Post by Isobel S. Corona Darklighter on Aug 16, 2020 10:14:26 GMT 1
Isobel havde holdt sig inde i palæet siden hun var blevet "reddet" ud af Louvre efter Augustins fejlslagne forsøg på at vinde hende tilbage. Hun skiftede fra at være humørsyg til at være fjern og dissocieret fra sine omgivelser. Det eneste der hjalp hende lidt var når Matthew var i rummet. Hun følte en instinktiv tryghed og kærlighed ved hans tilstedeværelse og hun fortalte sig selv at det var fordi babyen kunne mærke ham, og at han derfor var den rigtige far. Når tvivlen kom snigende, og hun tænkte på Augustin kunne hun mærke den efterhånden velkendte smerte bore sig ind i hjertet. Hun opsøgte Matthew i de øjeblikke så han kunne tage hendes fokus væk, og hun havde sågar tilbragt en rum tid i hans seng de seneste par uger hvor også Gabriel havde været for at søge sin fars omsorg efter sin tilfangetagelse. De havde nydt hinanden i varme omfavnelser og Gabriel havde lært en ting eller to om hvordan gravide kvinder så ud.
Denne aften havde hun valgt en stue at ligge på en sofa i mens en mild sommerregn trommede blidt på vinduerne. Hun lå og lod sine fingre nusse maven blidt. Hun var sikker på at hun kunne gå i fødsel hvert øjeblik det skulle være. Hun både glædede sig men så heller ikke frem til det. Vampyrfødsler var kaotiske og babyerne rev og bed som regel for at komme ud hvilket gjorde det væsentligt mere smertefuldt end bare en normal fødsel. Der skulle ikke meget til, bare lidt mere af hendes mørke magi, som jo fik babyen til at vokse hurtigere end normale, dødelige babyer, så ville hun blive mor for femte gang. Hun havde overvejet en gang at lokke Matthew til at gøre hende gravid så de kunne få et barn sammen, sådan officielt og det hele, men hun var kommet fra det igen.
Nu lå hun og så på den knitrende ild i pejsen mens hun døsede lidt hen.
Denne aften havde hun valgt en stue at ligge på en sofa i mens en mild sommerregn trommede blidt på vinduerne. Hun lå og lod sine fingre nusse maven blidt. Hun var sikker på at hun kunne gå i fødsel hvert øjeblik det skulle være. Hun både glædede sig men så heller ikke frem til det. Vampyrfødsler var kaotiske og babyerne rev og bed som regel for at komme ud hvilket gjorde det væsentligt mere smertefuldt end bare en normal fødsel. Der skulle ikke meget til, bare lidt mere af hendes mørke magi, som jo fik babyen til at vokse hurtigere end normale, dødelige babyer, så ville hun blive mor for femte gang. Hun havde overvejet en gang at lokke Matthew til at gøre hende gravid så de kunne få et barn sammen, sådan officielt og det hele, men hun var kommet fra det igen.
Nu lå hun og så på den knitrende ild i pejsen mens hun døsede lidt hen.
