Stairway to heaven

Isobel havde praget en taxa for at komme hjem. Shade var andetsteds og hun ville ikke til at involvere en Darklighteragent. Hvad nu hvis de også ville finde ud af hendes tilstand? Det magtede hun ikke! Men det havde taget lang nok tid til at hun var blevet gennemblødt og hendes kvalme var ikke meget bedre. Taxaen havde ligeledes ikke fået tilladelse til at køre ind på grunden på grund af sikkerhedsmæssige årsager, så hun måtte gå fra gitterporten, gennem skovvejen og op til hovedbygningen mens det stadig regnede. Hendes hænder var knyttet i raseri og hendes øjne lynede mens hun så på Angela.
"Lyt ikke til den lille dæmon," sagde hun giftigt, dirrende fra top til tå af had. "Hun er kun øde på at ødelægge alt omkring sig!"
Matthew sad stille og roligt og betragtede Isobel eftertænksomt. Normalt ville han måske være sprunget op til hende for at omfavne hende, men der var ganske rigtigt noget som måske ikke sådan helt stemte overens ved hende. Han løftede Angela op og rejste sig, satte barnevampyren fra sig på kontorstolen og gik omkring bordet hen til Isobel hvor han stoppede foran hende. Med en finger signallerede han til hende at hun skulle komme tættere på, og hun måtte adlyde ærbødigt. Han tog hendes hænder i sine foran sig mens han så indgående på hende før han lukkede øjnene og lod sanserne række ud. Hans energi blandede sig med hendes som deres auraer, der slog i takt med hinanden, synkroniserede hjerteslag af døde sjæle, parfumeret duft blandet med sved, bitre tårer og blod. Men det var mørket han arbejdede med, mørket han mærkede stå ud fra hende, og mørket han fandt indeni hende der afslørede hendes hemmelighed.
"Du er gravid igen?" spurgte han en smule åndeløst og åbnede øjnene for at se på hende. Hans ansigt var hverken dømmende eller vredt, mere uforstående. Hun burde vide bedre end at begå sådan en fejl, specielt når det nu var en god håndfuld år siden hun havde fået sin yngste søn Marek.
Hun bøjede hovedet og så tavs ned på deres hænder. "Ja," svarede hun stilfærdigt. "Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det, så jeg ville vente til jeg vidste hvordan det var bedst." Hun så forbi ham i et kort øjeblik på Angela og vreden vendte tilbage til hende som en tsunami der skyllede ind over hende.