Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 18:55:56 GMT 1
Rachel havde søgt til Unity for at få luft til sit hoved. Hun havde stadig ikke snakket med Armando efter hun havde hørt Ophelia kalde ham Elliot i telefonen, men hun var også for træt i hovedet til at gide diskutere. Hun gad ikke have en gentagelse af hvad der var sket til modeugen, men der var vel ingen måde hun kunne undgå at skulle rode op i det. Det var træls men vigtigt for et forhold at fungere, at man var ærlig overfor hinanden når noget ikke virkede. Hun havde imidlertid sat problemerne udenfor døren da hun kom ind i Unity, det store hovedrum hvor der var barer og forskellige lounge-områder. Det var ikke ofte hun gik i byen men denne aften var til afslapning og Paris havde foreslået at tage på Unity for at ryste fjerene lidt af sig og se om der ikke var et sødt bloddyr hun kunne suge lidt livskraft ud af. Hun havde brug for at tænke, både over Armando og det faktum at hun var blevet storesøster igen. Mange forvirrende tanker og følelser kæmpede om første pladsen i hendes bevidsthed. Hun var i en leopardprint nederdel, en mørkegrøn korset top og ruskindsstøvler med langt skaft. Hendes mørke hår var slået ud og bølgede over hendes skuldre som hun havde krøllet det lidt inden afgang for at få det til at ligne hendes mors krøller lidt mere. Ved baren fik hun serveret en vegansk mojito og sippede af den mens hendes blik gled over mængden af gæster. Der var faktisk en del mennesker denne aften, men Unitys ry var også begyndt at sprede sig ligeså stille.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 19:03:23 GMT 1
Det var jo umuligt at se, hvem der var vampyr og menneske her og det var først nu det var gået op for Ophelia at hvem som helst kunne være vampyr. Hun havde nu alligevel bestemt sig for at se hvad dette Unity var for noget og ganske som Paris havde forudbestemt var hun uden problemer kommet ind ved brug af kortet. Hun gik direkte i baren. Heldigvis ammede hun ikke, så hun kunne godt tage en lille drink, mens hun scannede omgivelserne. Hun bestilte en Bloody Mary - passende, synes hun - men først efter at have gjort bartenderen opmærksom på, at hun altså ikke ville have en rigtig bloody Mary. Bartenderen grinede lidt anstrengt. Den joke havde han vidst hørt før. "Rachel!" udbrød hun, da hun fik sin drink og kom til at se hvem hun i virkeligheden stod ved siden af. Der var ikke rigtig anden følelse end overraskelse i hendes stemme, for hun var stadig en smule gal på Rachel over ... Ja, over alt muligt.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 19:10:42 GMT 1
Det gav et sæt i Rachel. Stemmen der sagde hendes navn var det sidste hun havde lyst til at høre, og af alle steder i Unity. Hun var næsten ved at spilde sin drink da hun drejede sig og så Ophelia stå ved siden af sig. Hun blinkede lidt overrasket. Hvordan fuck var hun kommet ind?! "Ophelia," sagde hun og mønstrede langsomt et anstrengt smil. Hendes hugtænder var allerede ude og der var vel ingen grund til at skjule hvorfor hun var her længere. "Hvad laver du her?" spurgte hun undrende.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 19:13:58 GMT 1
Ophelia var lige så overrasket over at se Rachel, som Rachel var over at se hende. Og måske endda mere, fordi hun med det samme spottede hugtænderne, der fortalte hende, at Rachel havde en hemmelighed, som både hende og sikkert også hendes bror ikke kendte til. "Også dig?" spurgte hun sigende, "Ved E- Armando godt at du er vampyr?" spurgte hun og tog en slurk af sin drink; Hun håbede på at hun nu havde noget hun kunne holde over hovedet på Rachel, så hun blev mindre irriterende. "Og jeg er i byen, hvad ligner det ellers?" spurgte hun lidt sarkastisk tilbage på Rachels spørgsmål.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 19:22:21 GMT 1
Rachel hørte Ophelia næsten fortale sig igen og bruge et andet navn om Armando. Hendes læber blev til en smal streg mens hun bare sippede af sin drink og endte med næsten at tømme den helt i frustration inden hun satte den fra sig på bardisken. "Jeg forsøgte da at forklare ham det, men han lytter jo ikke til noget man siger," sagde hun med hånden lidt for panden og masserede sine tindinger som om hun havde hovedpine over at skulle tænke på det. Hun havde literally lige sagt til sig selv at hun ikke ville bekymre sig, og her stod der så et rigtig træls menneske og mindede hende om alle grundene til at hun var på Unity. "Har du råd til en babysitter og gå i byen?" spurgte Rachel med et let hævet øjenbryn. Hun anså ikke Ophelia som særlig ligeværdig, og hendes ordvalg antydede det klart.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 19:28:27 GMT 1
"Du ved godt, at min mand er en internationalt kendt verdensstjerne, ikke?" spurgte hun spydigt med tryk på, at de altså var gift - noget Rachel ikke engang var kommet til endnu. Godt nok var Ophelia ikke ligefrem en af dem, der ventede på at hendes bror fik stillet spørgsmålet til Rachel, for hun havde virkelig ikke lyst til at have en svigersøster, der ikke engang kunne spise en bøf. "Og du har sikkert løjet for ham. Han er jo ikke dum, han er bare... Ja, han er ikke dum!" sagde hun og tog endnu et sip af sin drink. Mon Rachel var med til orgierne i kælderen, som Paris havde snakket om? Hold kæft, det ville være god sladder.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 19:36:24 GMT 1
Rachel himlede med øjnene. Hun var så done med Ophelia, det var ikke til at beskrive. "Ja ja, så du har giftet dig til guldet, right? Big fucking deal," sagde hun syrligt som sin mojito. Hun ville gerne gå men samtidig var hun også interesseret i hvad pokker kvindemennesket lavede her. "Og nej, jeg har ikke løjet for Armando - eller hvad fuck han hedder, Elliot eller noget -," snerrede hun. "Hvordan er du overhovedet kommet herind? Fik din mand scoret en billet på en eller anden obskur måde?" Hun satte hånden i hoften og så indgående på hende.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 19:42:10 GMT 1
"Aldeles ikke, jeg kunne sagtens have betalt selv!" svarede Ophelia igen. Det ramte et ømt punkt, at hun havde giftet sig til pengene, for hun ville meget gerne, at det ikke var sandt, men hun havde jo ikke haft ret meget succes før Christian og hans exposure kom ind i billedet. Hun blev lidt bleg(ere) da Rachel nævnte Armandos virkelige navn og valgte ikke at kommentere på det. Hun vidste jo ikke hvor meget hendes bror havde fortalt sin udkårne. "Phoenixxx gav mig en billet. Christian er stadig på tour, men han kommer snart hjem," sagde hun og lod en finger løbe langs kanten af glasset. Hun kunne godt komme til at føle sig lidt efterladt, når Christian var på tour, men hun vidste jo hvad hun havde giftet sig ind i.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 19:50:11 GMT 1
"Som skrædder?? C'mon, du er jo kun kendt fordi din mand har kontakter der gider komme i din snoldede lille butik," sagde Rachel opgivende, og måske en smule anklagende. Hun vidste Ophelia var stolt og hun ville gerne træde så meget som muligt i det. Selvfølgelig var det Paris der havde givet hende billetten. Rachel spekulerede over om hun mon havde vidst at Ophelia ville være der den aften. Hun kastede et blik rundt og kunne mærke de omkringstående efterhånden havde lagt mærke til deres lille diskussion. Selv musikken i rummet lød næsten lavere. Rachels øjne gled mod døren ned til kælderen. Kunne hun gå ned til playrummene og slippe for at hun fulgte efter? Hun overvejede det stærkt.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 19:56:52 GMT 1
"Og hvorfor er det nu lige du er kendt, søde?" spurgte Ophelia med himmelvendte øjne, "Du er jo ingenting selv, du kan ikke engang tage dig sammen med at flytte sammen med manden, der elsker dig," Hun havde intet overblik over om der var folk omkring dem, der lyttede med, for hun var absolut kun fokuseret på, at Rachel skulle høre hvor dårlig en person hun var, selvom hun gik og spillede så hellig. "Also, jeg kan se du er vampyr, for din tøjstil sidder fast i fortiden. Hvor gammel er du overhovedet?" Hun brød sig ikke om, at Armando var sammen med sådan et gammelt væsen. Det gjorde hende lidt utryg. "Har du drukket af ham?" Hun skulle passe på. Hun var jo ikke officielt andet end en god veninde for Armando, men det var svært, når hun bare gerne ville passe på sin storebror.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 20:03:08 GMT 1
"Jeg har opbygget min karriere omkring hårdt arbejde i en meget utilgivende branche," sagde Rachel tørt. "Benhårdt arbejde har betalt sig, og selvom jeg ikke er kendt er jeg alligevel langt mere succesfuld end du nogensinde vil blive!" hun prikkede Ophelia hårdt på skulderen med en pegefinger. "Jeg er 430 år, og om jeg drikker af min kæreste eller ej er ikke noget du behøver at bekymre dit lille, næsvise hoved om!" Hendes øjne lynede. Hun kunne have stukket kællingen en lussing men vidste også at hun ikke skulle provokere mere end nødvendigt, og hun vidste også at mennesker som regel var dem der blev bortvist hvis de lagde sig ud med stamklientellet.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 20:06:11 GMT 1
"Synes du ikke du skulle finde nogen på din egen alder at knalde?" spurgte Ophelia og fik tømt sin drink. Efter en lang graviditet ramte den ret hårdt - de var ikke nærige med alkoholen her på Unity. "Armando er jo bare et barn i forhold til dig? Og hvis du drikker af ham, så kan du tro, du skal få med mig at bestille!" truede hun og kiggede ned på fingeren, der ramte hende hårdt i skulderen. Hun var normalt ikke voldelig, men hvis hun blev provokeret mere end godt var, kunne hun nok godt finde på at kradse lidt.
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 20:13:30 GMT 1
"Du er så snævertsynet," sagde Rachel giftigt. "I mennesker kommer aldrig til at forstå hvordan det er at leve flere menneskealdre. Alder har ikke den samme betydning for os som den har for jer dødelige," hun kastede med håret og hendes mund var en smal, syrlig streg mens hun overvejede hvordan de ville komme ud af det her rod. "Og jeg vil med glæde få med dig at bestille, se hvad dine skrøbelige fingre kan sige når jeg knækker dem som tørre kviste." Hun havde holdt meget ud imens Ophelia var gravid, og det her var bare ved at være dråben.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 20:18:33 GMT 1
"Hvis vi ikke forstår jer vamps, hvorfor er du så sammen med et menneske?" spurgte hun provokerende, "Eller..." Hun løftede et pink, perfekt optegnet øjenbryn, "Måske har du allerede forvandlet ham så han er en af jer eller hvad?" Hun tog sidemandens drink og kastede den i en flydende bevægelse ud over Rachel, før helvede gik løs. Hun hoppede nærmest på Rachel som en kat, der forsøger at kradse benet på en indbrudstyv. Hun var ret svag fysisk, men havde trods alt ét sekunds forspring, før Rachel gjorde noget mod hende. "Du skal fandme ikke true mig, din usle mær!"
Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 20, 2020 20:24:47 GMT 1
Der gik et gisp gennem forsamlingen da Ophelia kastede den vilkårlige drink ud over Rachel, og Rachel nåede kun lige at tænke et splitsekund at hun ville vride halsen om på Ophelia inden hun blev overfaldet af hendes kradsende kloagtige hænder der lod til bare at ville ramme så meget som muligt. Heldigvis var smerte ikke er problem for hende men hun måtte alligevel træde et par skridt bagud for at holde balancen inden hun genvandt fatningen og uden videre at tænke sig om sendte en knytnæve i retning af Ophelia igen og igen. Hun var ligeglad om hun ramte hende i ansigtet eller hvorend det lod sig gøre at komme til, bare hun skadede hende og fik hende af sig. "Fuck af, din kælling!" snerrede hun inden hun, i forsvar og meget automatisk bed ud efter Ophelia og ramte hende i hendes højre hånd. Hugtænderne satte sig i kødet og blodet strømmede ud og ned på gulvet. Folk hujede, og selvom slagsmål ikke var helt vildt velset var det ikke atypisk at der opstod gnidninger i Unity. Så længe ingen døde, var alt ok, og lidt håndgemæng var ikke noget som vagterne gad at bryde op lige med det samme.