The best end of a good day, or maybe not?

Lysten til at kæmpe imod var ikke ret stor og virkede som om den kun blev mindre og mindre. Men var der noget hun vidste så var det ikke at vise hun var svag og det var hun hvis hun begyndte at skrige om hjælp, det var noget hendes far altid havde lært hende igennem den militære opdragelse hun havde fået som barn og teenager, aldrig vis svaghed overfor din modstander måske det også var det der gjorde hende til så god en kæmper!. Hans hånd der strøg hende over håret, gjorde hendes blik hårdt og fingeren mod hendes læbe med hans tyssende.

Ordene, tonelejet han sagt og talte i fik det til at løbe koldt ned af ryggen, næsten samme toneleje hendes far havde brugt når han var skuffet over hende når hun lavede fejl. ”Nej jeg er ikke, du får ikke lov at røre mig” kom det fra hende, selvom det måske var noget forsent at sige, for han rørte ved hendes nøgne krop. Hans ord og hvad der skete indeni hende var noget hun bestemt ikke kunne svare på. Måde han fortalte at hun ville blive en del af en verdenselite tvivlede hun på, han sagde det kun for at få hendes tillid til ham.

Han pludselig greb om hendes kæbe, gav et sæt i hendes krop og det kunne så på hende at hun blev forskrækket og måde han drejede hendes hoved, mærkede hun hvordan han fulde vægt lagde sig oven på hende, hun vred sig under ham da han var tung og havde gjorde hende fuldstændig ukampdygtig. Hun mærkede uden tvivl kyssende men også at han bed hende hårdt i halsen og mærkede hvordan hans tænder bryd hendes hud. Hun blev så forskrækket at hun satte i et højt og skindet skrig, skriget stoppede dog som hun mærkede hvordan han nærmest drak af hende. Hvad skete der? Det var ikke normalt, langsomt stoppede hendes tanker og hendes krop blev underlig. Tingene begyndte at dreje rundt for hende som han blev ved og ved ”stop” prøvede hun svagt men hendes kræfter forsvandt mere og mere under ham. Hun skulle dø? Skulle hun ikke?.

Tingene blev mere og mere sløret for hende og langsomt blev det hele mørkt, for hende. Hun bevægede sig ikke hele hendes krop lå slapt til sengen under hans magt, der var trillet enkelte få tåre ned af hendes kinder før hun ”forsvandt”.

Hvad der skete efterfølgende anede hun intet om, før der begyndte at strømme en voldsomt og ulidelig smerte igennem hende, hendes krop var svag og slapt. Der kom ingen skrig ud af hende, men hun vred sig mere og mere i smerterne og få lyde kom fra hende. Det var tydeligt tros hun lå helt ind til Matthew, uden at registrere det dog at hun var i voldsomme smerter, smerter hun aldrig før havde oplevet.

Som smerterne begyndte at aftage og roen faldt over hendes krop, i stedet for smerterne der fik hende til at vride sig. Åbnede hun langsomt øjnene og rørte meget lidt på sig, hun forsøgte at trække vejret, men det var underligt? ”jeg kan ikke trække vejret” kom det med en anelse panik, som hun registrerede de blide strøg over hendes hår, som hun hørte en stemme.

Blikket med roligt vendt mod stemmen, som hun fik øje på Matthew igen, som hendes hænder blev løsnet. ”Hvad skete der?” Spurgte hun og så lagde hånden mod hendes hals, hvor han havde kysset hende og så bidt i hende?? Hun Satte sig op og lagde mærke til hun havde lagt under dynen? ”mit nye liv?” sagde hun og havde en underlig lyst inden i, hun ikke kunne svare på hvad var.

Man var vist ikke i tvivl om at hun lignede et stort spørgsmål tegn i hele ansigtet, hans hænder mod hendes ansigt, føltes slet ikke så kolde som de havde været da hun havde rakt ham hånden nede i baren. Han forklaring der kom, fik hende til at kigge ham dybt i øjne, hun mærkede noget underligt i kroppen noget hun ikke kunne forklare, et lille nik kom fra hende. ”Ja Sir” Sagde hun stille og tydeligt med oprigtighed og ikke bare noget hun sagde for at sige det.

De efterfølgende ord var underlige men alligevel ikke helt, for hun fik følelsen inden i at det var sådan som om det allerede var planlagt sådan, igen ville hun ikke kunne forklare ham hvad hun følte under hans ord. ”Mit evige liv tilhøre kun dig og jeg vil for evigt tjene dig Sir” Sagde hun og så på ham, ordene kom ud af hende som var det noget hun gerne selv ville. Hun rejste sig fra sengen og så hvad han gjorde, hurtigere end hun normalt ville være, var hun over ved ham. ”Det var min” sagde hun og så på den nu ødelagte telefon og så hvordan han rodede hendes ting igennem. ”Det er mine ting” Sagde hun stille og så på ham, før hun tog imod det tøj han havde rakt til hende og tog det på.

Hun hoppede i skoene og tog tasken før hun fulgte efter ham ud af døren, hun nåede ud på gangen hvor der var nogle underlige dufte, hun så en yngre fyr komme gående imod dem på gangen. Lyden af noget der bankede der kom fyren, fik hendes opmærksomhed. Hovedet blev lagt svagt på skrå, ”Øhm jeg skal lige noget” mumlede hun som gik ved siden af Matthew. Fokuset blev lagt mod fyren som hun svagt gik lidt hurtigere over mod fyren.

Det var så underligt, indeni følte hun sig som et vildt dyr. Altså et vildt dyr med kontrol? Lyden af hjertet der bankede, duften af blodet det var så underligt. Melanie satte sin taske på gulvet ved Matthews fødder før hun med et stort smil på læberne gik mod fyren der kom gående i mod dem, jo tættere hun kom på ham jo mere på hovedet på skrå. ”Hej flotte” Sagde hun som hendes smil voksede sig endnu større på hendes læber, før hun måske en anelse for hårdt puffede ham op af den modsatte mur. ”Upsi” mumlede hun som det gik op for hende hvor meget stærkere hun blev og fyren foran hende havde ramt muren og stod og ømmede sig. ”Hvad Fa’en har du gang i” kom det fra ham på gebrokken engelsk, før Melanie stillede sig helt tæt på ham.

”uhm, det ved jeg faktisk ikke, men det sjovt og dufter rigtigt godt” Sagde hun og lagde en hånd mod hans bryst som hun mærkede hans hjerte banke noget så tydeligt mod hendes hånd. Hun kneb øjne hårdt sammen, hvad skete der?? ”prøv lige at styr din kælling” kom det fra fyren på fransk mod Matthew. Som han prøvede at flytte sig væk fra hende, flyttede hun hånden fra hans bryst og op til hans hals, hvor hendes fingre lagde sig om dem og holde godt fast. Melanie flyttede hendes ansigt mod fyrens hals, som hun trak vejret inde for at dufte ham, før hun på automatik sætte tænder i hans hals og hun for første gang smagte blod! Hun måtte indrømme det var lækkert! Virkelig lækkert! Det var der vist heller ingen tvivl om, lysten til bare at blive ved var der, for det smagte godt!

Lysten til at stoppe var der bestemt ikke! Tros fyrens puls og hjerte slog langsommere og langsommere i mod hendes krop og i hendes øre. Hun stoppede først da hun mærkede Matthew lirkede hende fra den døde mand, da faldt sammen på gulvet. Hun så på ham og stivnede kort mens hun nærmest kun halvt hørte hans ord mens hendes blik var låst fast på fyren. Hun blev første revet tilbage til virkeligheden, da hun den lille serviet og tørrede sig forsigtigt om munden og kiggede ned på den, hvor hun så den røde farve som blodet havde forme sig i papiret. ”Undskyld Sir, jeg ved ikke hvad der skete” Sagde hun og så på ham. ”Hans hjerte og duften, jeg kan lide det” Sagde hun og så på ham, man kunne ane en usikkerhed og forvirring i hende.

”Det var som om, lyden og duften gjorde mig høj? Altså du ved lige som stoffer, ikke at jeg har prøvet det, men har hørt om det” Sagde hun og tog imod tasken og lagde den over skulderen. Hans hånd på hendes ryg og måden han førte hende med videre, fik hende til enkelte gange at kigge tilbage på fyren som lå død på gangen. ”Er han død?” spurgte hun og så på ham, som de trådte ind i elevatoren for at køre ned. Som døren åbnede og de nåede ud i indgangen, kom lydene af hjerte der bankede og den søde og dejlige duft, direkte ind i hendes øre og næse. Hun greb fast i Matthews arm og klemte måske en tand for hårdt om den, mens hun prøvede at fokusere på at kigge lige ud, selvom det var svært og hun faktisk kiggede omkring sig.

Melanie prøvede virkelig ikke at gøre noget forkert, selvom duftene og hjerternes dunken virkelig hev i hende, dog da de kom ud på gaden blev det bestemt ikke nemmere, selvom der ikke var mange mennesker var der alligevel lidt flere end der havde været i lobbyen. Bildøren stod åben og hun vidste godt at hun skulle ind og sidde men tøvede kort som hun kiggede omkring sig, men alligevel lod sig sætte ind i stedet for at følge duftene og hjerternes slag.

Det smalle smil fra ham, fik hende til at rødme altså hvis hun kunne rødme? Hun vidste det ikke og lige nu kunne hun ikke selv se sit ansigt. ” Synes du? Jeg dræbte ham jo?” sagde hun og mærkede hans arm om hendes skulder, det gjorde hende underligt nok tryg, hun lænede sig ind mod ham. Hvorfor gjorde han hende så tryg? ”Gør det virkelig? ” spurgte hun stille og følte sin hånd bare lå akavet på hendes maven, derfor lod hun den forsigtigt glide over mod Matthew og lagde sig på hans lår, som hun mærkede hans strøgen over hendes hår. ”Det underligt det hele, jeg forstår det ikke” Sagde hun og mærkede hvordan hendes fingre svagt strøg over hans lår et par gange blidt og roligt. ” Jeg var ikke enig med dig i det du gjorde, men alligevel virker det bare som om det var det rigtige, altså jeg har sådan en lyst til at slå dig for men alligevel ikke” Mumlede hun om hun egentligt ville have ham til at høre det? Eller om det bare skulle være en mumlen vidste hun ikke helt, men nok mest det sidste. Hendes hånd gled langsommere op ad hans lår og gled lidt længere ind på inderlåret af ham.