede op på det lille podie, hvor dansen skulle til at gå i gang. Det var en mand, der skulle danse og hun kiggede hurtigt efter sin brors reaktion. Hun var selv lidt ligeglad med om det var en mand eller en kvinde, trods hun ikke var tiltrukket af kvinder, kunne hun vel godt nyde en flot krop alligevel. Hun ville bare ikke have at Dante skulle være ubekvem eller noget.