The point of no return | Parisianvampires

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 19:46:22 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 19:46:22 GMT 1

En enkelt MMS var alt det havde taget for at få hans opmærksomhed. En nyfødt baby i en omgang sort Darklighter blod og kropsvæsker. Hun glædede sig næsten til at se hans grå ansigt, syg af kræft og medtaget af sorg. Hun havde den samme hoodie på som sidst hun besøgte hans lejlighed men den var lynet ned for at vise så meget af hendes kavalergang og manglende undertøj som muligt. Et bånd om halsen viste teksten “Daddy's Slut” i diamanter. Hun havde sine små booty shorts og netstrømper på as usual sammen med de selvsamme stiletter som hun sidste gang havde brugt til at presse mod hans ædlere dele og hals. Hun syntes han kunne bruge lidt gensynsglæde. Hendes røde hår var sat i et par ironiske rottehaler med satinsløjfer om og hendes øjne var atter dækket af et par store solbriller. Hendes trofaste bodyguard Carl var i hendes kølvand som de kom op til Augustins lejlighed. Hun bankede på og ventede høftligt med armene over kors og foden der slog utålmodigt i gulvet udenfor hans dørtrin.

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 19:53:18 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 19:53:18 GMT 1

Hvis ikke Augustin havde set syg ud sidste gang han havde mødt Paris, gjorde han i hvert fald nu. Han var sluppet billigt kropsligt med et brækket håndled som stadig sad i skinne. Men psykisk kunne han næsten ikke hænge sammen efter hvad de havde gjort sammen. Han følte han havde været utro på Isobel, selvom han i gode øjeblikke godt kunne fortælle sig selv, at det ingen mening gav - at han egentlig måtte have sex med hvem han lystede. Men nu var det jo ikke ligefrem gensidig intimitet, der var sket på dæmningen.
Han kiggede ud af dørspionen og sukkede. MMS'en havde sat ham helt ud af spil et par dage og han havde ikke svaret før i dag. Så selvfølgelig dukkede hun allerede op i dag for at få mere info ud af ham. Ikke at han snart havde mere at fortælle hende.
Thor stod ved hans side. Det var snart det sidste han havde tilbage i verden: sin hund.
"Mademoiselle," hilste han sarkastisk idet han åbnede døren "Fryser De ikke i den mundering?"

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 19:57:47 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 19:57:47 GMT 1

"Fryser du ikke med det døende blod i dine årer?" svarede hun næsvist tilbage og hilste overbegejstret på Thor og nussede og krammede ham inden hun fortrak sig ind i lejligheden. Carl stod som en stenstøtte udenfor da døren gik i igen. Hun dansede let og elegant ind i hans stue og standsede ved lænestolen hvor hun lænede sig lidt op ad den og så afventende på ham. "Du ligner lort, ved du godt det?" spurgte hun med armene over kors og en finger der legede lidt med en af rottehalerne på en næsten karikeret barnlig måde, der fik hendes outfit til at se endnu mere bizart ud. Et tyggegummi vendte sig om hendes tunge og hun blæste en lille bobel som hun foldede ind i mellem de højrøde læber.

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 20:05:06 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 20:05:06 GMT 1

"I det mindste kan jeg føle noget," sagde Augustin, men hans retort blev ødelagt af et host. Han havde pådraget sig en infektion, måske en lungebetændelse grundet hans lave immunforsvar og den truede lidt med at gøre det af med ham. Men billedet af babyen havde livet ham en smule op og han havde brugt dagene på at få det bedre. Ikke at hans krop havde det meget bedre, men hans sind stod en smule skarpere.
Han kiggede på hende og rystede på hovedet af hendes kommentar om hans udseende. Han vidste det jo godt selv. Selv ikke hans forsøg på at klæde sig pænt og klassisk, kunne dække for at han var døende. Det eneste han ønskede nu, var at holde sin datter en enkelt gang inden han forlod denne jord.
"Hvad vil du?" spurgte han uvenligt, "Og næste gang du kommer, kunne du så ikke tage noget ordentligt tøj på? Folk tror jo at jeg har ludere til at rende ind og ud af lejligheden,"

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 20:10:54 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 20:10:54 GMT 1

"Kan være det i virkeligheden er det du har brug for, Loverboy?" sagde hun med et skadefro smil. "Du kunne godt lære at holde lidt længere. Sidste gang vaaaaar," hun svang fingren lidt i cirkler foran sig hovedsageligt med retning af hans skridt, "liiiiidt skuffende. Men det kan vi altid rette op på," grinede hun inden hun dansede lidt længere ind i stuen, lavede en pirouette og landede dovent i lænestolen. Hoodien gled bort fra hendes front og afslørede hendes bryster med piercinger i. En hånd smuttede ind i en lomme og hun tog en stak flere polaroid-billeder op. En hel lille stak der havde foreviget øjeblikket hvor den nye Darklighter var kommet til verden. Hun kastede dem op i luften som konfetti.
"Jeg vil se dig kravle på gulvet som din køter mens du samler dem her op igen," sagde hun og trak solbrillerne af sig med et ondskabsfuldt smil.

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 20:19:45 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 20:19:45 GMT 1

Billederne dalede ned foran ham i en regn af påmindelser om, at han ikke havde været til stede ved fødslen. Ikke at der havde været nogen måde han kunne have udbedret dette, men han var alligevel gal på sig selv over det. Han bed sig i sin tørre, sprukne underlæbe og med et smertefuldt suk bøjede han sig ned for at samle billederne op, selvom det var præcis hvad hun ville have ham til. Han ænsede ikke, at hun sad halvnøgen i hans stol, for alt han så var billederne af baby og Isobel.
Han fik fanget et, hvor babyen lå på Isobels bryst. Det ville have været et smukt billede, hvis ikke det havde været for den sorte væske/blod der stadig hang i håret på babyen. Væsken mindede ham om, hvad hun var. Vampyr. De væsner han hadede med hele sit hjerte. Men stadig elskede han hende, for han så hende som mere end vampyr.
Han knækkede sammen og landede på sine knæ foran lænestolen med billedet i hånden. Han hadede Paris, han hadede at være i hendes spil. Men hun var hans eneste line til Isobel og sådan måtte det være. Han ville gennemgå megen smerte for at få selv den mindste update.

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 20:29:13 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 20:29:13 GMT 1

Hun så sig om efter noget at lave mens han kravlede rundt.
"Årh hold op med at flæbe, Loverboy, de har det godt!" sagde hun og så en whiskeyflaske stå halvtømt på bordet ved lænestolen. Hun rakte ud og skruede låget af og satte den grådigt for munden inden hun med en fod satte sin stilet i hans skulder som han sad der foran hende, en udemærket måde at understrege hendes dominans over ham. "Nå, du vil vel gerne vide hvad barnet skal hedde, right?" spurgte hun efter at hun satte whiskeyflasken i skødet, stadig uden låg på. Der var mærker af hendes røde læbestift om toppen af flaskehalsen. Hun bed sig nydende i læben over synet af hans totalte sammenbrud.

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 20:37:07 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 20:37:07 GMT 1

Han kiggede opmærksomt op på hende, direkte ind i hendes sorte øjne, da hun snakkede om barnets navn. Hvad han ikke ville give for at barnet skulle have hans efternavn, men det var ønsketænkning.
"Hvad hedder hun?" spurgte han. Spørgsmålet var åbenlyst vigtigt for ham og ham kunne ikke skjule sin videnbegærlighed efter hvad han skulle dø med i tankerne udover Isobel. Han vidste at han ville komme til at betale for oplysningen på den ene eller den anden måde og da han mærkede stiletten mod sin skulder kunne han godt regne ud, hvad der måske var i vente for ham på denne dag. Han kunne knap holde sig selv oppe, men han måtte simpelthen vide mere om barnet.

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 20:44:12 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 20:44:12 GMT 1

"Awww, skal vi ikke finde os et sted der er lidt mere behageligt end det her..." hun så rundt med et lidt tvivlsomt blik på stuen inden hun fjernede sin stilet, sprang op og spankulerede lidt rundt i stuen med whiskeyflasken stadig i hånden og en hånd i siden. Hun nærmede sig en hylde hvor hun så et par gamle familiebilleder. "Ohhh," hun pegede til et af dem. "Hvem har vi her?" spurgte hun og lod sin finger glide over rammen af et billede af Augustin og hans mor. Hun så hen på ham mens hendes finger legede med rammen. Langsomt nærmede den sig kanten, og som en kat der ikke kunne lide ting generelt, skubbede hun billedet ned og glasset splintredes.
"Ups!" Hun tog hånden for munden inden hendes læber bredte sig i et grin. "Hvor sover du i den her bule?" spurgte hun og fortsatte rundt som om intet var hændt, hendes stilet knasede mod glasset fra billederammen.

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 20:53:20 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 20:53:20 GMT 1

Han kunne ikke engang tage sig af, at hun væltede hans sidste billede af hans mor og ham. Han kunne ikke tage sig af, at han hørte glasset knuses mod gulvet og under hendes hæl. I stedet nikkede han mod døren mod soveværelset, som var et forholdsvist lille rum med en dobbeltseng og en hundekurv, hvor Thor som regel sov om natten ved siden af ham. Derinde var også hans garderobe og hans våbenskab, som var låst med en kode som kun han kendte.
"Hvad hedder hun?" spurgte han igen og fik sig kæmpet på benene. Han stavrede lidt over mod hende og fik placeret en hånd på hver af hendes skuldre. "Fortæl mig det, nu!"

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 21:02:12 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 21:02:12 GMT 1

Hun lod ham komme nærmere og hans hænder føltes som skelethænder mod hendes hoodie. Tynde, rystende og ynkelige. HAN var ynkelig. Hvor vovede han at røre hende! Hun bed sig i læben og tog et godt tag i hans krave. Han var så knækket at han ikke ville kunne kæmpe imod hende selv hvis han havde haft kræfterne fysisk. Hun havde gjort sin onkel stolt, og hun elskede at være blevet en del af Mission Nutcracker, som hun og Matthew hemmeligt havde kaldt det sammen når de havde holdt deres "møder" om hele affæren. Hun trak ham med sig til døren han havde nikket til og sparkede den op bag sig uden at tage blikket fra ham.
"Årh ser du, det starter meeeeeeed R," sagde hun legende og trak ham med sig ind på soveværelset. Der var ikke meget derinde men det var nok. Hun drejede rundt og lagde ham på sengen mens hun gjorde ham klar til endnu en runde som den på dæmningen. "Kan du gætte hvad der er måske, hm?" spurgte hun spottende idet hun kravlede over hans hofter og gned sig mod ham. Hans krop løj igen og hun elskede hvordan mænd havde det så svært med at holde sig fra hende. Ikke at hun klagede, men hun nød at tage dem der strittede lidt mere imod. Det havde hun nok fra sin onkel. Thor var fulgt med ind, dum som den hund han var, og troede de skulle sove, så han lagde sig i hundekurven.

Last Edit: Aug 17, 2020 21:02:39 GMT 1 by Paris Phoenixxx L. Darklighter

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 21:15:53 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 21:15:53 GMT 1

Augustin kunne ikke rigtig andet end at følge med, selvom han kæmpede imod med alle hans kræfter. Han ville ikke have samvær med hende igen, det stod klart for ham, men hvordan i alverden skulle han undgå det? Hans krop ville ikke som han selv ville og han var ikke stærk nok til at få hende skubbet af sig.
"Fortæl mig nu bare hvad hun hedder!" beordrede han. Den sidste evne han havde tilbage i kroppen var måske hans stemme, som endda knækkede under hans forsøg på at få hende til at makke ret.
Augustin tog rakte op og forsøgte at få dem vendt om, så han i det mindste kunne få overhånden i noget af tiden. Det lykkedes ikke og endte mere med at han lå på siden i stedet for på ryggen, hvilket bare gjorde det hele langt mere akavet.

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 21:24:59 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 21:24:59 GMT 1

Hun lo af hans forsøg på at tage føringen, men det var tydeligt at selv hvis han ville var det ikke noget han kunne have gennemført som top over hende. Hun låste sine ben omkring hans hofter som hun tog ham ind og fik dem væltet rundt på sengen igen så hun sad over ham og tog ham ind som den grådige succubus hun var.
"Hun er smuk," sagde hun drillende mellem støn, "som den blomstrende Rose hun er." Hun grinede mens hun tog ham op og nærmes kvaste hans ansigt imod sit bryst så hun kunne kontrollere hans vejtrækning. Det var ikke så veludført som hun normalt gjorde det med sine underdanige, men det var stadig nok da han var hjælpeløs som en kludedukke. Hun bevægede sig hurtigere i et ustyrligt tempo som kun vampyrer kunne mønstre.

Augustin Sylvain Jerreau

Menneske

Posts: 295

The point of no return Aug 17, 2020 21:38:40 GMT 1

Quote

Post by Augustin Sylvain Jerreau on Aug 17, 2020 21:38:40 GMT 1

"Rose," gentog han inden han blev fuldstændig kvalt i hendes barm. Var det hendes navn? Rose Darklighter, sikkert. Det var et smukt navn. Måske ikke lige noget han ville have valgt, ikke så fransk, som han selv ville have valgt til hende, men det var smukt alligevel.
Han skreg ind i hende af smerte, af ydmygelse - hvad ville Isobel ikke tænke, hvis hun vidste hvad han betalte med for informationer om hende og barnet. Isobel. Han prøvede at forestille sig, at det var Isobel ovenpå ham og ikke Paris, men det var svært, for de duftede så forskelligt, var så forskellige generelt. Men det lykkedes ham at skabe et lille safe place i hans sind, hvor det var Isobel, der havde fået ham 'op at stå', hvor det var Isobel, der fortalte om babyens navn, hvor det var Isobel, der tog hans vejrtrækning fra ham, selvom hun aldrig ville gøre sådan noget.

Paris Phoenixxx L. Darklighter

Vampyr

Posts: 216

The point of no return Aug 17, 2020 21:48:04 GMT 1

Quote

Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 17, 2020 21:48:04 GMT 1

Hans skrig fik hele hendes krop til at summe og hans smerte fik hendes klimaks over kanten mens hun fortsatte for at få ham med til sidste dråbe. Hun endte med at kaste ham ned foran sig på sengen mens hun lo og mærkede ham komme i sig. Hun var vild og sensuel som et dyr i løbetid. Han var så ødelagt og hun så hvordan hans sind næsten var borte. Hun kravlede af ham med graciøse bevægelser, en balletdanser der lister bort på alle fire hen over scenen. Hun kom hen for foden af sengen mens hun holdt øje med at han lå hvor han skulle ligge og gled ned ved siden af Thor, der hævedet hovedet opmærksomt over hendes tilstedeværelse. Det var godt at hun havde fået hans tiltro første gang hun havde været der, ellers ville han have været over hende for længst. Hun satte sig ned ved hunden og tog blidt om hans kinder mens hun ruskede venskabeligt i ham. Hun smilede til ham, de røde læber i en lang fin, bølget streg inden hun mobiliserede al sin styrke i sine arme som kun en vampyr kunne det, og vred rundt i et så voldsomt ryk at hundens rygsøjle blev separeret fra dens kranie og hun kunne hive hovedet af og rejse sig. Blod, kød og sener dryppede fra hende og hun smilede til Augustin inden hun kastede hundehovedet hen i hans favn.
"Thor synes det var synd du var alene oppe på sengen," sagde hun næsten klagfuldt.