The Name of the Game

Paris havde snakket med Isobel og fået hende til at skrive et brev under påskud af hvordan ville hun mon fortælle Augustin om barnet HVIS hun kunne sende ham et brev igen. Bare sådan et hypotetisk brev som man skriver men aldrig sender. Hun endte med at stjæle det fra Isobels gemakker imens hun var på arbejde, og pakkede det fint ind i en pergamentkonvolut med et blodrødt segl af lak, som prikken over i'et. Nu stod hun lænet dovent op ad dørkarmen til den fine lejlighed og viftede med kuverten som var den en kontrakt fra djævlen til at besegle hvor han endte henne i helvede.
"Hey there, Loverboy," sang hun legende og traskede ind over dørtrinnet til hans lejlighed. Hun var iklædt en hættetrøje for at skjule håret og store solbriller for at skjule øjnene. Alligevel var hun stadig i et forholdsvist vovet attire med sorte lakshorts der knap dækkede ballerne, netstrømper og sorte læderstøvler med en hær af spænder op ad læggen. Hun kiggede rundt mens hun klappede solbrillerne sammen og drejede elegant rundt i hans entré. "Wow, jeg har aldrig været i en skotøjsæske, men det her er nok det nærmeste," sagde hun mens hun tog lejligheden bedre i øjesyn inden hun så på ham og smilede kåd. "Men du skal vel alligevel downgrade oooom," hun så på sin iPhone med custom cover af hende selv, "728 dage cirka, right?"

Paris knækkede sammen af grin over hans reaktion og dansede lidt rundt i lejligheden. Hun tog sig ikke af at Thor så ud til at vågne af hendes latter. Hun standsede mens hun fik vejret og så på ham med det bredeste, mest skadefro grin hun kunne mønstre.
"Nå, Loverboy, hvad siger vi så?" spurgte hun. "Er der noget der skal uddybes før vi går videre til din del af aftalen?" hun stod og kørte hælen ned i gulvtæppet for at sørge for at det efterlod et hul så hun havde sat sit præg på hans hjem og han aldrig ville glemme at hun var der. Resterne af brevet var dalet ned til gulvet som grå flager af et liv tabt på gulvet for altid.

Paris placerede en hånd i siden og lagde hovedet lidt på skrå mens en finger prikkede hendes læbe igen og igen med en tænksom mine. "Hmmm, tjoooh, der kan jo være forskellige grunde til det, tror du ikke?" spurgte hun spindende og gik rundt om ham til lænestolen hvor hun dumpede ned dovent som en kat der besatte sin ejers yndlingsstol. "Altså, enten så er hun sådan én der bliver såååå våd ved tanken om sin brors pik at hun ikke kan lade være med at kneppe ham hver nat," sagde hun mens hun snoede en lok af sit magenta hår om sin finger. "Eller! Dit nemesis fandt ud af at hun var din kæreste og valgte at tvinge hende til at sprede benene så han kunne voldtage hende mens hun ligger og græder og tænker på at det er din skyld at han gør det. Who knows?!" Hun hævede armene til en tvivlende gestus. "Jeg tror mest på det første though," hun så bort fra ham og til spidserne af sit hår mens hun tænkte over at hun snart skulle have ny farve i.

Paris lagde hovedet tilbage og udstødte et opgivende støn over Augustin. "Urrrgh, Loverboy, du skal bare glemme hende, ok?!" Hun slog i lænestolens armlæn og rejste sig abrupt mens hun så opgivende på ham med armene over kors. "Nej, han har ikke gjort hende ondt," svarede hun og himlede med øjnene. "De har været sammmen i 3000-og-psykopat mange år, så du er bare et glimt i intetheden." Hun trådte et skridt nærmere på ham og klappede nedladende hans kind. Hun måtte holde vejret lidt for ikke at få kvalme af lugten af ham. Hans sygdom var blevet værre bare på den korte tid de ikke havde set hinanden. Kunne hjertesorg virkelig gøre det ved én? "De har altid kneppet som kaniner, også når hun havde andre mænd og sådan. I mean, min kusine er måske også hans barn fordi hun ligner Isobel på alle punkter men hendes hår er fladt i modsætning til Isobels, jo," forklarede hun med en hånd for panden inden hun så tilbage på ham med et lille smil. "Bare acceptér at du er færdig i hendes liv. Baby skal nok blive passet rigtig godt på i palæet," hendes smil spredte sig, "Hell, måske kaster Matthew også sin kærlighed for hende når hun bliver 6-7 år, sådan som han bedst kan lide dem!" En tungespids stak drillende mellem hendes tænder men hun vidste det var ved at blive farligt. Hun havde svort aldrig at give nogle oplysninger om Palæets beliggenhed, det var stadig den bedst holdte hemmelighed og det ville forblive sådan. Hun ville ikke bringe sin familie i fare.

"Hvem siger det er dit, pal?!" spurgte Paris hånligt. "Det er jo netop dét, det er ikke sikkert det er dit, vel sweety?" hun smilede honningsødt til ham. "Sååååå nej, du har ikke ret til at se noget som helst. Nå!" hun klappede i hænderne. "Min tur! Jeg tænkte mig at du sikkert har en liste eller to med navne på folk i din organisation som du kunne lade mig tage et par billeder af, right? Du ved, quid pro quo, Clarice," hun sugede luften ind mellem tænder og tunge som en parodi på en af filmhistoriens største skurke, og viftede med sin iPhone sigende.

Paris havde sat sig på hug foran Thor og nusset den store hund kærligt bag ørerne. "Hva, er din daddy ikke bare en lille tudeprins, hva?" spurgte hun og hunden så dumt på hende mens hun gav den opmærksomhed og klap. Hun rejste sig op da hun hørte døren til kontoret gå igen og Augustin vendte tilbage, tydeligvis berørt. Hun kunne ikke holde et stramt smil tilbage over hans røde, hævede øjne. Hun rakte ud efter papiret, tog et par fotos af det så teksten var læselig og rakte det tilbage til ham igen.
"Tak for handlen," sagde hun smilende og bukkede. "Nårh ja, Isobel arbejder i aften, sidste aften hun er på Louvre inden hun går på barsel. Du ved hvordan det er med vampyrfødsler og sådan," sagde hun. "Den her varer vidst kun en måned? Man kan allerede se det på hende. Såeh, du må nok hellere komme afsted snart hvis du vil nå at se hende." Med det snurrede hun rundt og gik mod hoveddøren med vuggende hofter. Hun åbnede døren, drejede rundt så håret svang sig om hende og vinkede med fingrene.
"Tooteloo, Loverboy. Until next time!" hun sendte ham et flyvekys og var ude af døren som smækkede i bag hende.
//out