Post by Desmond Ironstone on Aug 15, 2020 10:19:19 GMT 1
Huset var blevet så underligt stille efter at Molly havde flyttet børnene og hende selv på hotel. Der var tyst, ingen trappen af børnefødder, ingen latter, ingen skænderier. Desmond nød det. Freden og friheden, selvom han savnede børnene og til tider en kone som lavede aftensmad. Men det havde Molly nu heller ikke gjort længe, så det var vel nok noget nyt som skulle til. Han lænede sig tilbage i den slidte lænestol, det gamle tv knittrede som det leverede et dårligt farvebillede, det sang på sit sidste vers, men det havde det gjort i mange år. Desmond tog er sug fra den tændte cigaret og pustede sagte røgringe i luften. Hans arbejdsmappe stod ved siden af ham, Og han var stadig iført arbejdstøjet. Der var ligesom ikke så meget at lave når han kom hjem nu hans børn ikke var der til at rive hovedet af ham.
Post by Molly Ironstone on Aug 15, 2020 21:19:34 GMT 1
Hvordan kunne hun havde glemt den? Hendes første Chanel-taske. Men hun havde været ret hurtigt ude af huset dengang, for hun ville ikke have, at Desmond opdagede Fleur og hendes fælles hemmelighed. I hvert fald ikke endnu. Han var vel ikke dum nok til at undgå at se, at hun var smukkere, mere elegant og meget mere tiltrækkende generelt. Han var vel eller ikke helt så dum, at han ikke ville se, at deres datter ikke blev ældre. Hun bankede ikke på og ringklokken var uberørt (den virkede heller ikke, så), men gik bare ind. Hun vidste godt han var hjemme, for den ramponerede bil stod i indkørslen, men det var vel stadig også hendes hjem.
Post by Desmond Ironstone on Aug 17, 2020 17:13:49 GMT 1
Den skarpe lyd fra døren skreg gennem de mumlende stemmer fra tossekassen. Kort overvejede Desmond at rejse sig, men han kunne allerede høre på de slæbende fødder at der var koen Molly. Han sukkede dybt og tog en dyb inhalering af sin cigaret og blæste luften ud. “Hvor er børnene?”, råbte han efter hende. Han havde kun fået lov til at hente og bringe dem til skole, måske fået sneget en time ind ved legepladsen ind imellem. Desmond havde sågar overvejet at ringe til kommunen da denne fordeling var skæv. Selvom han i al hemmelighed nød stilheden derhjemme.
Post by Molly Ironstone on Aug 19, 2020 22:41:09 GMT 1
Molly råbte noget fuldstændigt uforståeligt tilbage i sin skingre stemme, der indholdt ordene 'aldrig at se igen', mens resten var lost. Hun drønede op ad trappen til soveværelset, hvor hun vidste tasken måtte være et eller andet sted. Hun ville ikke snakke med Desmond, hun ville ikke afsløre Fleurs og hendes hemmelighed. På samme tid var hun ret imponeret over, at han kunne undgå at se det på Fleur, som jo af gode grunde ikke spiste sine madpakker og så videre. Hun gravede igennem hans tøj i skabet for at finde den lille dustbag med Chanel-tasken.