Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 20, 2020 17:59:04 GMT 1
Paris nikkede sigende. "Ahh ja, det er svært med en mand på farten," sagde hun med hovedet lidt på skrå mens hun tænkte sig om. "Hør," hun stak en hånd ind i hoodiens lomme og fiskede et kort ud. "Hvis du får tid en dag og trænger til at komme lidt ud, så tag hen på Unity," hun rakte hende et lille kort som gav adgang til vampyrbaren i Mont Matre, "der kommer ikke mange mennesker dér, men det kan være du kan få øjnene lidt op for hvem vi er," hun blinkede til hende. "Og hvem ved? Måske ender du op i et orgie? Der er et par playrooms i kælderen." Hun grinede til Ophelia. "Og du skal ikke være bange for at blive spist, der er regler om ikke at bide mennesker der besøger baren, men du skal holde øje når du går hjem," forklarede hun slutteligt.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 18:03:01 GMT 1
Ophelia nikkede og tog imod kortet. Gud, det var længe siden hun havde været ude. Måske hun kunne få sin bror (og Rachel) til at passe lillepigen en aften. "Well, det lyder da spændende," sagde hun og kiggede op det holografiske visitkort, der var som en guldbillet til vampyrernes verden. Hun smilede lidt ved tanken om 'orgier i kælderen' og rystede på hovedet. "Christian ville være jaloux, hvis jeg begyndte at gå i kælderen sådan nogle steder, tror du ikke?" spurgte hun. "Her, nu skal du altså lige holde denne her," sagde hun så som om intet andet var hændt i deres samtale og rakte babyen over mod Paris, "Så jeg kan tegne lidt til dig,"
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 20, 2020 18:14:46 GMT 1
"Jaloux? Du skal da tage ham med!" foreslog Paris lattermildt. "Den der billet gælder kun for en person men man kan købe flere i baren til næste gang man vil på Unity. Man kan sige den første billet er altid en man får af nogen der allerede har været dér, man kommer ikke ind uden én, ihvertfald ikke hvis man er menneske eller registreret bloddyr," forklarede hun inden hendes arme blev fyldt af baby. Hun så på den med blanke øjne. Hvor var den grim og mærkelig. Som en klump kød med tændstikker der stak ud i alle vinkler og en blop af et hoved på toppen. Hun holdt den ud i strakte arme foran sig mens hun så tvivlsomt på Ophelia som hun tegnede idéer til tøj til hende. "Tak, jeg er ret sikker på at det du allerede har tegnet nok skal blive godt," sagde hun lidt anstrengt. "Jeg må nok hellere komme hjemad," hun skævede til babyen, der boblede og grinede selvom hendes røde negle næsten var boret ind i barnet.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 20, 2020 18:20:22 GMT 1
"Måske, når han engang kommer hjem," svarede Ophelia og tog baby tilbage efter at have tegnet sin skitse færdig, hvilket hun gav sig god tid til. Hun var ikke bekymret for om Paris kunne komme til at skade babyen, for hun kunne ikke forestille sig, at nogen kunne finde på sådan noget. "Det var hyggeligt at se dig igen... Og lidt uhyggeligt at få at vide, at der er væsner derude, der vil have mit blod, men du ved-" sagde hun og fik baby til at vinke til Paris, hvorefter hun selv vinkede lidt også med baby på hoften. Da klokken ringede som Paris forlod butikken, begyndte baby at skrige igen. Ophelia sukkede og overvejede om hun kunne nå op til klokken og afinstallere den.