Post by Dante Tesoro on Aug 22, 2020 17:10:07 GMT 1
Paris var som en funklende stjerne i natten mens de var gledet gennem byen med retning mod det dyreste hotel de havde kunnet Google sig til. Glass House. Det var et spir af glas og stål og farvede projektører og et formidablet springvand foran indgangen. Indenfor var det endnu mere overdådigt og pompøst. Marmorgulve, guldlysekroner, spejle og krystalvaser med eksotiske blomster. Fra loungen lød hyggesnak og klinken af glas, og foran dem var receptionen næsten et arkitektonisk kunstværk i sig selv. De havde nået at skifte tøj inden de kørte ind ad Champs Elysées og ankom til Glass House hvor en valet tog imod deres convertible cadillac, og de fik deres store tunge tasker båret ind af piccoloen. Dante var i en afslappet hvid Armani-skjorte og sorte, pressede bukser. Receptionisten hilste venligt på dem og de fik en suite uden problemer da de viftede med et platin kort, der vist nok engang havde tilhørt en billionær i Monaco. De blev vist ind i en elevator og sendt afsted op i det 15 etager høje hotel. Dante havde under hele indlogeringen haft sin hånd i lommen og vendt den lille stenfigur han havde på sig på alle tidspunkter af døgnet. Den gav dem held, bildte han sig selv ind og han vendte sig mod Lucia med et bredt smil.
"Paris, baby, så kom vi endelig frem," sagde han med sit gavtyvesmil.
