Post by Gabriel Darklighter on Aug 16, 2020 22:48:20 GMT 1
Oh god, hun var så sød og uskyldig, og alligevel havde alle hændelserne i palæet sat deres spor på hende.
"Ja, voldtægterne," nikkede han. Ordet var lidt svært at sige når det for ham ikke længere var voldtægter men sex. "Han... han kan godt lide børn, eller han foretrækker dem, men han kan også lide alt muligt andet," forsøgte han at forklare mens han kløede sig lidt tænksomt i nakken. "Hengivne kvinder, lydige mænd, alt der kan gå og stå. Men børn, som du var, eller er, er bare noget helt specielt," hans smil var bedrøvet. "Hans sadisme går ud på at være i kontrol og bestemme din ødelæggelse. Eller også kan han elske at varte én op hvis man forstår at sno dem om fingeren, som du måske har set Angela gøre med ham. Og selv da skal hun stadig, du ved," han brugte hænderne til at lave gåseøjne, ""betale" for at han ikke gør værre ting ved hende." Han strøg en hånd over hendes hår og tog hende med over mod hendes læsested. "Du bliver måske ikke kvindelig, og nej, det bliver svært at finde en mand der virkelig vil elske dig når din krop stadig er et barns fordi der er så meget stigma forbundet med det. Jeg lærte at det var nemmest at tage det der bød sig, og når min skaber og far var det der gav mig liv og kærlighed, valgte jeg at knytte mig til ham. Og vi har været sammen lige siden," han trak lidt på skuldrene. "Ja, Isobel er gravid. Men det er lidt svært at sige hvem faren er. Men vi er ret sikre på at det er Matthew," han standsede ved hendes bjerg af bøger om medicin og anatomi. "Og ja i realiteten er de far og datter, fordi han skabte hende, men de har mere til fælles sindsmæssigt så de er blevet mere som bror og søster. Og hey, it's no big deal. Vi er vampyrer, fuck den slags! Så længe det ikke går ud over andre, hvad så?" han smilede lidt skævt til hende. "Så længe et nej er accepteret er alt ok."
"Ja, voldtægterne," nikkede han. Ordet var lidt svært at sige når det for ham ikke længere var voldtægter men sex. "Han... han kan godt lide børn, eller han foretrækker dem, men han kan også lide alt muligt andet," forsøgte han at forklare mens han kløede sig lidt tænksomt i nakken. "Hengivne kvinder, lydige mænd, alt der kan gå og stå. Men børn, som du var, eller er, er bare noget helt specielt," hans smil var bedrøvet. "Hans sadisme går ud på at være i kontrol og bestemme din ødelæggelse. Eller også kan han elske at varte én op hvis man forstår at sno dem om fingeren, som du måske har set Angela gøre med ham. Og selv da skal hun stadig, du ved," han brugte hænderne til at lave gåseøjne, ""betale" for at han ikke gør værre ting ved hende." Han strøg en hånd over hendes hår og tog hende med over mod hendes læsested. "Du bliver måske ikke kvindelig, og nej, det bliver svært at finde en mand der virkelig vil elske dig når din krop stadig er et barns fordi der er så meget stigma forbundet med det. Jeg lærte at det var nemmest at tage det der bød sig, og når min skaber og far var det der gav mig liv og kærlighed, valgte jeg at knytte mig til ham. Og vi har været sammen lige siden," han trak lidt på skuldrene. "Ja, Isobel er gravid. Men det er lidt svært at sige hvem faren er. Men vi er ret sikre på at det er Matthew," han standsede ved hendes bjerg af bøger om medicin og anatomi. "Og ja i realiteten er de far og datter, fordi han skabte hende, men de har mere til fælles sindsmæssigt så de er blevet mere som bror og søster. Og hey, it's no big deal. Vi er vampyrer, fuck den slags! Så længe det ikke går ud over andre, hvad så?" han smilede lidt skævt til hende. "Så længe et nej er accepteret er alt ok."
