Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 20:29:14 GMT 1
Ophelia trak hånden til sig med et næsten såret udtryk i øjnene. Det var jo snyd at bruge den slags fordele når man sloges. Det skulle være en lige kamp. Godt nok skulle man tilbage til skoletiden, siden Ophelia sidst havde været i et rigtigt slagsmål og selv der, havde hun ret meget været the underdog. "Jeg fucker af, hvis du fucker af!" skingrede hun lidt dumt og prøvede at presse på såret i hånden, så det stoppede med at bløde, mens hun i stedet prøvede at sparke Rachel i maven, hvilket ikke gik lige så godt, som når hun øvede yoga derhjemme, for hun gled i sit eget blod og endte på gulvet i ren forvirring.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 20:33:36 GMT 1
Rachel spyttede ned på Ophelia som hun lå i sit eget blod og rodede rundt. "Det er vidst dig der ikke er ønsket her," sagde hun syrligt inden hun vendte sig bort fra hende og nikkede til bartenderen, der modvilligt måtte tilkalde vagterne og en rengøringsassistent så blodet kunne blive tørret op. Der var mange sultne blikke ned på Ophelia, og et menneske der var såret skulle som regel eskorteres ud af Unity inden der var flere ustyrlige vampyrer der ville have en bid af kagen. Rachel trak sig tilbage og betragtede vagterne komme gennem linjerne af gæster, der efterhånden havde samlet sig omkring optrinnet.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 20:37:48 GMT 1
Ophelia råbte tilbage til Rachel: "Det er dig, der er uønsket i verden! Din blodsuger!" Hun holdt sin skadede hånd ind itl sig og overvejede om hun nogensinde ville få fuld følelse tilbage i den - lidt dramatisk tænkt, ja, men hun levede trods alt af sine hænder (og lidt af sin mand). Hun blev hurtigt eskorteret ud, med tankerne strømmende ud af sig om at hun skulle have spurgt Paris om det var normalt for vampyrer og mennesker at danne par. //Out