"Hmmm..." kom det fra hende, som han bekræftede hendes mistanke.
Hun havde ikke så meget andet at sige, så hun fulgte blot efter ham i det tempo han angav. Der var ikke meget at gøre, andet end at følge med. Hun lod bæstet køre langsomt, men havde stadigvæk nok fart på til ikke at vælte. Der var trods alt ikke nogen grund til at gøre sig mere til grin end højest nødvendigt. Hun var trods alt lige kommet til, og ville gerne gøre et godt indtryk. Selv på denne mærkværdige vampyr, som hun stadigvæk ikke havde forstået ret meget af.
"Aha, nej, det havde jeg godt set komme," svarede hun med et skævt smil.
Hun stoppede sin motorcykel, steg af og åbnede bagboksen med en nøgle, hvorefter hun trak et overdækstæppe frem. Det smed hun over motorcyklen, fastgjorde det og kiggede mod elevatoren igen.
"Molly skal nok klare sig, så længe hun er overdækket. Så må hun jo stå her til jeg kommer tilbage," fortsatte hun med et træk på skuldrene. Der var jo ikke meget andet at gøre.
"Nå, men så er det vidst her vi skilles. Tak for hjælpen Matthew," sagde hun og trådte ind i elevatoren.
Der var kun to knapper: Op og ned, og hun vidste da godt hvilken vej hun skulle. Snart efter var hun på vej ned med elevatoren. Der var et lille vindue foran i den, hvor hun vinkede til Matthew igennem.
// Lukker vi den bare her eller vil Matthew med ned? Jeg kan godt skrive slutningen om, hvis nødvendigt //