Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 21:53:57 GMT 1
Hans klimaks var et sørgeligt syn. Han tænkte stadig i sin underbevidsthed på Isobel, men ingen tanke om hans elskede Isobel kunne have forberedt ham på hvad der skete som det næste. Den våde fornemmelse af blod, der bredte sig over hans mellemgulv, fra hovedet af hans trofaste følgesvend gennem mange år. Han skreg igen. Det var fuldstændig surrealistisk og han fik hurtigt væltet sig selv ud af sengen uden at tage fra, da han ramte gulvet, hvor resten af Thors livløse krop lå. Tårer dannedes i hans øjne. Hvordan kunne en person være så ond som Paris? Hvordan kunne man være så forskruet? "Hvad fuck?" råbte han og forsøgte desperat at tørre sine blodige fingre af i lagenet. Hvor han dog hadede blod.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 22:03:04 GMT 1
Hendes latter var som en ond heks' klukken fra strube. Den slog som et gæs' rappen mod væggene og hun gik hen og trak pudebetrækket af hans pude inden hun greb Thors nu nyttesløse, blodige halsbånd og satte sig overskrævs på Augustin. Hun tyssede på ham med en hånd mens han kæmpede og hun havde det som om hun sad på en vred tyr. Det fik hende blot til at grine endnu mere og hun endte med at trække pudebetrækket over hans hoved og sætte halsbåndet omkring så det ikke bare lige kunne tages af. Hun hankede op i ham under hans armhuler og hev ham ud af døren og mod entréen. "CARL!" råbte hun og døren gik op nærmest som ved et trylleslag da bodyguarden sparkede døren ind. Låsen løsnede sig fra dørkarmen og lod ham komme ind. Paris slap Augustin så Carl kunne tage over og samle den syge inkvisitør op.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 22:08:23 GMT 1
Augustin havde ingen idé om hvad der skete og han spurgte flere gange uden at få et svar. Han havde ingen kræfter til at kæmpe imod og lod sig slæbe som en kludedukke. Han var sikker på, at det var sådan her han skulle dø, sikker på, at han ligesom Thor ville lade livet for Paris' hånd. Det gjorde ham egentlig ikke så meget, hvis han fik så hurtig en død som den stakkels hund, men han tvivlede rimelig meget på at Paris ville lade ham dø hurtigt.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 22:11:42 GMT 1
De fik slynget den udsultede, syge inkvisitør over skulderen på bodyguarden, der brummede noget utilfreds, men da Paris fortalte ham om hans forestående lønforhøjelse nikkede han stilfærdigt og tog Augustin med sig ud af lejligheden. Hun stoppede op ved døren og gik tilbage ind til stuen hvor hun fandt den knuste billederamme og billedet af ham og hans mor. Hun tog det op, børstede glassplinterne af det og stoppede det ind i sin hoodie inden hun forlod lejligheden og smækkede med døren, dog med hans ekstranøgle i lommen. De kom ned til vejen og satte kurs mod palæet. //out