Toxic

"Hold your horses, tiger," Paris hævede arrogant en hånd op for at stoppe ham. "Jeg bliver nød til ligesom at komme hjem for at se hvornår hun arbejder. Men hun går vidst snart på orlov af ukendte årsager," hun lagde sig mere på siden, en arm som en krog under sit hoved og det ene ben liggende mod chaiselongen og det andet i en skarp vinkel op med foden støttende imod chaiselongen så hendes ben var rigeligt spredt. Latex miniskørtet kunne knap nok skjule hvad det var skabt til at holde skjult. "Hvis jeg nu siger ja, så må du selv finde ud af hvad for et af dine spørgsmål det besvarer, eller om det besvarer dem begge," knurrede hun lidt irriteret over hans tilsyneladende utålmodighed. Hun kunne ikke udstå utålmodige mennesker, om de var fans eller ej. "Har din læge givet dig en statistik for hvornår du skal dø?" spurgte hun så.

Hun smilede smalt og nikkede. "Fair," sagde hun. "Jeg tror ikke jeg kan give dig mere, Loverboy. Skal vi ikke bare sige jeg finder dig så snart der er noget sjovt at snakke om som du kan græde lidt mere over, hm?" hun trak sig lidt op og støttede med hænderne i det bløde underlag under hende. Hun viftede med papiret for at vise hvad hun mente.